Tumorklinik i Viborg
Vi behandler, følger op og rådgiver patienter med tumor i hjernen. Her finder du praktisk information om dit forløb hos os.
Om klinikken
Sygdomme vi behandler
Inden du kommer til behandling og opfølgning hos os, bliver du undersøgt i Neurologisk Akutklinik.
Dit forløb kan også være startet med en indlæggelse i Neurologisk Afsnit.
Hvis du har en hjernetumor, starter vi din behandling i Tumorklinik.
Faggrupper du møder
Når du kommer i klinikken møder du en læge.
Du kan også møde:
- Sygeplejersker
- Fysioterapeuter
- Ergoterapeuter
- Talepædagoger
- Lægesekretærer.
Før du kommer
Læs dit indkaldelsesbrev
Vi indkalder dig til en samtale. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til samtalen
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra.
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Vi anbefaler, at du tager en pårørende med
Skriv gerne dine spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.
Dit besøg
Når du ankommer
Scan dit sundhedskort
Når du kommer, scanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret på gangen ved klinikken. Kig efter det lille skilt i loftet, hvor der står "Meld din ankomst".
Følg den grønne streg på gulvet til venterummet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.
Registrer din bil
Du skal registere din bils nummerplade på en tablet ved klinikken. Skriv eventuelt nummeret ned eller tag et billede af nummerpladen, inden du går fra din bil.
Dit forløb
Dit første besøg
Efter dit forløb i Neurologisk Akutklinik eller Neurologisk Afsnit, bliver du indkaldt til en samtale hos os.
Til samtalen møder du en læge. Du kan også møde en sygeplejerske.
Vi vil sammen med dig:
- Tale om dit forløb inden du kom til os
- Give dig svar på undersøgelser/anbefaling fra specialist konference
- Inddrage dig i dine muligheder for behandling.
Samtalen varer cirka 40 minutter.
Flere undersøgelser
Du kan opleve, at vi har brug for at få lavet flere undersøgelser.
Det kan for eksempel være:
- Undersøgelse af rygmarvsvæske (lumbalpunktur)
- FET/PET skanning
- CT-skanning af brystkasse og mave.
Du får en ny indkaldelse, hvis du skal have lavet flere undersøgelser.
Svar på dine undersøgelser
Vi vurderer eventuelt dine undersøgelser til en specialist konference. Konferencen foregår to gange om ugen i samarbejde med Aarhus Universitetshospital.
Vi indkalder dig til en samtale hurtigst muligt efter konferencen.
Din behandling
Du får behandling hos os og på Aarhus Universitetshospital.
Behandling på Aarhus Universitetshospital
Din behandling på Aarhus Universitetshospital kan bestå af:
- Kirurgisk behandling
- Medicinsk behandling
- Strålebehandling.
Opfølgning i Tumorklinikken
Dit forløb i Tumorklinikken afsluttes ikke, mens du får behandling for din hjernetumor på Aarhus Universitetshospital.
Vi tilbyder:
- Behandling for dine symptomer
- Rådgivning og vejledning til dig og dine pårørende ud fra behov
- Eventuelt tilbud om åben indlæggelse i Neurologisk Afsnit.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du oplever ændringer i symptomer eller har behov for rådgivning eller vejledning.
På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os.
Livslang opfølgning
I nogle tilfælde tilbyder vi livslang opfølgning.
Vi tilrettelægger dit forløb i samarbejde med dig, så det giver mening for dig og dit liv.
Netværk og støtte
Der kan være flere udfordringer ved at have kræft eller være pårørende til en, som har kræft. Få råd og vejledning her:
Til pårørende
Vi anbefaler, at du deltager i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med, at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.
Find vej
Adresse
Tumorklinik
Neurologi
Regionshospitalet Viborg
Banevejen 7C
8800 Viborg
Indgang og etage
Indgang C, etage 9
Brug blå trappe eller elevator
Kort
Oversigtskort over Regionshospitalet Viborg (pdf)
Kontakt
Telefon
Rådgivning, spørgsmål til behandling og ændring af tid:
- Sygeplejerske: 78 44 60 27
Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-9.30.
Afbud på dagen
- Sekretær: 78 44 60 20
Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Sekretæren kan ikke svare på spørgsmål om din behandling, men kan tage imod din henvendelse.
Åben indlæggelse
Ved behov for åben indlæggelse i relation til din hjernetumor kontakt Neurologisk Afsnit på tlf. 78 44 60 40.
Akut hjælp
Ved akut behov for hjælp kontakt din egen læge eller Lægevagten på tlf. 70 11 31 31.
Adresse
Tumorklinik
Neurologi
Regionshospitalet Viborg
Banevejen 7C
8800 Viborg
Find vej
Indgang C, etage 9
Brug blå trappe eller elevator