Formålet med mundstimulation er at øge den mundmotoriske bevidsthed hos det for tidligt fødte barn, og styrke barnets evne til med tiden bevidst at kunne kontrollere mundmotoriske bevægelser.
Det er stimulerende for barnets sproglige udvikling og evnen til at mobilisere mad i munden.
Sådan gør du
Sådan gør du:
Læg barnet på jeres ben med hovedet i midterlinjen med let hævet overkrop og lang nakke, så barnet har de bedste betingelser for et godt synk. En sofapude kan hjælpe barnet til at komme lidt op.
Begynd med berøring af barnets ansigt med dets egne hænder. Stryg, rør og tryk med barnets hænder på kinderne, læberne og hagen, og tag dig god tid til det.
Gør herefter det samme med dine egne hænder på barnets ansigt.
Husk, at det ikke må være ubehageligt for barnet.
Selve mundstimulationen foregår med din lillefinger. Forestil dig munden delt op i 4 dele – to i overmunden og to i undermunden.
Start altid i overmunden, fordi det led er mere stabilt i forhold til undermundens led.
Stimulér gummerne lige over tændernes kant med faste strøg 3 gange frem og tilbage.
Vend herefter din lillefinger inde i munden og før den ud langs kinden, så kindens muskel bliver spændt ud.
Træk nu roligt din lillefinger ud af munden igen, mens du hjælper barnet til at lukke munden, så det kan synke.
Husk lang nakke og hovedet i midterstilling.
Gentag dette i alle 4 områder i munden.
Til sidst giver du, også med lillefingeren, et lille tryk i ganen, hvor der engang kommer fortænder.
"Gå" herefter med dine fingre på barnets tunge 3 skridt bagud. Start på tungespidsen og ind i munden, uden at udløse brækrefleksen.
Udfør ovenstående gerne 2-3 gange dagligt før et måltid.
Kontakt
Hvis du har brug for at kontakte Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte, kan du ringe på tlf. 78 44 55 30.
Gå direkte til:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.