Generel vejledning til indlæggelse hos Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Gå direkte til:
Spørgsmål til Dorte: Hvem er faglig godkender/ansvarlig for vejledningen?
Dit forløb hos os
Du har mulighed for at tjekke ind på Patienthotellet, Lille Sct. Mikkelsgade 2B, 8800 Viborg, receptionen på 7. etage inden kl. 10.00, hvor du skal møde til journaloptagelse.
For at kunne bo på Patienthotellet forudsætter det:
At du er selvhjulpen
At du kan transportere dig fra Patienthotellet til Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Opholdet på Patienthotellet er omkostningsfrit.
Afstanden til Vestdansk Center for Rygmarvsskade fra Patienthotellet er cirka 600 meter.
Kl. 10.00 på første dag er der journaloptagelse på Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Efterfølgende er der frokost på Patienthotellet.
Den første dag afholder vi en tværfaglig forventningssamtale kl. 11.30. Der er ikke træning første dag.
Træningstilbuddet omfatter fysio- og ergoterapi, og ved behov kan der bevilliges samtale med psykolog og socialrådgiver.
Under opholdet bliver du tilknyttet et team bestående af vores ambulatoriesygeplejerske, ambulatorielæge, en fysioterapeut og en ergoterapeut ved behov.
Træningen foregår i Fysio- og Ergoterapien på Vestdansk Center for Rygmarvsskade, hvor du dels har individuelle tider samt træning på hold.
Der er mulighed for at selvtræne efter instruktion.
Du er selvfølgelig velkommen til at deltage i de planlagte aktiviteter for patienterne i afdelingen.
Vær opmærksom på
Husk at medbringe dette til din indlæggelse:
Toiletsager
Hverdagstøj og -sko
Træningstøj og -sko
Eventuel medicin i original indpakning
Særlige engangsartikler ved behov, fx stomiartikler m.v.
Du er berettiget til kørepenge i forbindelse med ankomst og afrejse samt weekendbesøg. Henvend dig venligt i vores sekretariat for mere information.
Hvis du har en borgerstyret personlig assistance (BPA) eller en anden form for hjælperordning, skal du være opmærksom på, at:
Vestdansk Center for Rygmarvsskade som udgangspunkt ikke betaler lønomkostningen til dine hjælpere under indlæggelsen på VCR.
Har du en hjælperordning grundet respiratorisk overvågning, skal hjælperen med under indlæggelsen. Vestdansk Center for Rygmarvsskade betaler lønomkostningen til hjælperen. Kontakt os venligst inden indlæggelsen, så vi kan aftale nærmere.
Når du er indlagt på Patienthotellet, skal du selv medbringe el-scooter, hvis du har brug for det. Alternativt kan du leje en el-scooter på Hjælpemiddelcentralen.
Kontakt os for mere information, hvis du vil vide mere om leje af el-scooter.
Der er rygeforbud på Vestdansk Center for Rygmarvsskade, som der er på resten af Regionshospitalet Viborg. Hvis du ønsker at ryge, henviser vi til rygeskuret ved siden af hovedindgangen.
Der er også rygeforbud på Patienthotellet. Personalet kan henvise dig til nærmeste rygeskur.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.