Klinik for Mandlige Sterilisationer
Vi udfører sterilisationer af mænd i både lokal- og fuld bedøvelse. Her finder du praktisk information om dit forløb hos os.
Om klinikken
Du kommer hos os, hvis du skal steriliseres.
Husk, at gøre dig grundige overvejelser inden operationen, da indgrebet som udgangspunkt er permanent.
Faggrupper du møder
Når du kommer i klinikken, kan du møde forskellige faggrupper. Du kan derudover møde studerende, der har opgaver alt efter, hvor de er i deres uddannelse.
Før du kommer
Bliv henvist
For at du kan blive steriliseret hos os, skal du have en henvisning fra din egen læge.
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.
Hvis du er fritaget for at modtage digital post fra det offentlige, sender vi brevet til dig som almindelig post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til operationen
- Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig godt og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle vejledninger.
Eksempler på forberedelse:
- Udfylde oplysningsskemaet som du kan finde i dit indkaldelsesbrev
- Transport til og fra hospitalet
- Eventuelt skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig
Afbud og sygdom
Kontakt os hurtigst muligt, hvis du ikke kan tage imod den tid, vi har tilbudt dig. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.
Ring gerne indenfor 3 hverdage efter du har modtaget dit indkaldelsesbrev eller hurtigst muligt.
Meld afbud på tlf. 78 41 60 10
Telefontid på hverdage fra kl. 9.00-13.00
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Dit besøg
Når du ankommer
Betal for din parkering
Husk at betale for din parkering. Du kan få en parkeringsbillet ved de opstillede automater rundt omkring på parkeringspladserne ved hospitalet.
Læs mere om parkering ved Regionshospitalet Silkeborg
Meld din ankomst ved receptionen
Når du kommer, skal du henvende dig i receptionen ved Operation og Dagkirurgi. Tag plads i venteområdet ved destination A11.
Vi kommer og henter dig, når det er din tur.