Sæt hjernen i fokus med en dag med leg, læring og teknologi

Arkivfoto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt

Regionshospitalet Hammel Neurocenter inviterer til Åbent Hospital søndag den 7. september 2025 fra kl. 10-14. Glæd dig til en dag fyldt med oplevelser ude og inde for både børn og voksne.

Besøg stande i træningsmiljøet, kom med på rundvisninger, se nogle af hospitalets teknikrum og gå en tur i de smukke sansehaver. Oplev en gangrobot, spil med VR-briller, der bliver brut til genoptræning, og få et lærerigt indblik i patientforløb og neurorehabilitering.

Du kan prøve at måle et blodtryk og give en dukke en indsprøjtning samt smage på gelekost og is, der serveres til patienter med spise-, drikke- og synkebesvær.

Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding. Vi glæder os meget til at byde dig velkommen.

Sted: Urvej 10B, 8450 Hammel (indgang B)

Parkering på Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Stande

Rundvisninger

Alle rundvisninger starter med samling ved indgang B.

Der er et begrænset antal billetter til hver rundvisning. De udleveres efter først til mølle-princippet.