Ved en CT-vejledt blokade sprøjter lægen blokadevæske ind i det område, hvor du har ondt.
Det er vigtigt, at du ligger helt stille, mens undersøgelsen foregår.
Du bliver først CT-skannet for at finde det rigtige sted at anlægge blokaden.
Herefter desinficeres huden og området dækkes med sterilt papir. Til sidst sprøjtes en blanding af lokalbedøvelse og blokadevæske ind i leddet med en tynd kanyle.
De fleste mærker en kortvarig smerte, når blokaden lægges.
Blokaden kan tage fra 15-30 minutter.
Du kan tage hjem, når undersøgelsen er overstået.
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen hos den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen.
Mere information
Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose, og dermed givet en rigtig behandling, er større end risikoen ved en røntgenundersøgelse.
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1494473
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.