Betændelse (infektion) i urinvejene inddeles i øvre og nedre region. Hvis man har betændelse i øvre region, er nyrebækkenet betændt. Hvis man har betændelse i nedre region, er urinblæren og urinrøret betændt.
Betændelse i blæren og urinrøret
En betændelse i urinblæren og urinrøret skyldes næsten altid bakterier, som kommer ind i urinblæren via urinrøret. Bakterierne fører til en betændelse i slimhinden, som beklæder indersiden af urinblæren. Slimhinden bliver rød og irriteret, og hele urinblæren bliver irritabel. Dette fører til hyppige, små vandladninger. Vandladningen kan være smertefuld, og mange får svie og varmefølelse i underlivet efter vandladning.
Betændelse i nyrebækkenet
En betændelse i nyrebækkenet (pyelonefritis) er en betændelse med bakterier i nyrevævet og nyrebækkenet. Bakterierne er som regel colibakterier eller andre bakterier, der oprindeligt stammer fra afføringen. Symptomerne er feber, smerter i flanken (området omkring den øverste del af lænden, hvor ribbenene starter), og man føler sig sløj.
Behandling under indlæggelse
De fleste patienter får antibiotika i blodåren (intravenøst) under indlæggelsen.
Når man behandles med antibiotika i blodåren, får man anlagt et plastikrør i blodåren (venflon), hvor antibiotikaen løber igennem til blodåren.
Nogle patienter kan behandles med tabletter, hvis tilstanden tillader det.
Videre behandling i eget hjem
Der er flere slags tabletter til behandling af blære- og nyrebækkenbetændelse. Du får at vide under din indlæggelse, hvilke slags tabletter, du skal behandles med.
Lægen sender en recept til dit apotek. Du får tabletter med hjem fra hospitalet, så du kan fortsætte behandlingen, indtil du får indløst din recept.
Hvis lægen vurderer, at du skal behandles med antibiotika i blodåren (i.v.-antibiotika) i eget hjem, får du tilknyttet enten en hjemmesygeplejerske eller en sygeplejerske fra Akutteamet, der skal hjælpe dig med din behandling.
Det venflon/plastikrør, du har fået anlagt i din blodåre, skal blive siddende, indtil behandlingen er slut.
Hvis der opstår problemer
Hvis der opstår problemer i forbindelse med din i.v.-antibiotika behandling, skal du kontakte hjemmesygeplejersken eller Akutteamet, alt efter, hvem du er tilknyttet. De vil vurdere om akutafdelingen, som fortsat har ansvaret for din behandling, skal kontaktes.
Du har fået udleveret et telefonnummer, som du kan ringe på, hvis der opstår problemer.
Du skal bruge håndkøbsmedicin som smertestillende behandling, hvis du har behov for det.
Voksne skal have Paracetamol eller Ibuprofen (evt. samtidigt) ud fra, hvad lægen ordinerer.
Hvis du har tendens til sure opstød eller mavesår, skal du være opmærksom, når du tager Ibuprofen.
Børn skal have Paracetamol ud fra, hvad de vejer, eller efter, hvad lægen ordinerer.
Hvis det håndkøbssmertestillende medicin ikke dækker dine smerter, skal du kontakte din egen læge/vagtlæge.
Det er meget vigtigt, at du følger behandlingen på nøjagtigt den måde, som lægen har givet dig besked om.
Du skal gøre antibiotikakuren/tabletkuren helt færdigt, også selvom dine symptomer er forsvundet.
Vær opmærksom på
Hvis der kommer blod i venflonet (plastikrøret i din blodåre), er det ikke farligt. Du skal ikke blive bekymret, og du behøver ikke at kontakte nogen.
Der kan opstå betændelse eller irritation omkring indstiksstedet. Symptomer på dette er rødme, varme og smerte.
Hvis du oplever symptomer, skal du kontakte hjemmesygeplejersken eller Akutteamet, alt efter, hvem du er tilknyttet. Sygeplejersken vil lægge et nyt venflon (plastikrør i blodåren) på dig.
Du har fået udleveret et telefonnummer, som du kan ringe på, hvis der opstår problemer.
Når du går i bad, skal du beskytte venflonet (plastikrøret) med en pose eller en handske, så det ikke bliver vådt.
Du må ikke gå i karbad eller svømmehal, så længe du har venflonet (plastikrøret) i din blodåre.
Hvis venflonet (plastikrøret) ved et uheld falder ud, skal du sætte et plaster på.
Du får lagt et nyt venflon (plastikrør) næste gang Akutteamet eller hjemmesygeplejersken besøger dig.
Sådan bliver du hurtigere rask
Det er vigtigt, at du holder dig i gang. Du skal, så vidt muligt, komme ud af sengen og få rørt dig flere gange om dagen, så dine muskler ikke svækkes.
Det er vigtigt, at du spiser og drikker rigeligt, så du ikke bliver svækket.
Det er vigtigt, at du lytter til din krops behov for hvile. Hvile er med til at gøre dig hurtigere rask.
Sådan nedsætter du risikoen for en ny blære-/nyrebetændelse
Du skal drikke ca. 2 liter væske om dagen (f.eks. vand, saftevand, m.m.)
Du skal gå regelmæssigt på toilettet og tømme blæren, f.eks. hver 3. time, så din blære ikke bliver overfyldt.
Hvis din blære ofte er overfyldt, kan det føre til, at du i fremtiden får svært ved at tømme din blære, og du får større risiko for at få blære-/nyrebækkenbetændelser.
Hvis du konstant tømmer blæren dårligt, kan det vedligeholde en infektion (betændelse). Det er derfor vigtigt, at du tømmer blæren godt hver gang, du tisser.
Hvis du er usikker på, om din blære tømmes helt ved hver vandladning, er det en god idé at lave dobbelt vandladning, f.eks. morgen og aften.
Dobbelt vandladning betyder, at du lader vandet, som du plejer. Herefter rejser du dig fra toilettet og venter 2-5 minutter, før du igen prøver at lade vandet. Prøv, også selvom du ikke har vandladningstrang.
Dobbelt vandladning er en god mulighed for, at blæren efter længere tids træning, bliver god til at tømme sig.
Du skal være omhyggelig, når du vasker dig forneden. Du skal undgå overdreven brug af sæbe, da huden kan blive tør og sårbar. Brug evt. intimsæbe.
Hvis du bruger trusseindlæg, er det vigtigt, at du skifter det ofte, da det kan give infektion (betændelse).
Lad vandet efter samleje, så du mindsker risikoen for en ny infektion (betændelse).
Mere information
Vi sender et resumé af din indlæggelse/dit besøg på hospitalet til din egen læge.
Hvis der er noget, du er utryg ved eller i tvivl om, kan du kontakte afdelingen de første 24 timer efter udskrivelsen.
Vi kan ikke garantere, at du kan komme til at tale med det personale, der har haft med dig at gøre, men vi vil selvfølgelig besvare dine spørgsmål bedst muligt.
Efter de første 24 timer, skal du kontakte din egen læge.
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din behandling, kan du kontakte os direkte.
Hvis du vil vide mere:
På www.sundhed.dk har du adgang til dele af din journal samt Fælles medicinkort. Du skal logge ind med dit MitID.
Du kan se din medicinliste på www.fmk-online.dk, hvis du logger ind med MitID.
Få flere oplysninger i det elektroniske sygdomsleksikon Patienthåndbogen på www.patienthåndbogen.dk
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.