Om klinikken

Klinikken er et samarbejde mellem gynækologer og fertilitetslæger. Undersøgelse og behandling foregår fysisk på Regionshospitalet Viborg.

Vi vil gerne se dig, der er i et aktuelt eller tidligere fertilitetsforløb og i øvrigt opfylder betingelser for fertilitetsbehandling.

Undersøgelser og behandlinger vi tilbyder efter behov:

  • Samtale
  • Gynækologisk undersøgelse
  • Gynækologisk 2D og 3D ultralydsskanning
  • MR-skanning
  • Ambulant kikkertundersøgelse af livmoderen med biopsi, fjernelse af polyp eller små muskelknuder
  • Planlægning og henvisning til kirurgisk indgreb på operationsgangen med:
    • Kikkertundersøgelse af livmoderhulen
    • Kikkertundersøgelse af bughulen
    • Åben operation

Undersøgelse og behandling

Klinik for Fertilitetsfremmende Behandling er en del af Kvindesygdomme og Fødsler.

I afdelingen har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner.

Se oversigt over vores patientvejledninger

Før du kommer

Bliv henvist

For at du kan komme til undersøgelse og behandling hos os, skal du have en henvisning.

Du kan blive henvist af:

  • Offentlige fertilitetsklinikker
  • Private fertilitetsklinikker
  • Privatpraktiserende gynækologer
  • Praktiserende speciallæger i almen medicin (på vegne af fertilitetsklinik/tidligere afsluttet fertilitetsforløb)
  • Mave-tarm kirurgiske afdelinger ved kendte sammenvoksninger i den nedre del af maven

Du kan have en eller flere af nedenstående tilstande:

  • Gentagne mislykkede forsøg med oplægning af æg
  • Kendt væske i æggelederne
  • Tidligere svær infektion i nedre del af maven (underlivsbetændelse, sprunget blindtarm, bylder)
  • Kendte sammenvoksninger efter tidligere kirurgi (fjernelse af tarmsegment, Crohns sygdom, colitis ulcerosa)
  • Kendte muskelknuder i livmoderen
  • Kendte polypper i livmoderen
  • Kendt symptomgivende ar efter tidligere kejsersnit
  • Kendte sammenvoksninger i livmoderhulen
  • Kendt adenomyose
  • Kendt endometriose i let til moderat grad

Du skal være henvist, inden du fylder 46 år.

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.

Hvis du er fritaget for at modtage digital post fra det offentlige, sender vi brevet til dig som almindelig post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til dit besøg
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra

Forbered dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Det er forskelligt, hvad du skal forberede, inden du kommer. 

Vær opmærksom på, at din undersøgelse kan blive aflyst, hvis du for eksempel har glemt at faste eller ikke møder til tiden.

Du må gerne tage en pårørende med.

Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at fotografere eller filme under skanningen.

Afbud

Kontakt os hurtigst muligt, hvis du ikke kan tage imod den tid, vi har tilbudt dig. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient. Ring gerne indenfor 3 hverdage, efter du har modtaget dit indkaldelsesbrev.

  • Afbud til aftale: 78 44 57 80
  • Afbud til operation: 78 44 57 81

Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00.

Dit besøg

Når du ankommer

Skan dit sundhedskort

Når du kommer, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret ved indgangen til klinikken. 

Du får en kvittering, når du har registeret dig, hvor der står, hvor du skal gå hen og vente.

Vi kommer og henter dig, når det er din tur.

Ventetid

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan komme akutte patienter, som giver forsinkelser.

Henvend dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.

Dit forløb

Det er meget forskelligt, hvordan et forløb hos os foregår.

Operationer foregår enten i Dagkirurgi eller med indlæggelse på Afsnit for Kvindesygdomme og Barslende.

Du modtager et nyt indkaldelsesbrev med information om din operation.

Afslutning af dit forløb

Du er tilknyttet Klinik for Fertilitetsfremmende Behandling, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.

I nogle tilfælde fortsætter din behandling et andet sted, når dit forløb hos os slutter.
Videre behandling kan for eksempel foregå på et andet hospital

Vi aftaler din opfølgende behandling med dig, inden du bliver afsluttet. Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.

På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os, og de aftaler vi har lavet.

Netværk og støtte

Få råd og vejledning om at være patient og pårørende i forskellige foreninger og netværk:

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • Høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • Stille spørgsmål
  • Eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra