Ultralydsvejledt væske- eller vævsprøve fra overflade
Gå direkte til:
Forbered dig til undersøgelsen
Der er ingen forberedelse til undersøgelsen.
På undersøgelsesdagen
Skan dit sundhedskort, når du kommer hen på afdelingen.
Så ved vi, du er kommet.
Om undersøgelsen
Vævsprøve er en undersøgelse, hvor vi tager en lille vævsprøve fra din krop med en tynd kanyle.
Du bliver først skannet med ultralyd for at finde det rigtige sted at tage prøven fra. Herefter får du lokalbedøvelse.
Derefter vasker vi huden med desinficerende væske og dækker området med sterilt papir.
Lægen fører en tynd nål gennem huden og udtager en lille prøve, som sendes til undersøgelse.
Undersøgelsen er oftest smertefri. Nogle mærker dog en kortvarig smerte, når prøven tages ud.
Det er vigtigt, at du ligger helt stille under undersøgelsen.
Efter undersøgelsen
Du kan opleve lidt ømhed ved indstiksstedet.
Videre forløb
Vi sender en beskrivelse af undersøgelsen til den læge, der har henvist dig.
Hvis du fik taget væskeprøve til undersøgelse, kommer svaret til den, der har henvist dig, når prøven er analyseret.
Hvis du efterfølgende er i tvivl om, hvad der skal ske, kan du kontakte den læge, der har henvist til undersøgelsen.
Mere information
Ultralydsskanneren er et apparat, der udsender lydbølger. Når lydbølgerne rammer kroppens væv, returneres de til skanneren og omdannes til billeder af dine organer. Lydbølgerne kan hverken høres eller føles, og de er uskadelige.
Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.
Kontakt
Du finder kontaktoplysningerne til Røntgen og Skanning i dit indkaldelsesbrev.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: hemidt.dk/826141
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.