Genoptræning efter stabiliserende skulderoperation
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Du har fået foretaget en stabiliserende operation af skulderleddet. Ledkapslen og ledlæben er blevet sat fast på leddet igen og har brug for ro, så de kan hele fast.
I perioden efter operationen er der derfor nogle restriktioner, som er vigtige at overholde.
De første 3 uger
Du skal:
Bøje og strække albuen.
Dreje underarmen og hånden, mens armen ligger i slyngen.
Føre armen passivt fremad op til vandret.
Passiv bevægelse betyder, at skulderen bevæges, uden at du bruger skulderens egne muskler til at løfte armen.
Gentag hver øvelse 15 gange. Lav øvelserne 3–4 gange om dagen.
Efter cirka 3 uger ses du igen af en fysioterapeut.
De første 6 uger
Du må ikke:
Dreje armen udad i skulderleddet.
Bruge armens muskler til at løfte den ud til siden.
Af hensyn til helingen skal du bruge armslynge efter operationen.
De første 3 uger skal du bruge armslyngen døgnet rundt. Du må kun tage den af i forbindelse med bad, påklædning og øvelser.
Efter de første 3 uger og frem til 6 uger efter operationen skal du kun bruge armslyngen om natten.
Det er vigtigt, at armen er korrekt placeret i slyngen:
Armslyngen skal støtte din underarm/albue og give dig fornemmelse af, at du ikke selv skal bære på skulderen
Overarmen skal holdes tæt ind til siden af kroppen og må ikke glide fremad mod maven
Se billederne nedenfor, som viser, hvordan armslyngen skal bruges.
Hvis skulderen bliver øm, kan du lægge en pose med is indpakket i et viskestykke på skulderen efter træningen. Læg ikke isen direkte på huden.
Armen har brug for hvile. Træn derfor ikke mere, end der står i vejledningen.
For at forebygge ømhed i nakke og skulder kan du:
Trække skuldrene op mod ørerne og sænke dem igen.
Samle skulderbladene og slappe af igen.
Dreje hovedet fra side til side.
Øvelser
Knyt hånden
Spred fingrene
Vip med håndleddet
Gentag øvelsen mange gange. Du kan lave den både med og uden armslynge.
Drej roligt underarmen, så håndfladen skiftevis vender op mod loftet og ned mod gulvet
Læg dig på ryggen.
Åbn armslyngen og tag fat om den opererede arm med den raske hånd.
Brug den raske arm til at løfte den opererede arm langsomt op, indtil den peger lodret op mod loftet (90 grader).
Sænk derefter armen langsomt ned igen.
Lig på ryggen. Bøj og stræk i albueleddet.
Vær opmærksom på, at skulderen skal blive i underlaget.
Videre forløb
Brug faste puder til at støtte armen, når du hviler. Her er tre gode hvilestillinger:
Når du ligger på ryggen
Placér en fast pude under overarmen.
Uden armslynge:
Med armslynge:
Når du ligger på den raske side
Placér en fast pude eller en sammenfoldet dyne under armen – som hvis du holder om den.
Uden armslynge:
Med armslynge:
Når du sidder
Placér en fast pude under underarmen, hvis du sidder i en stol med armlæn.
Uden armslynge:
Med armslynge:
Sådan tager du tøj på
Du lader armen hænge ned. Derefter tager du tøj på den opererede/beskadigede arm først. Dernæst over hovedet (T-shirt eller bluse) eller bag om ryggen (skjorte) og til sidst på den raske arm.
Sådan tager du tøj af
Gør det modsatte af ovenstående. Tag tøjet af den raske arm først. Dernæst tager du tøjet over hovedet eller bag om ryggen og til sidst af den opererede/beskadigede arm.
Vær opmærksom på hygiejnen i din armhule, da brugen af armslyngen tæt til kroppen kan udløse øget svedproduktion. Sørg for dagligt at vaske armhulen, og hold den tør for at undgå hudirritation.
Du bruger din raske arm til at løfte den opererede/beskadigede arm op på blandingsbatteri eller håndvask.
Du opnår tilstrækkelig plads mellem arm og krop ved at flytte kroppen bagud, mens du lader den opererede/beskadigede arm hvile passivt på blandingsbatteri eller håndvask.
Når du er færdig, skal du bruge din raske arm til at løfte den opererede/beskadigede arm ned på plads, inden du tager armslyngen på igen.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hvis du har spørgsmål til din genoptræning eller dine øvelser, er du velkommen til at kontakte Ortopædkirurgi på tlf. 78 44 65 30.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: hemidt.dk/654804
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.