Anlæggelse af kateter direkte i blæren (suprapubisk kateter) - 20A
Gå direkte til:
Anlæggelse af kateter direkte i blæren (suprapubisk kateter) - 20A
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal senest 1 uge før undersøgelsen gå til din egen læge med en urinprøve. Lægen skal undersøge, om der er bakterier i urinen.
Hvis der er bakterier i urinen, skal du i behandling via din egen læge – også hvis du har kateter. Det er vigtigt for resultatet af undersøgelsen.
Du er henvist til en undersøgelse, der kræver, at du får taget en blodprøve inden undersøgelsen.
Blodprøven skal tages dagen før din undersøgelse.
Du skal selv booke tid til blodprøvetagning på booking.rm.dk. Du skal logge ind med MitID.
Vi anbefaler, at du booker tid, så snart du modtager denne information.
Du vælger selv hvilket prøvetagningssted, du booker tid hos.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Hvis du er mellem 15-17 år eller ikke har MitID, skal du ringe og bestille tid til din blodprøve på tlf. 78 44 34 20.
På undersøgelsesdagen
Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.
Så ved vi, du er kommet.
Fortæl os, hvis der er mulighed for, at du er gravid.
Om undersøgelsen
Du ligger ned til undersøgelsen.
Lægen lægger et kateter op i din blære, hvis du ikke i forvejen har et blærekateter. Vi fylder herefter din blære med saltvand tilsat lokalbedøvende medicin.
Du får vandig creme på huden, og lægen fører ultralydsskanneren hen over blæreområdet.
Lægen lægger dit kateter ved hjælp af ultralyd.
Lægen kontrollerer oftest, at kateteret ligger rigtigt ved at sprøjte kontrast ind i blæren og tage røntgenbilleder.
Efter undersøgelsen
Du må tage hjem, når kateteret er skiftet.
Hvis der opstår problemer med kateteret, efter du er kommet hjem, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.
Mere information
Røntgenstråler fotograferer din krops indre strukturer, hvorefter strålerne rammer en billedplade. En computer aflæser signalerne fra billedpladen og omdanner dem til et røntgenbillede.
Kontakt
Du finder kontaktoplysningerne til Røntgen og Skanning i dit indkaldelsesbrev.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1509825
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.