Læs om hvordan du kommer rundt på Regionshospitalet Viborg. Se hvor du finder handicapparkering og læs om adgangsforhold.

Handicapparkering

Hvor finder jeg handicapparkering?

Der er handicappladser tæt på alle indgange. 

Handicapparkering i P-huse

Du har også mulighed for at parkere i vores P-huse.

Her finder du handicapparkering i P-husene:

  • P3 - på dæk 3
  • P4 - på dæk 5.

Husk handicapparkeringskort

Med dit handicapparkeringskort kan du lovligt parkere på handicapparkeringspladser hele døgnet. Du behøver i så fald ikke at stille p-skiven eller benytte tablet til registrering af parkering.

Er handicapparkeringspladserne optagede, kan du parkere i en almindelig parkeringsbås. Du skal placere dit gyldige handicapparkeringskort synligt i forruden. Din parkering i en almindelig parkeringsbås er gratis, når dit handicapparkeringskort er synligt i forruden.

Adgangsforhold

Indgange

Alle indgange ved hospitalet er tilgængelige for personer med handicap.

Den eneste undtagelse er Indgang M. Her kan du i stedet benytte Indgang N.

Elevatorer

Der er elevatorer tæt på alle indgange, som du kan bruge, hvis du er gangbesværet eller bruger kørestol.

Kørestole

Der er lånekørestole ved Indgang A, C og F, som du er velkommen til at benytte dig af, hvis du har brug for det.

Handicaptoiletter

Der er handicaptoiletter flere steder på hospitalet.

Kontakt

Telefon

Ring til hovednummeret og få hjælp, hvis du ikke ved, hvor du skal henvende dig, eller hvis du skal have fat i en bestemt person.

  • Hovednummer: 78 44 00 00

Telefontid: Telefonen er åben døgnet rundt alle ugens dage.

Adresse

Regionshospitalet Viborg 
Heibergs Alle 5A 
8800 Viborg

E-mail

Vær opmærksom på, at almindelig e-mail ikke er egnet til fortrolige oplysninger. 

Send e-mail til: post@midt.rm.dk

Sikker e-mail

Med sikker e-mail sender du via Digital Post, og dine oplysninger er dermed beskyttede.

Hav dit MitID klar.

Send sikker e-mail