Forebyggelse af hævelse efter operation i skulderen
Gå direkte til:
Forebyggelse af hævelse efter operation i skulderen
Vær opmærksom på
Formålet med at lave øvelser er at:
Lindre smerte og uro i arm/skulder.
Øge blodcirkulation og helingsproces.
Modvirke stivhed i albue, håndled og fingre.
Forebygge eventuel blodprop i armen.
For at undgå hævede fingre, er det en god idé flere gange dagligt, at ligge med din arm over hjertehøjde mens du laver små øvelser.
Tag slyngen af og læg dig på ryggen i 20 minutter med en fast pude under albue/underarm, så hånden/underarmen er placeret over hjertehøjde. Bøj og stræk fingrene 30 gange.
Gentages 3-4 gange dagligt - gerne mere, hvis du har behov for det.
Du kan eventuelt bruge en kulde-/ispose til at lindre ømhed og uro i skulderen samt mindske hævelse.
En ispakning kan for eksempel være en pose frosne ærter, knust is, en pose med brun sæbe eller en ispose købt hos en sportsbutik eller materialist.
Husk altid at pakke ispakningen ind i et klæde, inden det lægges på det smertefulde/hævede område.
Brug ispakningen i maksimum 20 minutter ad gangen. Behandlingen kan gentages flere gange dagligt dog med minimum 2 timers mellemrum.
Stop behandlingen, hvis der opstår ubehag, sovende eller stikkende fornemmelser i det behandlede område.
Øvelser
Det er vigtigt, at du bruger leddende omkring skulderen hver dag for at øge blodcirkulationen og forebygge hævelse samt stive led og muskler.
Derfor skal du mindst 4 gange dagligt løsne bandagen og gennemføre nedenstående øvelser.
Øvelse 1
Bøj og stræk fingrene helt. Klem eventuelt på en lille bold.
Gentag 25 gange.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Øvelse 2
Bøj albuen 90 grader. Vend håndfladen skiftevis op og ned.
Gentag 10-15 gange.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Øvelse 3
Liggende, siddende eller stående: bøj og stræk albuen helt på den opererede arm.
Gentag 10-15 gange.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Øvelse 4
Træk skuldrene op mod ørerne, hold spændingen et par sekunder, sænk dem helt og slap af.
Gentag 10 gange.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Øvelse 5
Bøj hovedet til siden, så øret føres ned mod skulderen. Mærk at musklerne strækkes på modsatte side. Hold stillingen et par sekunder og skift til modsatte side.
Gentag 10 gange.
Se øvelsen på video – tryk på billedet:
Kontakt
Tlf. 78 41 76 00 Telefontid på hverdage fra kl. 9.00-13.00
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.