Du har fået foretaget en syning af en eller flere styresener i skulderen. Derfor skal du aflaste skulderen i en slynge de næste 6 uger.
Slyngen må gerne tages af, når du tager tøj af og på, og når du går i bad, så længe du ikke aktivt løfter armen ud fra kroppen.
Du må ikke bruge skulderens muskulatur aktivt, mens du bærer slynge. Det er vigtigt for, at senen får mulighed for at hele.
Du skal lave øvelserne ud fra vejledning fra fysioterapeuten.
Når du laver øvelserne, må du gerne mærke ømhed og stramning, men du må ikke mærke smerte.
Hvis skulderen bliver øm, kan du lægge en ispose på efter træningen.
For at forebygge ømhed i nakke og skuldre, kan du:
Trække skuldrene op mod ørerne
Samle skulderbladene
Dreje hovedet fra side til side
Det er normalt, at din søvn bliver forstyrret de første uger efter operationen.
Det er vigtigt, at armen er korrekt placeret i slyngen.
Armslyngen skal støtte din underarm/albue og give dig fornemmelsen af, at du ikke selv skal bære på skulderen. Overarmen skal være på siden af kroppen og må ikke glide frem på maven.
Øvelser
Knyt hånden og spred fingrene. Vip med håndleddet. Gentag mange gange.
Du kan lave øvelsen med og uden slynge.
Tag slyngen af. Bøj, stræk og rotér i albueleddet eventuelt med støtte fra den anden hånd.
Øvelsen kan udføres liggende, siddende eller stående.
Stå foran et spejl.
Tag slyngen af og lad armen hænge ned langs siden.
Placér den opererede skulder i samme højde som den anden skulder.
Træk begge skuldre lidt tilbage og pres skulderbladene nedad, uden samtidig at samle skulderbladene. Hold spændingen i nogle sekunder.
Gentag øvelsen.
Sid med ret ryg og placér hænderne på lårene.
Lad hænderne glide langs låret og ned over benenes yderside i retning mod fødderne, mens du læner overkroppen frem.
Ret overkroppen op og vend tilbage til udgangsstillingen.
Lig på ryggen med albuen let bøjet.
Tag fat med den modsatte hånd og løft armen op over hovedet.
Den raske arm skal løfte den opererede arm, og dermed styre bevægelsen.
Sænk derefter armen langsomt ned igen.
Det må gerne stramme og spænde, når du laver øvelsen, men du må ikke få smerter.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hvis du har spørgsmål til din genoptræning eller dine øvelser, er du velkommen til at kontakte Ortopædkirurgi på tlf. 78 44 65 30.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/654220
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.