Fold ud
På behandlingsdagen
Da du kun får en lokalbedøvelse i det område, hvor du skal behandles, skal du ikke være fastende. Du må derfor spise og drikke, som du plejer.
Vi anbefaler, at du tager 1 gram Paracetamol og 400 milligram Ibuprofen 1 time før din mødetid. Vær opmærksom på, om du kan tåle medicinen.
Du skal tage et bad om morgenen, inden du møder. Før badet skal du rense dine negle og fjerne eventuel neglelak.
Vi anbefaler, at du ikke har kunstige negle eller lignende på til behandlingen.
Du skal fjerne dine fingerringe, inden du kommer til behandlingen, da den ellers bliver aflyst.
Du skal sørge for at have tøj på, hvor der er plads til en eventuel mindre forbinding omkring hånden.
Lad smykker, værdigenstande eller større pengebeløb blive hjemme, da hospitalet ikke kan yde erstatning, hvis du mister dine egendele.
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/660347
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.