Du har ret til at blive grundigt informeret om din sygdom og behandling på en måde og i et sprog, som du forstår.

Spørg, hvis der er noget, du ikke forstår, eller hvis du vil vide mere.

Du har blandt andet ret til information om:

• Hvad du fejler
• Hvilke behandlinger der findes, og hvilken vi vil anbefale dig
• Hvad vi forventer af behandlingen
• Mulige komplikationer og bivirkninger til behandlingen
• Hvad der kan ske, hvis du ikke ønsker behandlingen

Du har ret til privatliv. Det betyder, at du har ret til at tale med os uden at dine forældre eller anden pårørende er med.

Loven siger dog, at læger og sygeplejersker ikke har tavshedspligt i forhold til dine forældre.

Selvom du har ret til privatliv kan læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner som hovedregel ikke holde ting fortroligt i forhold til dine forældre, men de holder deres tavshedspligt i forhold til alle andre.

Du kan aftale med lægen eller sygeplejersken, at visse personlige oplysninger kan forblive fortrolige mellem jer. Det gælder emner, der kan give alvorlige konflikter med dine forældre, eller hvis det handler om seksualitet og prævention (for eksempel p-piller).

Spørg lægen eller sygeplejersken, hvilke oplysninger der kan holdes fortrolige for dine forældre, hvis du er i tvivl.

Når du er under 15 år, er det dine forældre, der kan give tilladelse til behandling, men du har krav på information og på at blive inddraget i beslutningen.

Når du er 15-17 år, er det dig, der kan give tilladelse til behandling. Indtil du fylder 18 år, bliver dine forældre også informerede og kan hjælpe dig med at tage stilling.

Når du er over 18 år, er det alene dig, der kan give tilladelse til behandling. Men det kan være en god ide at inddrage dine forældre, venner eller din kæreste i beslutningen.

Når du er fyldt 15 år, har du ret til at se din journal. Hvis du er under 18 år, har dine forældre som hovedregel også ret til at se din journal.

Når du fylder 15 år, kan du selv få adgang til din digitale journal på www.sundhed.dk, hvis du har MitID.

Det kan være svært at forstå det, som står i journalen, så hvis du ønsker det, kan en læge eller anden sundhedsperson hjælpe dig med at forstå det, som er skrevet.

I journalen står der blandt andet noget om:

• Hvad du fejler (diagnose)
• Om dit sygdomsforløb
• Resultater af undersøgelser og behandling
• Breve til og fra andre læger og hospitaler, kommunen, andre myndigheder og din familie