Vi tilbyder dialysebehandling uden indlæggelse til dig med kronisk nyresvigt. Her finder du praktisk information om dit forløb hos os.

Dialyse er en behandling, hvor blodet renses for affaldsstoffer, og eventuelt overskydende væske fjernes fra kroppen. Behandlingen varer cirka 4 timer og foregår 3 gange om ugen. 

Læs mere om din behandling og find information til dig, som er ny dialysepatient her

Læs mere om livet som dialysepatient her

Vi lægger vægt på at møde dig og dine pårørende med omsorg, imødekommenhed, gensidig respekt og høj faglighed.

Når du kommer hos os, møder du:

  • Sygeplejersker
  • Sygeplejestuderende
  • Læger
  • Lægesekretærer
  • Serviceassistenter
  • Teknikere. 

Dialyse har åbent:

  • Mandag-fredag: Kl. 7-21.30
  • Lørdag-søndag: Kl. 7-14.30.

Du får tildelt dialysetider i et fast rul af personalet.

VIDEO: Velkommen til Dialyse

Se en kort video, som viser, hvordan det foregår, når du skal til dialysebehandling hos os.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Dit besøg

Når du ankommer

Når du kommer, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret ved indgangen til klinikken. Du får en seddel med et nummer på, når du har registreret dig.

Tag plads i venteområdet.

Du kan se på skærmen i venteområdet, hvilken stue du skal gå til, når det er din tur.

Registrer din bil

Du skal registere din bils nummerplade på en tablet ved klinikken. Skriv eventuelt nummeret ned eller tag et billede af nummerpladen, inden du går fra din bil.

Læs mere om parkering ved Regionshospitalet Viborg

Din behandling

Du kommer typisk til behandling hos os 3 gange om ugen. Behandlingen varer cirka 4 timer.

Vi bestræber os på, at du så vidt muligt møder dine faste kontaktsygeplejersker, når du kommer hos os.

Under din behandling har du mulighed for at se TV eller bruge din egen mobiltelefon eller tablet.

Vi overvåger din behandling under hele dialysen.

Du får serveret 2 små måltider undervejs.

Din kontakt med os

Det er vigtigt for os, at din og dine pårørendes kontakt med sundhedsvæsenet, bliver så positiv en oplevelse som muligt.

Når du starter i dialysebehandling, får du tildelt 3 kontaktsygeplejersker og en kontaktlæge. De planlægger og justerer din behandling sammen med dig.

Du har mulighed for at få en samtale med din kontaktlæge i enerum. Pårørende er meget velkomne til deltage.  

Spørg os, hvis vi skal arrangere en samtale med din kontaktlæge.

 

Netværk og støtte

Få råd og vejledning om at være patient og pårørende i forskellige foreninger og netværk:

Kørsel til og fra hospitalet

Bliv kørt til hospitalet

Som dialysepatient kan du benytte dig af Flextrafik til og fra dialyse.

Når du starter i dialysebehandling, må du ikke køre selv i minimum 4 uger. Det vurderes i samråd med din kontaktlæge, hvornår du eventuelt selv kan køre til og fra dialyse.

Du skal selv bestille kørsel ved at ringe til Kørselskontoret på 70 23 62 48. 

Kørselskontorets telefon er åbent:

  • Mandag-torsdag: Kl. 8-14
  • Fredag: Kl. 8-12.

Vær opmærksom på, at der ofte er ventetid på kørsel før og efter behandling. Den maksimale ventetid for dig som dialysepatient er 30 minutter. Køreturen kan desuden risikere at blive forlænget, da regionens siddende patienttransport ofte har flere patienter med i bilen.

Du er velkommen til at kontakte personalet i Dialyse, hvis du har yderligere spørgsmål eller brug for hjælp til at bestille kørsel. 

Læs mere om kørsel til hospitalet på sundhed.rm.dk

Få tilskud til egen kørsel

Som dialysepatient har du ret til befordring. Du kan få økonomisk tilskud efter gældende takster.

Du skal selv registrere din kørsel ved at ringe til Kørselskontoret på 70 23 62 48. 

Kørselskontorets telefon er åbent:

  • Mandag-torsdag: Kl. 8-14
  • Fredag: Kl. 8-12.

Læs mere og søg om tilskud til egen kørsel på sundhed.rm.dk

Til pårørende

Du er velkommen til at besøge patienten under dialysen.

Der kan være individuelle hensyn til de andre patienter på stuen, som gør at vi må begrænse besøgstiden.

Du har mulighed for at deltage i samtaler, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med, at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.

Gæstedialyse - Guest dialysis - Gastdialyse

Find vej

Adresse

Dialyse 
Medicinsk afdeling 
Regionshospitalet Viborg
Banevejen 7C 
8800 Viborg

Indgang og etage

Indgang C, etage 4

Lige ved indgangen fra P4

Telefonnummer

  • 78 44 77 20

Telefontid:

  • Mandag - fredag fra kl. 7.00-21.30
  • Lørdag - søndag fra kl. 7.00-14.30

Kort 

Se oversigtskort over Regionshospitalet Viborg (pdf)

Kontakt

Telefon

  • 78 44 77 20

 Telefontid:

  • Mandag - fredag fra kl. 7.00-21.30
  • Lørdag - søndag fra kl. 7.00-14.30

Mail

Du kan sende en mail til os via Digital Post.

Brug MitID til at logge på.

BEMÆRK! Du kan ikke aflyse eller flytte en tid ved at sende en mail. Du skal i stedet ringe til os.

Send mail til klinikken

Adresse

Dialyse
Medicinsk afdeling 
Regionshospitalet Viborg 
Banevejen 7C 
8800 Viborg

Find vej

Indgang C, etage 4

Dialyse ligger lige ved indgangen fra P4

Find vej på Regionshospitalet Viborg