Mad og drikke
Find information om din mad, når du er indlagt. Læs om mad til pårørende og se, hvor du finder kantine, kiosk og madautomater på Regionshospitalet Viborg.
Kantine og 7-Eleven
Kantine
I kantinen på Regionshospitalet Viborg kan du købe mad og drikke.
Kantinen ligger ved Indgang F.
Du kan betale med både betalingskort og MobilePay.
Kantinens åbningstider:
- Hverdage: Kl. 7.30-10.30 og kl. 11.30-13.30
- Weekender og helligdage: Lukket
Kantinens udvalg:
- Friskbagt kage og morgenbrød
- Lune retter
- Kolde anretninger
- Salatbar
- Smørrebrød
- Sandwich
- Suppe
- Kaffe og te
- Kolde drikkevarer
7-Eleven
Der ligger en 7-Eleven ved Indgang A på Regionshospitalet Viborg.
7-Elevens åbningstider:
- Mandag - torsdag: Kl. 7-21
- Fredag: Kl. 7-20.30
- Lørdag - søndag: Kl. 8-20
Smiley-rapporter
På Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hjemmeside kan du se smiley-rapporter for hospitalets køkken.
Medbring egen mad
Tilbered mad på afsnit
Du er velkommen til at medbringe din egen mad, når du er på besøg.
Der er også mulighed for gratis the og kaffe.
Du må ikke opbevare mad du har tilberedt hjemmefra i køleskabet af hensyn til hygiejne.
Spørg personalet på det enkelte afsnit om dine muligheder for at tilberede egen mad, når du er på besøg.
Køb mad i Viborg
Regionshospitalet Viborg ligger tæt på Sct. Mathias Centret, hvor der både ligger forskellige spisesteder og en Meny.
Indlagte patienter
Fuld forplejning
Du får fuld forplejning, når du er indlagt på hospitalet. Fuld forplejning betyder, at du får tre daglige hovedmåltider samt mellemmåltider.
Vi tilpasser spisetiderne til dit behov, men som udgangspunkt spiser vi på følgende tidspunkter:
- Morgenmad: Kl. 7.30-9.00.
- Middagsmad: Kl. 11.45-12.30
- Aftensmad: Kl. 17.30-18.15
Menu
Morgenbuffet
- Friskbagt brød fra eget bageri
- Mejeriprodukter
- Smør, ost, pålæg og marmelade
- Blødkogte æg
- Diverse morgenmadsprodukter
Frokostbuffet
- Friskbagt brød fra eget bageri
- Pålæg
- Frisksnittet salat
- Suppe
- Lun frokostret
Aftenbuffet
- Varm hovedret
- Frisksnittet salat
- Dessert
Mellemmåltider
- Friskbagt kage, brød og småkager
- Diverse små kolde og lune tilbud tilpasset patienterne på de enkelte afdelinger
- Diverse drikkevarer efter den enkelte patients behov
Specialkost
Vi har mulighed for at tage hensyn til særlige behov som for eksempel allergier eller ønske om vegetarisk/vegansk kost.
Spørg personalet når du kommer, så kan vi hjælpe med at bestille den rette kost.