Plasterforbindingen støtter den skadede tå ved at løfte tåen lidt op, så smerterne blive mindre, når du går.
Vi anbefaler, at du går i en stivbundet sko (eventuelt træsko) eller vandrestøvle i perioden, hvor du bliver behandlet. Det gør, at tåen ikke bøjes, når du går. Smerterne bliver derfor mindre.
Vær opmærksom på
Hold foden højt og gerne over hjerteniveau en gang i mellem. Det mindsker hævelse af tåen og dermed også smerterne.
Det er en gode idé med afkøling af tåen de første dage. Brug eventuelt en ispose eller en pose frosne ærter pakket ind i et viskestykke, så du skåner huden.
Brug plasterforbindingen indtil smerterne er væk. Dog maks. 3 uger.
Plasterforbindingen kan ikke tåle vand og bør skiftes efter behov, hvis den bliver slidt eller løsner sig
Sådan gør du
Plasteret er et elastikplaster, fx Tensoplast, og kan købes på apoteket.
Du klipper 2-3 strimler af 10-12 cm afhængig af tåens tykkelse og længde.
Start yderst på tåen med den første strimmel, som lægges i sildebensmønster. Den næste strimmel lægges en halv plasterbredde under første strimmel. Sådan fortsætter du, indtil hele tåen er tapet ind.
Vær opmærksom på, at du ikke må anlægge plasteret for stramt.
Videre forløb
Smerten kan fortsætte i flere uger.
Hvis du har brug for smertelindring, kan du tage håndkøbsmedicin, fx Paracetamol eller Ibuprofen.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hvis der opstår problemer de første 24 timer efter din udskrivelse, er du velkommen til at ringe til Ortopædkirurgisk Afsnit på tlf. 78 44 67 72. Herefter skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1500749
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.