1-2 procent af alle børn får urinvejsinfektion. I de fleste tilfælde skyldes det barnets egne bakterier – ofte fra tarmen. Da urinrøret hos piger er meget kort, er risikoen for at få urinvejsinfektions større end hos drenge, og en del får gentagne infektioner.
Hos de fleste er det tale om blærebetændelse, men hvis bakterierne breder sig fra blæren til nyrerne, er der tale om nyrebækkenbetændelse. Så bliver barnet alment påvirket og får feber.
Urinvejsinfektion smitter ikke.
En overstået urinvejsinfektion giver ikke beskyttelse mod en ny infektion i urinvejene.
Symptomer
Barnet kan opleve:
Smerte/svie ved vandladning
Hyppig vandladning
Problemer med at holde på urinen både dag og nat
Ildelugtende, grumset og eventuelt blodig urin
Mavesmerter
Ingen eller let feber
Barnet kan opleve:
Almen ultilpashed
Feber over 38,5 grader
Mavesmerter med opkastning
Smerte/svie ved vandladning
Hyppig vandladning
Problemer med at holde på urinen både dag og nat
Ildelugtende, grumset og eventuelt blodig urin
Børn under 2 år har ofte symptomer som påvirket almentilstand, opkastning, diarré, slaphed, bleghed og/eller dårlig trivsel.
Om behandlingen
Hvis barnet har symptomer på urinvejsinfektion, skal du kontakte jeres egen læge eller Lægevagten med henblik på en undersøgelse og vurdering af urinen.
Blærebetændelse behandles med antibiotika som tabletter eller mikstur i 5-7 dage ud fra svaret på urinprøven.
Hvis barnets gener ikke er væsentligt bedre efter 2 dage, eller hvis barnet får tilbagefald efter endt behandling, skal I kontakte jeres egen læge eller Lægevagten.
Nyrebækkenbetændelse behandles enten med tabletter/mixtur eller med antibiotika i drop. Barnets tilstand er vejledende for, hvilken behandling vi vælger.
Børn under 2 år behandles som ved nyrebækkenbetændelse.
Det er vigtigt, at barnet drikker godt og jævnt fordelt over dagen.
Lær barnet om gode toiletvaner med regelmæssige toiletbesøg og god tid til at få tømt blæren helt.
Lær piger at tørre sig forfra og bagud efter afføring.
Undgå at barnet får forstoppelse.
Barnet kan komme i institution/skole, når feberen er ovre og han/hun i øvrigt har det godt.
Gode råd
Giv barnet rigeligt at drikke, så urinvejene bliver skyllet godt igennem.
Barnet bør have vandladning cirka hver 3. time.
Lær barnet at reagere på trang til vandladning, at gå på toilettet med det samme og give sig god tid.
Barnet bør sidde afslappet – mindre børn gerne med en skammel under fødderne. Vær opmærksom på, at drenge, som står op, har bukserne så langt nede, at tissemanden er fri.
Vandladningen skal komme i en jævn stråle. Den skal ikke afklemmes, og barnet bør ikke presse under vandladningen.
Kontakt
Hvis du har brug for at kontakte Børn og Unge Klinik, kan du ringe på tlf. 78 44 54 00 på hverdage fra kl. 8.00-13.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1501430
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.