Den mest almindelige årsag til, at barnet får en hel eller delvis lammelse af armen, er, at der blevet trukket i barnets hoved under fødslen for at få skulderen frem. Det kan være nødvendigt, hvis barnet har været vanskeligt at forløse.

Dette har resulteret i, at barnet har fået en forstrækning af nerverne, som går ud i armen.

Nerverne har to funktioner. De fører signal ud til musklerne med besked om, at musklerne skal bevæge sig. Og de fører signaler tilbage fra følesansen, så barnet registrerer bl.a. berøring.

Derfor har barnet svært ved at bevæge armen, og følesansen er nedsat.

Den skade, der er sket på nervevævet, er individuel. Det kan både være hævelse omkring nervevævet, men der kan også være tale om en hel eller delvis overrivning af nerven. Fuldstændig overrivning af nerven ses sjældent. Armens funktion på længere sigt er afhængig af, hvor stor en skade, der er sket på nervevævet. 

Ofte vil der i starten være en hævelse omkring skulderen. Hævelsen kan trykke på nervevævet, men når hævelsen forsvinder i løbet af de første 1-2 måneder, ser man ofte en stor fremgang af armens funktion. Hvis der er sket en skade på nervevævet, vil man fortsat se nedsat funktion af armen, når hævelsen er forsvundet.

Det er vanskeligt at forudsige, hvordan funktionen af armen bliver, før barnet er 6-12 måneder gammel.

Udover skadens omfang har genoptræning stor betydning for, hvor god funktionen af armen bliver. Genoptræningen skal træne de muskler, som har nedsat kraft, bibeholde bevægeligheden og stimulere følesansen.
Træningen afpasses hele tiden i forhold til barnets motoriske udvikling.

I den første tid efter fødslen, hvor barnets arm er mest slapt, er det vigtigt at undgå uhensigtsmæssige træk og vrid i armen.

Vær opmærksom på armens stilling, da barnet ikke selv kan flytte armen, hvis den ligger uhensigtsmæssigt.

I forbindelse med af- og påklædning er det vigtigt at undgå træk i armen.

Når barnet får trøje på, skal du starte med den påvirkede arm. Når barnet skal have trøjen af, starter du med den raske arm.

På grund af barnets nedsatte følesans i armen, kan barnet "glemme" sin arm. 

Når du stimulerer følesansen, bliver dit barn mere opmærksom på armen og bruger den mere.
Følesansen kan stimuleres på mange måder. Du kan f.eks. få barnet til at sutte på fingrene, eller du kan nusse, massere eller give faste tryk på armen.

Vær opmærksom på at give dit barn noget i hånden, det kan gribe fat i. I starten f.eks. din finger og senere, når barnet bliver interesseret i legetøj, kan dette også bruges. 

På grund af nedsat opmærksomhed på armen, kan barnet få tendens til kun at dreje hovedet mod den raske arm. Det er derfor vigtigt, at stimulere dit barn til også at kigge til den anden side. Det kan du gøre ved at tale til barnet fra den fra den side eller stimulere følesansen i den påvirkede arm.

Når dit barn sover, er det vigtigt, at det ligger med hovedet skiftevis til højre og venstre.

Når et barn har en hel eller delvis lammelse af armen efter fødslen, er der nogle muskler, der har tendens til at blive stramme. Det er derfor vigtigt at bevæge armen på bestemte måder og eventuelt lave udspænding.

Som udgangspunkt er musklerne sjældent stramme. 

I starten kan barnet være øm omkring skulderen, og øvelserne skal tage hensyn til smerter.

• Øvelserne skal gentages 5-10 gange
• Hold i yderstilling i 2-5 sekunder
• Gentag øvelserne 2 gange dagligt.

Sådan skal du lave øvelsen:

• Barnet ligger på ryggen
• Tag fat i barnets hånd og før forsigtigt armen fremad og op over barnets hoved
• Albuen skal være strakt, og tommelfingeren pege ned i underlaget.

• Barnet ligger på ryggen
• Tag fat om barnets hånd og albue
• Bøj albuen 90 grader, hold den ind til kroppen og drej underarmen udad.

• Barnet ligger på ryggen med armen ned langs siden
• Tag fat om håndleddet og albuen
• Drej underarmen, så håndfladen vender opad.

Det er vigtigt, at du berører barnets arm, så barnet bliver opmærksom på armen.

Berøring kan være:

• At stryge hånden
• At give faste tryk i hånden
• At holde i hånden.

Det er vigtigt, at barnet ligger på maven, når det er vågent. Alle børn har godt at at ligge på maven, da det styrker barnets motoriske udvikling. For børn med Obstetrisk Plexus Brachialis Parese (OPBP) er det ekstra vigtigt, da det også styrker armens muskler.

I starten er det en god idé at have barnet liggende på maven på ens egen bryst, både når det er vågent, og når det hviler sig, da det giver en tæt kontakt. Du kan også lægge barnet på maven hen over dine ben.

Når barnets pusles, er det en god anledning til at have barnet en tur på maven. Det er vigtigt, at dit barn ligger på maven flere gange om dagen.

Når barnet ligger på ryggen, er det en god idé at støtte den påvirkede arm, så den kommer ind til kroppen og evt. hviler oven på kroppen. Det kan gøres ved f.eks. at lægge en stofble under barnets arm.

Barnet må gerne ligge på siden. Når barnet ligger på den påvirkede arm, stimuleres følesansen ekstra meget, og opmærksomheden øges på armen.

Når barnet ligger med den påvirkede arm øverst, giver det barnet gode muligheder for at bevæge armen, bl.a. at få hånden ind foran kroppen, hvor barnet kan se hånden og få den op til munden.

Kig på, hvordan dit barn placerer den raske arm spontant. Forsøg at placere den anden på samme måde.

Når dit barn bruger den raske hånd, så prøv at stimulere barnet til at gøre det samme med den anden hånd. Det kan f.eks. være ved at sutte på den påvirkede hånd, række og gribe efter legetøj - både når barnet ligger på ryggen, siden, maven eller sidder på arm.

Det er en god idé at træne i vand. Vandet har både opdrift og kan også yde modstand. Det giver barnet mulighed for at bevæge og træne armen på andre måder end ellers.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit forløb eller din behandling, hvis apparatet lyder eller virker anderledes end vanligt, eller hvis du får behov for ny maske eller modstand, er du velkommen til at kontakte afdelingen.