Når trådene er fjernet udføres øvelserne flere gange dagligt. Start med at lave øvelserne med 3 gentagelser 3 gange dagligt.
I løbet af de næste par uger skal du op på at lave øvelserne med 10 gentagelser 3 gange om dagen.
Øvelse 1
Stræk den opererede arm ud til siden med håndfladen fremad.
Bøj håndleddet bagover, så du mærker et stræk. Hold stillingen nogle sekunder og slap derefter af.
Øvelse 2
1. Begynd nedenstående øvelse med at holde håndleddet let bagoverbøjet og bøj fingrene, så hånden knyttes. Dette er din udgangsstilling. Følg herefter billedserien.
2. Stræk alle fingrene og hold tommelfingeren ind til de øvrige fingre.
3. Bøj håndleddet bagover.
4. Før tommelfingeren ud til siden væk fra de øvrige fingre.
5. Hånden drejes rundt, så fingrene peger fremad og håndfladen opad.
6. Før modsatte hånd op under den opererede hånd, og pres tommelfingeren let væk fra de øvrige fingre.