Et brækket ribben vokser sammen af sig selv, og der er derfor ikke behov for operation.

Behandlingen af et brækket/bøjet ribben er smertelindring i form af smertestillende medicin.

Hvis du har så ondt, at du ikke kan trække vejret ordentligt, eller ikke kan komme ud af sengen, kan din smertebehandling eventuelt suppleres med et smertekateter i ryggen.

Et smertekateter er et tyndt plastikrør, som lægges ind i ryggen, hvor smertestillende kan sprøjtes ind.

Hvis der er sket flere skader, fx en lunge, der er klappet sammen, eller blod imellem lungehinderne, er der behov for mere behandling.

Du skal bruge håndkøbsmedicin som smertestillende behandling, hvis du har behov for det.

Voksne skal have Paracetamol eller Ibuprofen (evt. samtidigt) ud fra, hvad lægen ordinerer.

Hvis du har tendens til sure opstød eller mavesår, skal du være opmærksom, når du tager Ibuprofen.

Børn skal have Paracetamol ud fra, hvad de vejer, eller efter, hvad lægen ordinerer.

Hvis det håndkøbssmertestillende medicin ikke dækker dine smerter, skal du kontakte din egen læge/vagtlæge. 

Du kan bruge en PEP-fløjte (udleveres af Fysioterapien) til at forebygge, at du får slim i dine lunger og på den måde undgå lungebetændelse.

Du skal puste 10 gange i PEP-fløjten af 3 omgange. Dette skal du gøre mindst 3 gange om dagen.

Når du ikke længere har slim i dine lunger, eller du kan bevæge dig godt, kan du stoppe med at bruge PEP-fløjten.

Det er vigtigt, at du er ordentligt smertedækket. Du skal kunne trække vejret dybt ind og hoste det slim op, som dannes i dine lunger samt bevæge dig, så du undgår at udvikle lungebetændelse.

Du kan mindske dine smerter ved at holde et konstant pres på brudstedet. Du kan f.eks. stramme et håndklæde om brystkassen, når du skal hoste.

Du skal begynde at bevæge dig lige så snart, dine smerter tillader det, da det mindsker risikoen for lungebetændelse.

Du skal, hvis muligt, ud af sengen samme dag.

Du skal kun til kontrol, hvis lægen vurderer det. Du vil få information om dette under dit ophold på sygehuset.

Du kan begynde at arbejde, når dine smerter tillader det. 

Hvis du har et hårdt fysisk arbejde, skal du forvente sygemelding i mindst 2 uger. 

Det er normalt at have smerter i 6-8 uger, i nogle tilfælde længere.

Hvis vi har fundet det nødvendigt, har du fået en vaccination mod stivkrampe og difteri under dit ophold på hospitalet.

Stivkrampe er en infektionssygdom, der rammer nervesystemet og kan være livstruende. Difteri er en akut infektion.

Forventede bivirkninger

Selve vaccinationen kan give dig rødme, ømhed og hævelse, hvor du er blevet stukket. Du kan også blive lidt utilpas med feber og hovedpine.

Sjældne bivirkninger, der kræver læge

I meget sjældne tilfælde kan der opstå serumsyge. Serumsyge opstår nogle dage efter vaccinationen, og symptomerne på dette er feber, hududslæt, ledsmerter, væskeophobning i kroppen samt hævelse af lymfeknuder og milt.

Hvis du får nogle af disse symptomer, skal du kontakte din egen læge eller vagtlæge.

Få overblik over dine vaccinationer

Du får overblik over dine vaccinationer på www.sundhed.dk, hvor du også har mulighed for at printe dit vaccinationsbevis.

Vi sender et resumé af din indlæggelse/dit besøg på hospitalet til din egen læge.

Hvis der er noget, du er utryg ved eller i tvivl om, kan du kontakte afdelingen de første 24 timer efter udskrivelsen.

Vi kan ikke garantere, at du kan komme til at tale med det personale, der har haft med dig at gøre, men vi vil selvfølgelig besvare dine spørgsmål bedst muligt.

Efter de første 24 timer, skal du kontakte din egen læge.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din behandling, kan du kontakte os direkte.

Hvis du vil vide mere:

• På www.sundhed.dk har du adgang til dele af din journal samt Fælles medicinkort. Du skal logge ind med dit MitID.
• Du kan se din medicinliste på www.fmk-online.dk, hvis du logger ind med MitID.
• Få flere oplysninger i det elektroniske sygdomsleksikon
  Patienthåndbogen på www.patienthåndbogen.dk 
• Få flere gode råd om det at være patient eller pårørende på www.hejsundhedsvæsen.dk