Hjælpemidler og øvelser efter indsættelse af hofteprotese
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Der er risiko for, at din hofte kan gå af led efter operationen. For at mindske risikoen, skal du overholde følgende restriktioner.
De første 3 måneder
Du må ikke dreje eller føre benet indad.
BILLEDE HER
Du må ikke bruge drejestol, da du nemt kommer til at dreje benet indad ved bevægelse af stolen.
EVENTUELT BILLEDE HER
Resten af livet
Du må ikke dreje eller føre indad i hoften samtidig med, at du bøjer dig fremover.
BILLEDER HER
Husk at dreje udad i hoften, hvis du bøjer dig fremover.
BILLEDE HER
Undgå at krydse det opererede ben over det andet ben.
BILLEDE HER
Du skal forvente, at de daglige gøremål tager længere tid efter operationen, og at du ikke kan udføre alle de gøremål, du plejer. Det er også nødvendigt at bruge hjælpemidler til nogle af dine gøremål.
Hjælpemidlerne bruges til at overholde bevægerestriktionerne efter operationen og samtidig gøre dig mere uafhængig af hjælp fra andre.
I forbindelse med operationen får du udleveret gribetang og strømpepåtager. Vi anbefaler, at du også skaffer et langt skohorn, da det kan være svært at tage sko på lige efter operationen.
Du kan også have behov for andre hjælpemidler, fx toiletforhøjer og badebænk.
Sådan gør du
Det er lettest at komme i og ud af sengen, hvis sengen vender, så det raske ben kommer op i sengen først. Det er dog ikke et krav.
Sådan gør du:
Du sætter dig godt ind på sengekanten med det opererede ben strakt
Derefter læner du overkroppen tilbage og svinger benene samlet op i sengen
BILLEDER HER
Når du sætter eller rejser dig fra stolen, skal du strække det opererede ben frem.
BILLEDE HER
Du skal til at starte med aflaste med 2 krykker. Du må gå med 1 krykke, hvis du kan gå uden at halte, og hvis det ikke gør ondt.
Husk altid at gå med krykken i raske sides hånd.
Det er muligt at låne rollator i stedet for krykker.
Det er individuelt, hvor lang tid du skal aflaste med hjælpemiddel, når du går.
BILLEDE HER
Op ad trappe: Det raske ben først.
Ned ad trappe: Det opererede ben først.
BILLEDER HER
Du kan bruge en gribetang med en vaskeklud viklet om, når du skal vaske ben og fødder.
Pas på ikke at dreje det opererede ben indad, når du vasker på ydersiden af benet.
BILLEDE HER
Du kan bruge en gribetang eller et langt skohorn, når du skal tørre ben og fødder.
Brug af gribetang:
BILLEDE HER
Brug af langt skohorn:
BILLEDE HER
Du kan bruge en strømpepåtager, når du skal tage strømper på og af.
Sådan tager du strømper på:
Træk strømpen over strømpepåtageren. Strømpens hæl skal være cirka midt på strømpepåtageren, og tåen skal sidde glat til den afrundede ende.
Tag et bånd i hver hånd og lad strømpepåtageren falde på gulvet
Stik foden godt ind i strømpen og strømpepåtageren
Træk strømpen på ved at trække i båndene. Husk at tæerne skal vende lige frem hele tiden.
Det går nemmere, hvis du strækker vristen. Bliv ved med at trække, indtil strømpepåtageren er fri.
Ret eventuelt strømpen til med en gribetang
BILLEDE HER
Sådan tager du strømper af:
Du kan bruge en gribetang, når du skal have strømper af
Du tager fat i strømpekanten med gribetangen og skubber strømpen af
BILLEDE HER
Du kan bruge en gribetang til at tage bukser på.
Sådan gør du:
Begynd altid med det opererede ben
Tag fat på buksernes linning og forside med gribetangen
Sænk gribetangen, så buksebenet når gulvet, og stræk det opererede ben ind i bukserne
Træk bukserne op til knæet, og få det raske ben igennem, som du normalt ville gøre
BILLEDE HER
Du kan bruge et langt skohorn, når du skal have sko på. Skohornet skal altid bruges på benets inderside.
Hvis du bruger sko med snørebånd, kan det være en hjælp at købe elastiksnørebånd og bruge dem i en periode. De kan købes i en skotøjsforretning.
BILLEDE HER
Du må ikke selv køre bil de første 6 uger, men du må gerne være passager på forsædet.
Som forberedelse kører føreren af bilen dit sæde tilbage og sænker ryglænet. Du må ikke selv gøre det.
Du strækker det opererede ben frem, mens du sætter dig på sædet.
BILLEDE HER
Ved hjælp af armene og det raske ben skubber du dig helt ind på sædet.
Benene bøjes i knæene og svinges ind i bilen.
BILLEDE HER
Sæt dig godt til rette i sædet og kør ryglænet lidt op igen.
BILLEDE HER
Når du skal ud af bilen igen, skal du svinge benene ud samlet.
Flyt dig ud til siden af sædet og sæt herefter det opererede ben frem, når du rejser dig op.
BILLEDE Her
Du skal lave øvelser efter operationen i 6 uger. Øvelserne skal udføres 2 gange dagligt.
Start med cirka 10 gentagelser af hver. Efterhånden som du får det bedre, kan du øge antallet op mod 3 x 10 gentagelser.
Alle øvelser udføres i et roligt tempo.
Du bliver instrueret i nye øvelser senere i forløbet.
1. Bøj det opererede ben og stræk det igen.
2. Stræk knæet helt ud.
3. Løft bagdelen så højt op som muligt. Hold spændingen i nogle sekunder og sænk igen.
4. Før det opererede ben ud til siden og tilbage igen.
Hold overkroppen i ro, mens det opererede ben løftes som vist på billederne herunder.
1. Lige ud til siden. Hold benet løftet i nogle sekunder.
2. Skråt bagud. Hold benet løftet i nogle sekunder.
3. Lige bagud. Hold benet løftet i nogle sekunder.
4. Bøj let ned i knæene – støt dig eventuelt til noget.
Det er vigtigt, at du laver dine øvelser, men hvile er ligeså vigtigt.
Hvil 3-4 gange hver dag i 20-30 minutter, hvor du ligger med benene over hjertehøjde. Lav samtidig venepumpeøvelser i 5-10 minutter for at minimere smerter og hævelse.
Du lever venepumpeøvelser ved at lave store, rolige vip med fødderne.
BILLEDE HER
Du skal ligge så fladt som muligt, når du ligger på ryggen, og du skal undgå at have en pude under knæene.
Når du ligger på din raske side, skal du have en pude (eller dyne) mellem benene de første 3 måneder efter operationen.
BILLEDE HER
Du må gerne ligge på maven og din opererede side, når du kan.
EVENTUELT BILLEDER HER
Mere information
Hvis du har fået udleveret krykker på et af hospitalerne i Viborg, Silkeborg eller Skive, skal du returnere dem til dit nærmeste hospital, når du er færdig med at bruge dem. Der er andre patienter, der skal bruge krykkerne efter dig.
Krykkerne afleveres hos Hjælpemiddeldepotet følgende steder:
Regionshospitalet Viborg, Heibergs Alle 5, 8800 Viborg, indgang A
Regionshospitalet Silkeborg, Falkevej 1, 8600 Silkeborg, indgang A
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1524475
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.