Når appetitten er lille, har de fleste svært ved at spise store mængder mad. Det er derfor svært at få tilstrækkeligt med næringsstoffer. Derfor er det ikke lige meget, hvad du tilbyder dit barn at spise og drikke.

Nedenstående råd kan bruges af alle børn fra 1 års-alderen. Ved børn under 1 år skal du være opmærksom på, at barnet ikke får for mange proteiner. 

1. Fordel maden på mange, små måltider.
2. Barnet skal spise, når appetitten er der – uanset tidspunkt.
3. Kom små portioner på tallerkenen og lad eventuelt barnet selv øse op og tag eventuelt flere gange. En stor portion kan virke uoverkommelig at spise i modsætning til små portioner.
4. Flydende retter er ofte lettere at få ned. Vælg for eksempel koldskål, is eller suppe. Drik kakaomælk, sødmælk og også gerne sukkerholdig sodavand, saftevand, juice, æblemost.
5. Vælg gerne nogle energiholdige mellemmåltider.
6. Læs eventuelt vejledningen Øjnene væk fra barnets mad.

Mælk og mælkeprodukter

Brug sødmælk og fløde i stedet for vand, kogevand og bouillon, fx i havregrød, øllebrød, sovs, kartoffelmos osv.

Drik gerne mælk til og imellem måltiderne.

Syrnede mælkeprodukter eventuelt tilsat lidt fløde, creme fraiche eller græsk yoghurt kan serveres som mellemmåltid eventuelt med frugtgrød/kompot eller snittede grønsager.

Den "flydende mad" kan godt erstatte et almindeligt måltid.

Ost

Brug ost i alle varianter og i rigelig mængde.

Brug ost som pålæg, dessert eller smeltet over kød- og fiskeretter, eller spis et par ostebjælker eventuelt til en kiks eller lidt frugt. Kom også gerne ost i sovsen, farsretter, gratin, omelet, brød osv.

Æg

Barnet må gerne spise et blødkogt æg, en lille omelet eller spejlæg.

Æggeblommer kan tilsættes som jævnemiddel i sovs og supper. Desuden kan æggeblommer røres i kartoffelmos, farsretter og øllebrød.

Rør æggeblommerne med sukker og vanilje, og vend i flødeskum. Det kan serveres sammen med frugt, kompot eller bagværk.

Hvis du bruger æg i retter, som ikke opvarmes, fx koldskål, fromage og hjemmelavet is, anbefaler vi, at du bruger pasteuriserede æg.

Flødeis

Bland fløde og is til softice. Henkogt frugt, pandekager eller vafler kan spises til. Brug is i milkshake sammen med frugt eller bær eller i varm kakao.

Kød og fisk

Tilbered efter smag og appetit, fx hakket eller tilberedt som farsret. Servér eventuelt rigeligt med sovs. Sovsen skal gerne indeholde fedtstof, sødmælk eller fløde.

Brug varm leverpostej, makrel med mayonnaise, torskerogn med remoulade som pålæg.

Smør, margarine, fedt og olie

Spar ikke på smøret, margarinen eller olien, så længe det ikke går ud over lysten til at spise.

Nødder, mandler og tørret frugt

Kan spises som slik eventuelt blandet med tørret frugt som rosiner, dadler, abrikoser, svesker eller figner (figenstænger).

Nødder, mandler frarådes til børn under 3 år.

Børn under 3 år bør ikke spise mere end cirka 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner.

Chips

Spises eventuelt med dip.

Avocado og oliven

Spises eventuelt som mellemmåltider.

Ernæringsdrikke

For at øge energi- og proteinindtaget kan kosten suppleres med kliniske ernæringsprodukter også kaldet energi- og proteindrikke. Der findes mange varianter. Snak med sygeplejersken eller diætisten om at finde den rette.

• En halv hvedebolle med smør, smøreost, nøddesmørepålæg (nutella eller peanutbutter)
• Bananpandekage med flødeskum og frugt i mundrette stykker
• Koldskål med kammerjunkere
• Jordbær med fløde
• Kakao eventuelt med flødeskum eller is
• Frugtgrød med fløde eller is
• Jordbærmilkshake
• Bananmilkshake med chokolade eller vanilje
• Kanelgiffel
• Kiks, fx TUC eller Digestive, eventuelt med smør og chokoladepålæg eller Nutella
• Pizzasnegl
• "Abemad" eventuelt med råcreme, vaniljecreme og is
• Marcipanbrød
• Et lille pølsehorn
• Is

Bananpandekager

Bananmilkshake med chokolade eller vanilje

Jordbærmilkshake