Appetitten bliver ofte mindre i forbindelse med sygdom og operation. Derfor er det vigtigt, at din kost sammensættes, så kroppens ekstra behov for energi og protein dækkes.
Smerte og kvalme påvirker appetitten. Kvalme kan afhjælpes med medicin en halv time før måltidet og forværres sjældent, selvom man spiser. Tal med personalet, hvis du har smerter.
På hospitalet serverer vi 3 hovedmåltider. Herudover tilbyder og anbefaler vi 3-4 små mellemmåltider.
Et mellemmåltid kan blandt andet være protein og energiholdige drikkevarer. Du skal helst indtage 3-4 proteindrikke i døgnet.
Dine drikkevarer skal helst indeholde energi og protein. Sød- eller letmælk, kakaomælk og proteindrikke indeholder både energi og protein. Juice, hvidtøl og saftevand indeholder kun energi.
Maden serveres på din stue af personalet. Vi opfordrer dig til at sidde og spise din mad ved bordet på din stue.
Se oplysning om spisetiderne på afdelingens opslagstavle.
Du kan få vand, saftevand og juice hele døgnet.