Gipsen er let og stærk, men du må ikke støtte på den.
Den er tilpasset enten en som en skinne eller som en helt omsluttende gips.
Vær opmærksom på
Du skal passe godt på din bandage. Udsæt ikke bandagen for:
Temperaturer over 60 grader
Saunabadning og tørring af bandagen ved høj temperatur
Direkte sol i længere tid
Stærk fodvarme i bilen
Beskyt bandagen med en tæt plastikpose, når du tager brusebad eller er udenfor i regnvejr. Hav kun plastikposen på i kort tid, da der dannes kondensvand inde i posen og den fugtige polstring vil genere din hud.
Da X-lite strukturen tillader luftcirkulation, kan du godt trække en strømpe over bandagen for at beskytte din hud.
Du skal bevæge for eksempel fingre, albue, skulder, tæer, knæ og hofte for at undgå, at leddet bliver stift.
Når du kommer hjem
Hvis du får dunkende smerter, øget hævelse og/eller dine tæer/fingre bliver blålige og kølige, skal du straks holde armen eller benet hævet over hjertehøjde og lave små bevægelser med fingre eller tæer.
Bliver symptomerne ikke bedre inden for 30-60 minutter, skal du straks kontakte Skadestuen eller Lægevagten uanset tidspunktet på døgnet.
Kontakt Ortopædkirurgisk Klinik på tlf. 78 44 65 30 på hverdage fra kl. 8.00-12.00.
For at mindske smerter og hævelse, kan du holde det opererede eller skadede område hævet over hjertehøjde i 20-30 minutter flere gange dagligt – især de første dage. Brug puder til at støtte området, så det ligger stabilt og behageligt.
Husk at tage pauser og give kroppen tid til at hele.
Lægen vurderer, hvornår du er klar til at vende tilbage til fysisk aktivitet og andre daglige gøremål, så du ikke kommer til at belaste det opererede område for hurtigt.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hvis der opstår problemer de første 24 timer efter din udskrivelse, er du velkommen til at ringe til Ortopædkirurgisk Afsnit på tlf. 78 44 67 72. Herefter skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1023814
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.