CT-skanning af tyktarm (kolografi) dagen efter forsøg på kikkertundersøgelse
Gå direkte til:
CT-skanning af tyktarm (kolografi) dagen efter forsøg på kikkertundersøgelse
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal i morgen møde til undersøgelse af din tyktarm i Røntgen og Skanning på Regionshospitalet Viborg (efter aftale med Mave- og Tarmkirurgisk Klinik).
Din tarm skal være tom til undersøgelsen. Det er derfor vigtigt, at du ikke spiser fast føde, mælkeprodukter eller drikker juice med frugtkød inden undersøgelsen er gennemført.
Du må gerne drikke tynde væsker som vand, saft, kaffe, te uden mælk, klar boullion, men ikke juice med frugtkød.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
På undersøgelsesdagen
4 timer før din undersøgelsestid skal du blande den udleverede kontrastvæske med vand i forholdet: 1 flaske = 50 ml Omnipaque (300 mgI/ml) + 450 ml (4½ dl) vand.
Drik blandingen så hurtigt som muligt.
Indtil undersøgelsens start må du kun indtage helt tyndtflydende kost, dog ikke mælkeprodukter (f.eks. klar suppe, saft og vand).
Drik gerne rigeligt.
Hvis du får lægeordineret medicin, skal du tage den, som du plejer i hele forløbet.
Du skal tage tabletter med vand.
Flasken med røntgenkontrastvæske indeholder 50 ml Omnipaque 300 ml/ml.
Der står på flasken, at det er til "intravenøst og intraarterielt brug", men det må også gerne drikkes.
Flasken åbnes på følgende måde:
Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.
Så ved vi, du er kommet.
Fortæl os, hvis der er mulighed for, at du er gravid.
Tag læsestof eller lignende med til eventuel ventetid og eventuelt en madpakke
Om undersøgelsen
Til undersøgelsen skal du ligge på et leje, som kører frem og tilbage gennem en cirkelformet åbning i CT-skanneren.
For at vi kan se tarmen på billederne, puster vi luft ind i tarmen. Det sker gennem et blødt plastikrør, som vi fører cirka 10 centimeter ind i din endetarm.
Lufttrykket i din tarm bliver styret af en pumpe, så trykket ikke bliver for højt.
Det er individuelt, hvor længe det tager, før tarmen er fyldt tilstrækkeligt op med luft. Derfor vil du opleve, at vi beder dig om at vende dig på lejet, så luften fordeler sig godt.
Når tarmen indeholder en passende mængde luft, starter selve CT-skanningen.
Du ligger først på maven og derefter på ryggen. Du bliver måske også bedt om at ligge på højre eller venstre side.
Undersøgelsen tager en halv til 1 time.
Personalet i Røntgen og Skanning guider dig gennem hele forløbet, og du er velkommen til at stille spørgsmål undervejs.
Udspiling af tarmen med luft kan føles ubehageligt. Maven føles meget spændt, og det kan gøre ondt.
Det er individuelt, hvordan du oplever det, men et eventuelt ubehag går over, når skanningen er færdig og lufttrykket i tarmen fjernet.
Ved undersøgelsen skal du have medicin og måske også røntgenkontrast.
For at vi kan give det, får du anlagt et drop (venflon), som er et lille plastikrør, der føres ind i en blodåre enten på håndryggen eller i albuen.
Først får du et elastisk plastikbånd om armen. Det er med til at gøre dine blodårer tydelige. Derefter fører vi det lille plastikrør ind i åren ved hjælp af en kanyle. Når plastikrøret er på plads, trækker vi kanylen ud igen og tester placeringen med lidt saltvand.
Vi fjerner droppet igen, inden du forlader afdelingen.
Ved nogle undersøgelser er det nødvendigt at give en indsprøjtning med kontraststof i en blodåre.
Når du får kontraststoffet, kan du muligvis få en fornemmelse af varme i kroppen og eventuelt en metalsmag i munden.
I meget sjældne tilfælde (under én promille) kan bivirkningerne udvikle sig til behandlingskrævende overfølsomhedsreaktioner. Vi anbefaler derfor, at du venter en halv time i afdelingen, inden du tager hjem.
Der kan dog opstå bivirkninger i form af udslæt på huden i op til to døgn efter skanningen. Hvis der opstår bivirkninger, skal du kontakte din egen læge eller lægevagten.
Efter undersøgelsen
Du har stadig en del luft i maven efter undersøgelsen. Du får derfor mulighed for at komme på toilettet, inden du forlader afdelingen.
Efter undersøgelsen er det en god idé at fortsætte med at drikke rigeligt resten af dagen.
Du kan få midlertidige synsforstyrrelser af den medicin, du får til undersøgelsen. Synsforstyrrelsen gør det svært at fokusere.
Du må du ikke selv køre bil, før en eventuel synsforstyrrelse er overstået.
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen fra den afdeling, der har henvist dig
Mere information
CT står for Computer Tomografi. Tomografi betyder tværsnitsfotografering.
En CT-skanning er en avanceret røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens væv og organer.
Data opsamles ved skanningen og bearbejdes til billeder i en computer.
Kontakt
Du finder kontaktoplysningerne til Røntgen og Skanning i dit indkaldelsesbrev.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/650806
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.