Vi anbefaler, at du varmer din hånd op, inden du træner din finger/dine fingre. Du kan varme op med pumpeøvelser – se under afsnittet om hævelse.
Opvarmningen kan også ske i håndvarmt vand (40-45 grader) i cirka 10 minutter 2 dage efter, du har fået fjernet sting. Bøj og stræk fingrene i vandet.
Når hånden er varmet op, er sener og ledbånd mere smidige.