Du får vandig gel på huden, og lægen skanner det område, hvor du har ondt. Herefter sprøjter lægen blokaden ind i leddet med en tynd kanyle.
Du kan mærke en anderledes fornemmelse i leddet, fordi der bliver mere, der fylder derinde.
Der er en radiograf på stuen til at hjælpe lægen.
Når blokaden er slut, kan du tage hjem.
Gelen er uparfumeret og uden risiko for allergikere.
Videre forløb
Vi sender en beskrivelse af undersøgelsen til den læge, der har henvist dig. Hvis du efterfølgende er i tvivl om, hvad der skal ske, kan du kontakte den læge, der har henvist til undersøgelsen.
Mere information
Ultralydsskanneren er et apparat, der udsender lydbølger. Når lydbølgerne rammer kroppens væv, returneres de til skanneren og omdannes til billeder af dine organer. Lydbølgerne kan hverken høres eller føles, og de er uskadelige.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.