Nogle knoglebrud behandles med en ekstern fiksator.
Den eksterne fiksator er fastgjort i din knogle med wirer og pinns, der går gennem huden. Fiksatorer kan anvendes ved flere forskellige slags knoglebrud.
Vær opmærksom på
Symptomer på infektion er:
Ændrede eller nye smerter
Varme, rødme eller hævelse omkring operationssåret
Forhøjet temperatur
Hvis det siver fra såret
Almen utilpashed
Kontakt Ortopædkirurgisk Afsnit, din egen læge eller vagtlæge, hvis du har mistanke om infektion.
Sådan gør du
Efter udskrivelsen skal området, hvor wirer og pinns går igennem din hud (pinn-hullerne), tilses og renses 1 gang om ugen af en hjemmesygeplejerske.
Du får en vejledning med hjem til hjemmesygeplejersken, og vi sørger for, at hjemmesygeplejersken kommer hjem til dig.
Der skal bruges klorhexidinsprit til rensningen for at forebygge infektion.
Du skal selv købe klorhexidinsprit (Klorhexidin 5 mg/ml med 70-83% sprit), inden hjemmesygeplejersken kommer hjem til dig første gang. Du kan købe det på dit lokale apotek.
Hjemmesygeplejersken har resten med.
Når du skal i bad, skal du dække den eksterne fiksator samt pinn-hullerne til med en plastikpose. Du skal fortsætte med pose/vandtæt forbinding, indtil huden er helet.
Du kan bruge en kraftig affaldssæk, da den er stærk og pinnene ikke så let laver hul i posen, men sørg for at tape posen godt til, så der ikke kommer vand ind.
Hvis du har aftalt det med hjemmesygeplejersken, må du tage forbindinger af og gå i bad uden pose. Lige efter badet skal hjemmesygeplejersken sætte ny forbinding på.
Vi anbefaler, at du smører din hud med uparfumeret creme dagligt. Du skal undgå at komme for tæt på pinn-hullerne.
Da en ekstern fiksator fylder meget, er det formentlig nødvendigt, at du laver en ændring på/i noget af dit tøj.
Mange patienter vælger at få syet en kile i bukserne/skjorten eller at bruge velcrolukning, tryklåse m.m.
I vinterperioden er det en god ide at få syet en foret pose til den eksterne fiksator. Det er ikke behageligt, hvis pinnene, der går gennem hud og knogle, bliver for kolde.
Om sommeren er det en god idé, at du holder fiksatoren i skygge, da for meget varme giver en ubehagelig fornemmelse. Huden omkring fiksatoren tåler ikke solbadning.
Det er en god idé at pakke benet/armen ind i et tyndt tæppe eller dyne om natten. Så undgår du at slå dig andre steder på kroppen med fiksatoren. På den måde undgår du også, at dit sengetøj tager skade af fiksatoren.
Både efter operationene og når du er kommet hjem, er det en god idé at placere benet/armen højt om natten for at minimere hævelse. Det kan du for eksempel gøre ved at lægge benet/armen på en ekstra pude eller et tæppe. Du kan også hæve fodenden på din seng i forhold til benet.
Imens du har fiksatoren på, vil dit ben eller arm have tendens til at hæve.
Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at benet hviler højt på en stol, når du ikke går rundt, eller at du holder armen over hjertehøjde, når du ikke træner.
Efter operationen og når du er kommet hjem, er det en god idé at placere benet/armen højt om natten. Dette kan f.eks. gøres ved at lægge benet/armen på en ekstra pude eller et tæppe.
Når dit ben/arm ikke længere er hævet, vil du lettere kunne klare den daglige træning. Du vil også få færre smerter, pinnene vil ikke irritere og stramme, og sårene vil hele hurtigere.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hvis der opstår problemer de første 24 timer efter din udskrivelse, er du velkommen til at ringe til Ortopædkirurgisk Afsnit på tlf. 78 44 67 72. Herefter skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/630474
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.