Medicinsk Dagklinik i Silkeborg
Du tilbydes et forløb hos Medicinsk Dagklinik, hvis din behandling kræver tæt kontakt til hospitalet, men du behøver ikke at være indlagt. Læs mere her.
Om klinikken
Medicinsk Dagklinik varetager forskellige former for subakutte og planlagte behandlinger og udredninger indenfor de medicinske specialer.
Faggrupper du møder
Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper.
Du kan for eksempel møde:
- Læger og speciallæger
- Sygeplejersker
- Terapeuter
Før du kommer
Bliv henvist
For at du kan komme i et forløb hos os, skal du have en henvisning.
Du kan blive henvist af:
- Din egen læge
- En anden hospitalsafdeling
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til dit besøg
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Du må gerne tage en pårørende med. Det kan være en fordel, at I er 2 om at lytte og stille spørgsmål.
Inden du kommer, skal du:
- Medbringe de personlige hjælpemidler, du kan få brug for under dit ophold
- Medbringe egen medicin, som du skal bruge i løbet af opholdet
Vi opfordrer dig, til at skrive spørgsmål ned inden du kommer.
Mad og drikke
Du skal medbringe den mad, du skal indtage under opholdet. Der er kolde og varme drikkevarer i klinikken.
Hvis du skal til en undersøgelse, hvor du skal faste, er det muligt at få en sandwich efter undersøgelsen. Du er selvfølgelig også velkommen til at medbringe din egen madpakke.
Parkering ved hospitalet
Husk at betale for din parkering. Du kan få en parkeringsbillet ved de opstillede automater rundt omkring på parkeringspladserne ved hospitalet.
Dit besøg
Når du ankommer
Skan dit sundhedskort i ankomststanderen, når du møder på Medicinsk Dagklinik. Tag derefter plads i venteområdet.
Vi bestræber os på at planlægge dit forløb, så du kan komme hurtigst muligt hjem og oplever mindst mulig ventetid. Der kan dog trods vores bestræbelser være ventetid, så vi opfordrer dig til at medbringe noget, du kan fordrive tiden med. Det kan være læsestof, håndarbejde eller tablet/smartphone.
Dit forløb
Vi gennemgår sammen med dig den planlagte behandling eller undersøgelse.
Adresse
Medicinsk Dagklinik
Medicinsk Diagnostisk Center
Regionshospitalet Silkeborg
Falkevej 1G
8600 Silkeborg
Indgang og destination
Indgang A, destination A7
Kort
Find vej
Parkering
Medicinsk Dagklinik ligger ved Indgang A. Du kan parkere ved P og P2, som ligger ved Indgang A.
Al parkering er betalingsparkering.