Genoptræning efter brud på kravebenet (restriktivt forløb)
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Armen skal aflastes i en armslynge. Hvor længe, du skal bruge slyngen, afhænger af, hvordan dit brud ser ud.
I de første 6 uger må du kun løfte armen op til skulderhøjde (90 grader) og kun når den støttes af den raske arm.
Du må gerne tage slyngen af, når du tager tøj af og på, eller når du går i bad, men armen skal have ro og må ikke bevæges uden hjælp fra den raske arm.
Øvelser efter operationen
Du bliver instrueret i øvelser efter operationen. Du skal lave øvelserne 2-3 gange hver dag og gentage hver øvelse 10-15 gange.
Det er normalt, at det strammer eller føles ømt, når du laver øvelserne, men det må ikke gøre ondt.
I nogle tilfælde vurderer kirurgen, at du skal bruge en armslynge efter operationen. Følg altid kirurgens anvisning for, hvor længe du skal bære slyngen.
Det vigtigt, at armen er korrekt placeret i slyngen:
Armslyngen skal støtte din underarm/albue og give dig fornemmelsen af, at du ikke selv skal bære på skulderen
Overarmen skal holdes tæt ind til siden af kroppen og må ikke glide fremad mod maven
Se billeder herunder for korrekt brug.
Øvelser
Stå foran et spejl.
Tag slyngen af og lad armen hænge ned langs siden.
Placér den opererede skulder i samme højde som den anden skulder.
Løft brystbenet for at korrigere din holdning.
Gentag øvelsen.
Knyt hånden
Spred fingrene
Vip med håndleddet
Gentag øvelsen mange gange. Du kan lave den både med og uden armslynge.
Lig på ryggen. Bøj og stræk i albueleddet.
Vær opmærksom på, at skulderen skal blive i underlaget.
Lig eller stå med et kosteskaft i hænderne, så håndfladerne vender opad og albuerne er bøjet i 90 grader.
Brug den raske arm til at skubbe den opererede arm ud til siden og derefter tilbage igen. Hold stillingen i et par sekunder, før du fører armen tilbage.
Husk, at albuen på den opererede arm hele tiden skal blive tæt ind til kroppen.
Læg dig på ryggen.
Åbn armslyngen og tag fat om den opererede arm med den raske hånd.
Brug den raske arm til at løfte den opererede arm langsomt op, indtil den peger lodret op mod loftet (90 grader).
Sænk derefter armen langsomt ned igen.
Videre forløb
Brug faste puder til at støtte armen, når du hviler. Her er tre gode hvilestillinger:
Når du ligger på ryggen
Placér en fast pude under overarmen.
Uden armslynge:
Med armslynge:
Når du ligger på den raske side
Placér en fast pude eller en sammenfoldet dyne under armen – som hvis du holder om den.
Uden armslynge:
Med armslynge:
Når du sidder
Placér en fast pude under underarmen, hvis du sidder i en stol med armlæn.
Uden armslynge:
Med armslynge:
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hvis du har spørgsmål til din genoptræning eller dine øvelser, er du velkommen til at kontakte Ortopædkirurgi på tlf. 78 44 65 30.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: hemidt.dk/654981
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.