Et håndledsbrud opstår oftest ved fald, hvor du tager fra med hånden. Ved et brud kommer der altid hævelse og smerter. Smerterne er værst de første par dage.
En del brud kan klares med gipsbandage i 4-6 uger, og det kan være nødvendigt at sætte bruddet på plads først.
Hvis bruddet ikke kan holdes på plads med gipsbandage, er det nødvendigt med en operation, hvor bruddet sættes fast med metaltråde, skruer og eventuelt en metalskinne.
Det har betydning for behandlingen, om dit brud er forskubbet eller ej.
De fleste brud heler, så funktionen bliver god igen efter nogle få måneder.