Ved en CT-vejledt blokade sprøjter lægen blokadevæske ind i det område, hvor du har ondt.
Det er vigtigt, at du ligger helt stille, mens undersøgelsen foregår.
Du bliver først CT-skannet for at finde det rigtige sted at anlægge blokaden.
Herefter desinficeres huden og området dækkes med sterilt papir. Til sidst sprøjtes en blanding af lokalbedøvelse og blokadevæske ind i leddet med en tynd kanyle.
De fleste mærker en kortvarig smerte, når blokaden lægges.
Blokaden kan tage fra 15-30 minutter.
Du kan tage hjem, når undersøgelsen er overstået.