Du skal have taget et røntgenbillede, hvor alle dine tænder kommer med på et billede. Vi kalder det også for en OTP.
Du må gerne have en pårørende med.
Klinikassistenten fortæller dig og din pårørende, hvordan optagelsen foregår.
Du må ikke bære briller, høreapparat, smykker eller hårpynt, når du skal have taget røntgenbillede. Husk derfor at tage det af hjemmefra eller i venteværelset.
Det er muligt at have en pårørende ved siden af under optagelsen, hvis du har behov for det.
Det er vigtigt, at du står helt stille under optagelsen.
Røntgenapparatet drejer om dit hoved, uden at røre, og du kan høre en hyletone under optagelsen.
Optagelsen tager cirka 30 sekunder.
Klinikassistenten fortæller dig, når optagelsen er færdig.