Nålebehandling af kuskefingre (Dupuytrens kontraktur)
Gå direkte til:
Der er ved en undersøgelse af din hånd fundet den sygdom, som kaldes Dupuytrens kontraktur (på dansk kaldet kuskefingre).
Sygdommen er arvelig, men kan også komme uden fortilfælde i den nærmeste familie. Sygdommen er hyppigst hos mænd, og hyppigheden stiger med alderen.
Dupuytrens kontraktur skyldes fortykkelser og strengdannelser i underhuden (ikke i senerne). Dupuytrens kontraktur begynder oftest med små knuder i håndfladen, som efterhånden udvikles til strengformede fortykkelser. Disse får fingrene til at krumme sammen. Det er oftest ring – og lillefingeren der er ramt.
Der findes 2 typer af behandling:
Operation, hvor man åbner bredt henover stramningen i håndfladen eller på fingrene
Nålebehandling, hvor man i lokalbedøvelse med en fin nål overskærer stramningen og derefter retter fingeren ud
Selv om du bliver behandlet, er der risiko for at strengdannelsen kommer igen.
Vær opmærksom på
Vi vil altid gerne have dit afbud i god tid. Skulle du blive forhindret i at møde op til operation, så kontakt os på tlf. 78 44 65 30.
Du bliver syg, forkølet eller har feber
Du har haft betændelse eller sår den sidste uge op til din operation
Du får udslæt, bumser eller insektstik i området, hvor du skal opereres
Du har fået foretaget tandoperation/rodbehandling ugen op til din operation
Hvis du oplever ovenstående, skal du kontakte os på tlf. 78 44 65 30, så vi kan aftale den videre plan.
Forbered dig til behandlingen
Du kan tage hjem kort tid efter operationen.
Du må tage din vanlige medicin inkl. blodfortyndende.
Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle eventuelle smerter, når du kommer hjem efter operationen:
Paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex)
De fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.
Du skal selv sørge for at komme til og fra hospitalet.
Langt de fleste patienter arrangerer selv deres transport til hospitalet med egen bil, offentlig transport eller ved at blive kørt af pårørende.
Hvis dit helbred ikke tillader, at du kan tage tog eller bus, kan du i nogle tilfælde blive kørt med Region Midtjyllands kørselsordning.
Læs mere om mulighederne for at få tilskud og blive kørt til hospitalet på www.befordring.rm.dk.
Du må først selv køre bil, når det er forsvarligt, og du ikke tager stærk smertestillende medicin. Spørg personalet for mere information.
Husk, at du ikke må køre bil de første 24 timer, efter du har været bedøvet, og så længe du bruger slynge eller bandage.
Når du kommer hjem efter operation, kan du have behov for hjælp fra dine pårørende til for eksempel indkøb, madlavning, rengøring m.m.
Det er ikke sikkert, at du skal sygemeldes fra dit arbejde.
Hvis du bliver sygemeldt, bliver det højest få dage.
Du aftaler dette med lægen.
Du skal møde ind til din operation i Ortopædkirurgisk Klinik på etage 3. Når du ankommer:
Skan dit sundhedskort og indtast parkering på iPad'en ved indgangen
Find en plads i venteværelset og vent på at blive kaldt ind
Når det bliver din tur, bliver du budt velkommen af en sygeplejerske eller læge, som hjælper dig med at blive klar til operationen. Her kan du stille spørgsmål, hvis du er i tvivl om noget.
Efter operationen
Du bliver opereret i lokalbedøvelse og kan derfor normalt tage hjem kort tid efter indgrebet.
Hvis du er blevet opereret i foden, skal du ligge med foden opad i cirka 1 time efter operationen for at mindske risikoen for blødning. Derefter kan du tage hjem.
Det er oftest akutte operationer, der kan forsinke vores planlagte program.
Undersøgelser viser, at patienter der ryger, har op til 8 gange så stor risiko for problemer i forbindelse med en operation i forhold til ikke-rygere. Vi anbefaler derfor kraftigt, at du stopper med at ryge mindst 6 uger før operationen.
Med en fin nål skæres stramningen over og derefter rettes fingeren ud.
Knuderne og stregnen forsvinder ikke. Formålet med behandlingen er at gøre funktionen af din hånd bedre.
Du får et plaster på hånden og kan komme hjem umiddelbart efter behandlingen.
I løbet af få dage kan du igen bruge hånden normalt.
Hvis du er i blodfortyndende behandling kan du forvente, at det bløder mere lige efter behandlingen. Du får derfor en større sugende forbinding på.
Når du kommer hjem
Eventuelle smerter kan behandles med smertestillende håndkøbsmedicin
Vær opmærksom på at den behandlede finger skal strækkes ud så ofte som muligt, og gerne lang tid af gangen de første 6 uger.
Det kan blive nødvendigt at du træner med hjælp fra en ergoterapeut i afdelingen.
Bevæg din arm, hånd og fingre så meget som muligt.
Sørg for at hånden befinder sig over hjertehøjde på behandlingsdagen efter behandlingen.
Fingerspidserne skal have normal kulør. Bevæg arm, hånd og fingre, hvis de bliver blege.
Hvis din hud er bristet i forbindelse med behandlingen, skal du have plaster på indtil huden er helet.
Hvis der er anlagt gaze og elastikforbinding, kan det fjernes om aftenen den dag, du har fået behandlingen.
Forbindingen (plasteret) må ikke blive vådt. I så fald skal du skifte det.
Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.
Der er risiko for bristninger i huden. Der er desuden en risiko for, at strengene gendannes og yderligere operation kan blive nødvendig.
Almen utilpashed og forhøjet temperatur kan være tegn på infektion (betændelse). Du skal lægge mærke til ændrede og eventuelt nye smerter.
Hvis der opstår varme, rødme eller hævelse omkring operationssåret, eller det siver fra såret, kan det være tegn på infektion. Kontakt din egen læge eller vagtlægen, hvis du har mistanke om infektion.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hvis der opstår problemer de første 24 timer efter din udskrivelse, er du velkommen til at ringe til Ortopædkirurgisk Afsnit på tlf. 78 44 67 72. Herefter skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/627849
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.