Virkning:
Ibumetin virker smertestillende og dæmper hævelse og irritation af skadet/sygt vægt.
Burana, Ipren, Brufen og Ibuprofen er det samme som Ibumetin.
Ibumetin findes i håndkøb som Ipren 200 mg.
Mulige bivirkninger:
Ibumetin kan give mave-/tarmgener i form af smerter, kvalme, diarré, overfølsomhed med udslæt og/eller påvirket vejrtrækning, træthed eller let uro.
Graviditet, amning og børn:
Hvis du er gravid/ammer, må du kun tage Ibumetin efter aftale med en læge, ligesom børn under 15 år også kun må tage Ibumetin efter aftale med en læge.
Forslag til dosis:
Voksne: 400 mg højst 3 gange i døgnet.
Børn: Kun efter aftale med en læge.
Advarsel:
Ibumetin bør anvendes i kortest mulig tid og med lavest mulig dosis.
Ved anvendelse af Ibumetin over en uge, anbefaler vi at søge egen læge
med henblik på eventuel forebyggende medicin mod mavesår.
Hvis du har mavesår, forhøjet blodtryk, hjerte-, lever- eller nyresygdom eller får anden medicin, fx blodfortyndende, er det vigtigt, at du informerer lægen om det, inden du tager medicinen.
Hvis du får blødning fra mundslimhinden, urinveje eller får opkastning, som ligner kaffegrums, skal du straks kontakte din egen læge eller vagtlægen.
Ibumetin må ikke anvendes af personer over 65 år med hjertesygdomme eller nyresygdomme.