Klinik for Diabetes, Knogle- og Hormonsygdomme i Silkeborg
Vi undersøger og behandler dig for sygdomme i de hormonproducerende organer. Læs om dit forløb og find praktiske informationer her.
Om klinikken

Sygdomme vi undersøger og behandler
Vi undersøger og behandler dig for sygdomme i de hormonproducerede organer.
Eksempler på sygdomme, vi undersøger og behandler:
- Diabetes type 1 og 2 (sukkersyge)
- Sygdomme i skjoldbruskkirtlen (struma og stofskifteforstyrrelser)
- Osteoporose (knogleafkalkning/knogleskørhed)
- Hormonsygdomme i hypofyse, binyrer, biskjoldbruskkirtel, æggestokke og testikler.
Faggrupper du møder
Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper.
Du kan for eksempel møde:
- Speciallæger
- Specialuddannede sygeplejersker
- Lægesekretærer.
Du kan også møde studerende og elever.
Før du kommer
Bliv henvist
For at du kan komme ind til undersøgelse og behandling hos os, skal du have en henvisning.
Du kan blive henvist af:
- Din egen læge
- En anden hospitalsafdeling.
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til dit besøg
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid.
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Du må gerne tage en pårørende med.
Inden du kommer, skal du:
- Tænke over din livsstil, og om du eventuelt kan ændre på noget
- Medbringe din nuværende medicin
- Eventuelt skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.
Dit besøg
Når du ankommer
Betal for din parkering
Husk at betale for din parkering med bil. Du kan få en parkeringsbillet ved de opstillede automater rundt omkring på hospitalet.
Læs mere om parkering på Regionshospitalet Silkeborg
Skan dit sundhedskort
Når du kommer, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret ved receptionen.
Tag plads i venteområdet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.
Dit forløb
Undersøgelser
Inden du kommer til dit første besøg skal du have lavet forskellige undersøgelser.
Nogle af undersøgelserne foregår i andre afdelinger på hospitalet eller på andre hospitaler.
Det står i dit indkaldelsesbrev, hvilke undersøgelser du skal have foretaget, og hvor du skal møde op.
Dit første besøg
Du kommer ind til en samtale og undersøgelse. Dit første besøg varer cirka 1 time.
Din behandling
Din behandling afhænger af, hvilken sygdom du har.
Vi tilbyder:
- Medicinsk behandling
- Vejledning og rådgivning om kost og motion
- Instruktioner i måling af blodsukker for diabetespatienter
- Behandling af diabetessår i samarbejde med Sårcenter på Regionshospitalet Viborg
- Behandling med radioaktivt jod for sygdomme i skjoldbruskkirtlen.
Afslutning af dit forløb
Du er tilknyttet Klinik for Diabetes, Knogle- og Hormonsygdomme, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.
På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os.
Hvis du har en kronisk sygdom
Nogle sygdomme er kroniske. Det betyder, at du skal gå til behandling og kontrol hos os resten af livet. Vi planlægger dit forløb i samarbejde med dig, så det giver mening for dig og dit liv.

Netværk og støtte
Få råd og vejledning om at være patient og pårørende i forskellige foreninger og netværk:
Bestil recept
Til pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med, at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.
Kontakt
Telefon
Spørgsmål til behandling
- Sygeplejerske: 78 41 72 60
Telefontid:
- Mandag, onsdag og fredag: Kl. 8-8.30
- Tirsdag - torsdag: Kl. 13-13.30
Afbud og ændring af tid
- Sekretær: 78 41 72 50
Telefontid: Mandag - fredag: Kl. 8-13
Du kan sende en e-mail til os via Digital Post.
Brug MitID til at logge på.
Adresse
Klinik for Diabetes, Knogle- og Hormonsygdomme
Diagnostisk Center
Regionhospitalet Silkeborg
Falkevej 1G
8600 Silkeborg
Find vej
Indgang G, destination G1