Allergisk spiserørsbetændelse er en sygdom i spiserøret af blandet allergisk og autoimmun type, hvor kroppen reagerer mod sig selv og skaber betændelse i spiserøret.
Hyppigheden af sygdommen stiger, så der i Danmark nu er cirka 2.400 patienter med allergisk spiserørsbetændelse.
Sygdommen kan give nedsat livskvalitet, men den er godartet – altså ikke livstruende eller livsforkortende.
Allergisk spiserørsbetændelse giver ikke kræft og smitter ikke.
Symptomer
Hovedsymptomer ved allergisk spiserørsbetændelse er synkebesvær eller episoder, hvor maden sætter sig fast i spiserøret (synkestop). Derudover kan du opleve halsbrand eller andre smerter fra spiserøret.
Nogle oplever, at bestemte madvarer kan være med til at fremprovokere symptomerne. En del af behandlingen kan derfor bestå i specifik diætvejledning.
Typisk kommer og går symptomerne med dage til måneders mellemrum.
Hvis du vil undgå at gøre symptomerne værre, kan du eventuelt:
Vænne dig til at spise langsomt og at tygge maden længere tid
Drikke store mængder væske til maden
Helt undgå fødevarer, der provokerer symptomerne
Årsag
Årsagen til sygdommen er delvist ukendt, men man ved, at sygdommen kommer som en reaktion på indtag af visse fødevarer. Vores tests er dog endnu ikke gode nok til at udpege hvilke fødevarer.
Over halvdelen af patienterne har enten astma, høfeber, eksem eller allergi.
Om forløbet
Du skal opfylde følgende 4 kriterier for at have sygdommen:
Du skal have symptomer fra spiserøret i form af synkebesvær eller synkestop
Du skal have forandringer i vævsprøver fra spiserøret (der skal være allergiske betændelsesceller)
Sygdommen skal kun være til stede i spiserøret, men kan også ses ved tarmbetændelse
Periodevis fastsiddende mad i spiserøret
Det tager normalt op til 8 uger, før der er svar på vævsprøverne.
Om behandlingen
Den rette behandling kan lindre dine symptomer eller helt få dem til at forsvinde. Symptomerne kommer dog igen, hvis du stopper behandlingen.
Vi kender endnu ikke til tiltag, du selv kan gøre for at få sygdommen til at forsvinde. Du kan næsten altid mindske eller helt slippe af med symptomerne ved at få behanding med medicin, speciel diæt eller en udvidelse af spiserøret.
Hvis du oplever, at du er nødt til at spise eller drikke på en bestemt måde for at undgå synkeproblemer, er det vigtigt, at du fortæller lægen om det.
Medicin af typen syrepumpehæmmere (PPI), også kaldet mavesårsmedicin eller syredæmpende medicin, er førstevalg i forhold til behandling og virker hos halvdelen af patienterne.
Der findes flere præparater af denne type. Fælles for præparaterne er, at den fulde virkning først opnås efter op til 10 ugers behandling, og at medicinen virker bedst, hvis den indtages cirka 30 minutter før, du spiser.
Syrepumpehæmmere fjerner betændelsesreaktionen i spiserøret og nedsætter samtidig syremængden i mavesæk og spiserør.
Der er meget få bivirkninger ved behandlingen. De hyppigste bivirkninger er hovedpine og diarré.
Hvis du oplever bivirkninger, kan du forsøge at skifte til et andet præparat af samme type.
Behandlingen fungerer som langtidsbehandling.
Der bruges en diæt kaldet 6 fødevarer udelukkelsesdiæten, som går ud på at tage følgende 6 fødevaregrupper ud af din kost:
Mælk
Gluten
Æg
Skaldyr
Soja
Peanuts
Når betændelsen er behandlet væk med diæt, og efter diæten har været fulgt en periode, kan du typisk begynde igen med fødevarerne én ad gangen, indtil du finder ud af, hvilke madvarer du tåler og ikke tåler.
Hvis ovenstående behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt, kan der behandles med lokaltvirkende binyrebarkhormon. Det kan være i form af en spray eller sugetablet.
Patienter, der trods behandling har fået blivende arvævsdannelse i spiserøret på grund af en længerevarende betændelsestilstand, kan nogle gange have glæde af en udvidelse af spiserøret.
Det foregår ved en kikkertundersøgelse af spiserøret, hvor vi med en tynd, bøjelig slange kan tilgå dit spiserør og med en oppustelig ballon udvider de forsnævrede områder. Behandlingen udføres ofte sammen med medicinsk behandling.
De fleste patienter har langvarig glæde af udvidelsen, og behandlingen kan gentages efter behov.
Gravide må få visse syrepumpehæmmende præparater samt binyrebarkhormon, diætbehandling og ballonudvidelse under graviditeten.
Flere studier har vist, at symptomerne stort set kommer igen hos alle patienter, hvis de stopper behandlingen. Kunsten er derfor at finde den behandling, der holder sygdommen mest muligt i ro.
Da sygdommen er forholdsvis ny, ved vi ikke nok om, hvad der sker på lang sigt, hvis man lader være med at bruge medicin, men bare lever med synkebesværet. Det ser dog ud til, at de fleste patienter får komplikationer med tiden, hvis de ikke følger behandlingen.
Kontakt
Tlf. 78 41 72 24
Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Kontakt til sygeplejerske Tlf. 78 41 72 24
Telefontid mandag, tirsdag, onsdag og fredag fra kl. 7.30-8.30.
Klinik for Mave- og Infektionssygdomme Regionshospitalet Silkeborg Indgang A, A10 Falkevej 1 8600 Silkeborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1381645
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.