Operation for kravebensbrud der ikke vil hele

Tag den smertestillende medicin, som står på din medicinliste.

Smerter efter en operation opleves forskelligt. Derfor får du en individuelt tilpasset smertebehandling.

Fortsæt med at tage smertestillende medicin, så længe du har ondt. Det er vigtigt, at du både kan lave dine øvelser og finde hvile.

Hvis du anvender stærk smertestillende medicin (morfin eller morfinlignende præparat) i 2 uger eller mere, skal du trappe langsomt ud af det. Du får et nedtrapningsskema med hjem, som skal hjælpe dig med nedtrapningen.

Vi bestiller smertestillende medicin til dig ved udskrivelsen, som du kan hente på apoteket. Kontakt forløbskoordinatoren, hvis du får brug for mere smertestillende medicin, end vi har bestilt til dig.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere din smertebehandling og nedtrapning, er du velkommen til at kontakte forløbskoordinatoren.

Hvis du ikke har gang i maven, kan du læse, hvordan du øger medicin mod forstoppelse på www.hemidt.dk/1127507.

Smertestillende medicin, fx. morfinpræparater, kan give forstoppelse. Derfor anbefaler vi, at du bruger medicin mod forstoppelse. Mængden af medicin skal tilpasses efter, om din afføring er hård eller tynd.

Drik 2 liter væske om dagen, spis fiberrigt og bevæg dig. Det hjælper med at holde gang i maven.

Når du tager mindre smertestillende medicin, skal du eventuelt også tage mindre medicin mod forstoppelse.

Du kan bruge en ispose til at lindre ømhed og uro i det opererede område.

• Læg et stykke stof mellem isposen og huden.
• Brug isposen i højst 20 minutter af gangen og med mindst 2 timers mellemrum.

Se eventuelt under "Forbered dig til operationen", hvordan du selv kan lave en ispose.

De første 6 uger

Skulderen skal have fred og ro til at hele. Du må bruge armen under skulderhøjde uden belastning.

Du må gerne bruge armen til let aktivitet, fx når du skal spise eller knappe en skjorte.

Du skal bruge en fikseret armslynge i det første døgn. Herefter bruger du den om natten i de første 6 uger.

Om dagen bruger du en løs armslynge efter behov.

Efter de første 6 uger

Når der er gået 6 uger, må du begynde at bruge armen frit i daglige aktiviteter.

Når du har været til røntgenkontrol efter 6 uger, må du gradvist begynde at belaste armen.

• I det første døgn skal du have en fikseret armslynge på.
• Du skal sove med den fikserede armslynge. Om dagen kan du bruge en løs armslynge efter behov.

Fikseret armslynge: 

Hvis din fikserede armslynge har en aftagelig tommelstrop, fikseres den på armposen med velcrolukningen som vist. Herefter lukkes armposen om armen.

Tommelstroppen kan justeres, så den passer bedst muligt til tommelfingeren.

Vær opmærksom på, at hele velcrostykket på slyngen skal være dækket af velcro fra tommelstroppen, så den fæstner optimalt.

Se hvordan du sætter en fikseret armslynge på. Tryk på filmen herunder.

Løs armslynge: 

Se hvordan du sætter en løs armslynge på. Tryk på filmen herunder.

Behold dit plaster på i en uge. Jo færre gange du åbner ind til såret, jo mindre risiko er der for infektion.

Det er normalt, at der siver lidt klar væske fra såret i de første dage, og der må gerne være en blodig plet på plasteret. Du skal kun skifte dit plaster, hvis det er mere end 2/3 fyldt med blod, eller hvis det ikke slutter tæt.

Det er normalt, at der siver lidt klar væske fra såret i de første dage, og der må gerne være en blodig plet på plasteret.

Eksempel: Plastret til højre behøver ikke skiftes, mens plastret til venstre skal skiftes.

Hvis du får brug for at skifte plaster, skal du huske at vaske hænder, før du fjerner plasteret. Undgå at duppe eller røre ved såret.

Hvis huden er fugtig, kan du tørre huden udenom såret, inden du sætter nyt plaster på.

Du skal bruge plaster indtil såret er helt tørt. I forbindelse med udskrivelsen udleverer vi et ekstra plaster. Hvis du får behov for flere plastre, kan de købes på apoteket.

Plastrene, du har fået på hospitalet, er vandafvisende. Du må gå i brusebad med plastrene, hvis de slutter tæt.

Når plastrene er taget af (24 timer efter sivning er ophørt), må du tage brusebad uden plaster.

Du må først tage karbad, når sårene er helet og trådene fjernet.

Du skal kontakte os, hvis:

• Skulderen bliver rød, varm og øm.
• Området omkring skulderen bliver hævet, spændt og med dunkende smerter.
• Det siver med gul væske fra såret.
• Du får feber.

Telefonnummer og træffetider findes under "Kontakt".

Du skal have fjernet tråde eller sårklemmer hos din egen læge 12-14 dage efter operationen. Husk at bestille en tid.

For at få så pæne ar som muligt, kan du sætte et stykke Micropore (englehud) på sårene, efter at tråde/sårklemmer er fjernet. Skift dem én gang om ugen og brug det i 3 måneder. Micropore kan købes på apoteket.

Undgå sol på arrene det første år. Dæk arrene til eller brug høj solfaktor.

Du må forvente at være sygemeldt i 3 - 6 uger efter operationen, hvis du har kontorarbejde, og cirka 12 uger hvis du har tungere fysisk arbejde.

• løb, cykling og øvelser i varmtvandsbassin efter 6 uger
• svømning efter 2 måneder
• træning i motionscenter efter 3 måneder
• kontaktsport efter 6 måneder.

Du må ikke køre bil, så længe du bruger slynge eller bandage. Først når din arms funktion er ved at være helt normal, og du kan gøre det på forsvarlig vis, må du begynde at køre bil igen. 

Du må også først køre bil, når du ikke længere tager stærk smertestillende medicin, og når det er forsvarligt i henhold til færdselsloven. Det vil sige, at du skal have fuld kontrol over gearskifte og kunne udføre en katastrofeopbremsning.

Lægemidler, som på længere sigt kan påvirke din evne til at køre, er mærket med en rød advarselstrekant.

Hvis du er i tvivl, så lad bilen stå.

Du må gerne være passager.

Cirka 6 uger efter din operation bliver du indkaldt via e-boks/brev til kontrol i skulderklinikken ved den læge, der har opereret dig. Vi booker også en tid til røntgenundersøgelse af dit kraveben.

Nogle brud heler hurtigere end andre. I få tilfælde kan det tage måneder, før bruddet er helt stabilt.

Det kan blive nødvendigt at fjerne den indopererede skinne på et senere tidspunkt, hvis den giver dig gener. Din praktiserende læge kan henvise dig til dette.