Dine sting/clips er blevet fjernet, og du har eventuelt fået plasterstrips på for at holde arvævet pænt sammen. Herover sættes et plaster.
Plasteret skal være vandtæt, hvis du skal i bad. Ellers skal det dækkes til med en plastikpose.
Bliver plasteret vådt fra den indvendige side, fx efter bad, skal det skiftes, da der ellers kan komme bakterier.
Plasteret skal fjernes efter 1-2 dage, hvis der ikke er sivning fra såret.
Vær opmærksom på tegn på infektion i området omkring såret, fx rødme, varme, hævelse, temperaturforhøjelse og tiltagende smerter.
Hvis du oplever tegn på infektion, skal du henvende dig til din egen læge, hvis du er afsluttet herfra (det vil sige, at du ikke har yderligere aftaler i Ortopædkirurgisk Klinik).
Har du efterfølgende en kontrol i Ortopædkirurgisk Klinik, skal du henvende dig på tlf. 78 44 67 72.
Efter heling af sårene er det vigtigt med en god behandling af arvævet. Daglige indsmøringer med Decubal-creme eller anden fedt creme har god effekt på arvævet.
Har du fået en kompressionsstrømpe, skal den vaskes efter behov på 40 grader, og når den er tør, tages den på igen.
Hvis der opstår problemer de første 24 timer efter din udskrivelse, er du velkommen til at ringe til Ortopædkirurgisk Afsnit på tlf. 78 44 67 72. Herefter skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1048684
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.