Nogle naturlægemidler kan være blodfortyndende. Tager du blodfortyndende naturlægemidler eller kosttilskud, bør du holde pause i 14 dage inden din operation. Det kan for eksempel være Baldrian, Ephedra, Fiskeolie, Ginko, Ginseng, Hvidløgspulver og Ingefær.
Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os.
Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle eventuelle smerter, når du kommer hjem efter undersøgelsen:
Paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex)
De fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.
Lav en klar aftale om, at du bliver hentet, når du er klar til at komme hjem efter operationen.
Den person, som skal hente dig, skal være fleksibel og kunne komme, når du eller personalet ringer.
Du skal selv sørge for at komme til og fra hospitalet.
Langt de fleste patienter arrangerer selv deres transport til hospitalet med egen bil, offentlig transport eller ved at blive kørt af pårørende.
Hvis dit helbred ikke tillader, at du kan tage tog eller bus, kan du i nogle tilfælde blive kørt med Region Midtjyllands kørselsordning.
Læs mere om mulighederne for at få tilskud og blive kørt til hospitalet på www.befordring.rm.dk.
Du må først selv køre bil, når det er forsvarligt, og du ikke tager stærk smertestillende medicin. Spørg personalet for mere information.
Husk, at du ikke må køre bil de første 24 timer, efter du har været bedøvet, og så længe du bruger slynge eller bandage.
Når du kommer hjem efter operation, kan du have behov for hjælp fra dine pårørende til for eksempel indkøb, madlavning, rengøring m.m.
Undersøgelser viser, at patienter der ryger, har op til 8 gange så stor risiko for problemer i forbindelse med en operation i forhold til ikke-rygere. Vi anbefaler derfor kraftigt, at du stopper med at ryge mindst 6 uger før operationen.
Længden på din sygemelding er afhængig af din operation og typen af dit arbejde. Du skal følge den vejledning og plan, som du har aftalt med lægen, der opererede dig.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
På operationsdagen
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen. Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Hvis du ikke har fået andet at vide, skal du tage din vanlige morgenmedicin på operationsdagen – dog ikke medicin mod diabetes og blodfortyndende medicin.
Får du normalt blodfortyndende medicin, skal du følge den anvisning, du har fået af lægen i klinikken.
Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis du er i tvivl.
Husk at tage din medicinliste med, hvis du får medicin.
Du skal tage et grundigt bad om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektion. Børst også gerne tænder. Smør dig ikke ind i creme på kroppen. Brug heller ikke parfume.
Du skal barbere dig på hele underbenet fra knæ til ankel på for- og bagside. Barberingen må først ske på operationsdagen.
Du skal bruge en barbermaskine eller hårklipper.
Du må ikke bruge en skraber, da det kan give små rifter og infektion.
Der må godt være små stubbe på højest 2 mm.
Til nogle operationer skal du have noget af dit eget tøj på under operationen. Derfor er det vigtigt, at dit tøj er rent og sidder løst, og at du medbringer rene sko. Joggingbukser og sandaler eller lignende er velegnede.
Medbring også en ren og varm trøje, du kan have på, mens du venter.
Det er en god idé at tage noget underholdning med, fx en bog, et blad, iPad, musik eller lignende, hvis der bliver ventetid.
Du skal møde ind til din operation på Dagkirurgisk Afsnit på etage 5. Du finder lettest afsnittet ved at bruge indgang C. Tag gul elevator eller trappe til etage 5.
Når du møder ind på afsnittet, skal du skanne dit sundhedskort. Du skal herefter følge den gule streg i gulvet til venteområdet.
Du har en kort samtale med en sygeplejerske fra Dagkirurgi om forberedelse og klargøring til operationen, her må du gerne have en pårørende med.
Du bliver hentet, når at det er blevet tid til at komme på operationsstuen, og du taler med den læge, der skal operere dig.
Pårørende eller ledsagere må ikke opholde sig i afdelingen af hensyn til dine medpatienter og pladsforholdene i afdelingen. Det gælder også på opvågningsstuen.
Din pårørende eller ledsager kan i stedet opholde sig i hospitalets øvrige opholdsarealer på etage 2 og 3. Her kan der købes mad og drikke.
Din pårørende eller ledsager bliver kontaktet, når du er klar til at blive hentet efter operationen.
Ovenstående gælder ikke ledsagere til børn og personer med handicap.
Det er oftest akutte operationer, der kan forsinke vores planlagte program.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Om operationen
Operationen foregår i fuld bedøvelse og foretages med kikkert.
Igennem små åbninger i huden frilægges muskelhinden opad- og nedadtil. Derefter deles muskelhinden i længderetningen for at skabe mere plads til den arbejdende muskel. På den måde øges iltforsyningen til muskulaturen og trykket i den enkelte muskellomme falder.
Efter operationen bliver du kørt til opvågningsrummet, hvor vi holder øje med, at du har det godt. Når du vågner, ligger du med fodenden hævet for at holde benet højt og undgå hævelse og blødning.
Du får tilbudt noget at spise og drikke, når du er helt vågen.
Oftest kan du komme hjem 2-4 timer efter operationen. Din pårørende kontaktes, når du er klar til at blive hentet.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Efter operationen
Her holder personalet øje med, hvordan du har det, og sørger for at du er smertedækket. Du bliver tilbudt lidt at spise og drikke, inden du er klar til at tage hjem.
De fleste er klar til at tage hjem et par timer efter operationen.
Du får typisk smerter af og til i de første uger efter operationen.
Vi anbefaler, at du tager smertestillende (Pinex, Panodil, Pamol) de første dage efter operationen – 1000 mg 4 gange dagligt (hver 6. time).
I de første 3 døgn kan du eventuelt supplere med Ibuprofen (Ipren, Ibumetin, Brufen) – 400 mg 3 gange dagligt (hver 8. time).
Du kan følge dette medicinskema:
Paracetamol (Pinex, Panodil, Pamol)
Ibuprofen (3 døgn) (Ipren, Ibumetin, Brufen)
Kl. 7.00
1000 mg
400 mg
Kl. 12.00
1000 mg
Kl. 17.00
1000 mg
400 mg
Kl. 23.00
1000 mg
400 mg
HUSK! Tag kun smertestillende medicin efter behov.
Du får en kølebandage med hjem efter operationen. Brug den til at mindske smerter og hævelse.
Du må bruge bandagen så ofte, du har lyst, og du kan skifte isen 1 gang i timen.
Køleindlægget kan bruges både fra fryser og køleskab.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Genoptræning
Efter operationen kan og skal du støtte på benet med mindre dit ben begynder at gøre ondt, der er tegn på blødning eller du har fået noget andet at vide af lægen.
Du skal dog skåne dit ben i starten for at undgå hævelse eller blødning:
Når du sidder eller ligger, skal benet holdes over hjertehøjde de første 2-3 dage efter operationen
Lad være med at stå eller gå for længe i starten
Brug krykker de første 2-3 dage til at aflaste benet
Følg træningsprogrammet du har fået udleveret til forundersøgelsen – se øvelserne herunder
Det er vigtigt, at du begynder med genoptræningen dagen efter din operation for ikke at miste muskelkraft og bevægelighed.
Der er altid en risiko for komplikationer efter en operation. Du skal være opmærksom på:
Svære smerter
Feber
Hævelse
Rødme eller varme
Almen utilpashed
Hvis du indenfor de første 24 timer efter operationen oplever ovenstående, skal du kontakte Ortopædkirurgisk Afsnit på tlf. 78 44 67 72.
Herefter skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten.
Efter operationen får du en støttestrømpe på, du skal bruge, indtil du skal til kontrol efter 14 dage. Den hjælper med at mindske eventuel hævelse.
Derudover er der sat plastre på dine sår, som skal skiftes efter behov, fx blødning eller hvis de har løsnet sig efter bad.
Der skal være plastre over sårene, indtil du kommer til kontrol efter 14 dage.
Du må fjerne strømpen i forbindelse med bad efter 3 dage. Hvis du skal i bad inden, at der er gået 3 dage, skal benet pakkes ind i en plastikpose, så det ikke blive vådt.
Du må først køre bil, når du kan bevæge benet normalt igen og kan køre bil på helt betryggende vis.
En god tommelfingerregel er, at du kan køre bil, når du kan gå på trapper uden at bruge krykker eller gelænderet.
Det er helt normalt at opleve forstoppelse efter en operation, hvor du har smertestillende gennem flere dage, ikke bevæger dig ret meget og måske drikker for lidt.
Det er vigtigt, at din afføring holdes lind, da det hindrer smerter ved toiletbesøg.
Det kan være en god idé, at du køber afføringsmiddel i håndkøb (for eksempel Magnesia eller Movicol) på apoteket efter udskrivelsen. Det kan du tage, så længe du tager morfin.
Herunder finder du forklaring og eventuel handling på en række symptomer, du kan opleve efter operationen.
Alt er normalt
Vær opmærksom
Du kan kontakte os de første 24 timer efter operationen på tlf. 78 44 67 72. Herefter skal du ringe til din egen læge eller Lægevagten.
Kontakt læge akut
Du skal kontakte os de første 24 timer efter operationen på tlf. 78 44 67 72. Herefter skal du ringe til din egen læge eller Lægevagten (eller 112 hvis det er alvorligt).
Smerter
Du har acceptable smerter i hvile og ved aktivitet.
Det hjælper, når du tager din smertestillende medicin efter planen.
Du har mange smerter i det opererede område.
Smerterne forsvinder ikke, når du tager smertestillende medicin eller bevæger dig mindre.
Du har smerter i brystet og har åndenød. Ring 112.
Du er faldet på det opererede område.
Kontakt din egen læge eller Lægevagten.
Hævelse
Det opererede område er hævet, men det hjælper at lave bevægeøvelser eller at hæve armen/benet over hjertehøjde.
Det er normalt, at der kan være blå mærker.
Det opererede område er meget hævet, varmt og rødt.
Hævelsen aftager ikke efter du har forsøgt med bevægeøvelser og at hæve armen/benet over hjertehøjde.
Du ser store blå mærker.
Du har uudholdelige smerter.
Det opererede område er spændt, ømt og varmt/rødt.
Kontakt din egen læge eller Lægevagten.
Såret
Der er en lille sivning i plastret, men det er tørt. Behold dit plaster på i 2 dage.
Du skal have plaster på, indtil såret er tørt.
Dit sår bløder og væsker så meget, at du må skifte plaster flere gange dagligt.
Såret gaber og plastret er fyldt med blod og sårvæske.
Kontakt din egen læge eller Lægevagten.
Feber
Det opererede område kan føles varmt – specielt om aftenen.
Du føler, du har feber, men du har ikke forhøjet temperatur.
Du har feber (temperatur over 38 grader), og du føler dig træt og sløj.
Du har høj feber og kulderystelser.
Kontakt din egen læge eller Lægevagten.
Forstoppelse
Du har gang i maven, men ikke helt så ofte som du plejer.
Tag eventuelt afføringsmiddel. Se i din vejledning, hvordan du kan justere ved behov.
Du ikke gang i maven, selv om du har taget afføringsmiddel i flere dage.
Du har nedsat appetit og kvalme.
Du har slet ikke gang i maven.
Du har stærke mavesmerter, spændt mave, kvalme og/eller blod i afføringen.
Kontakt din egen læge eller Lægevagten.
Træthed
Du er træt og har et større søvnbehov, end du plejer.
Det er helt normalt efter en operation.
Du sover meget om dagen og har ingen energi.
Du er svimmel og har måske kvalme.
Du besvimer, har hallucinationer og kan ikke holde dig vågen.
Kontakt Lægevagten eller ring 112.
Ernæring
Du har måske lidt nedsat appetit.
Du kan med fordel spise små måltider og tænke på at få ekstra protein.
Du har ingen appetit, og har svært ved at holde mad og medicin i dig på grund af kvalme og/eller opkast.
Du har blodig opkast og/eller kan ikke holde noget i dig.
Kontakt din egen læge eller Lægevagten.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Videre forløb
Du skal til kontrol cirka 14 dage efter operationen. Her fjerner vi sting og støttestrømpe.
Efter cirka 8 uger skal vi se dig til vurdering, test og træningsvejledning i fysioterapien. Her vurderer vi, om du har brug for en genoptræningsplan.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hvis du har fået udleveret krykker på et af hospitalerne i Viborg, Silkeborg eller Skive, skal du returnere dem til dit nærmeste hospital, når du er færdig med at bruge dem. Der er andre patienter, der skal bruge krykkerne efter dig.
Krykkerne afleveres hos Hjælpemiddeldepotet følgende steder:
Regionshospitalet Viborg, Heibergs Alle 5, 8800 Viborg, indgang A
Regionshospitalet Silkeborg, Falkevej 1, 8600 Silkeborg, indgang A
Hvis der opstår problemer de første 24 timer efter din udskrivelse, er du velkommen til at ringe til Ortopædkirurgisk Afsnit på tlf. 78 44 67 72. Herefter skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1021574
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.