Du skal altid følge den aftale, du har lavet med din behandler.
Behandlingen følges i opstartsfasen af din kontaktsygeplejerske enten telefonisk eller ved fremmøde. Her aftaler I dosis og taler om virkning og eventuelle bivirkninger.
Klorzoxazon-tablet kan knuses og tages med eller uden mad.
Glemmer du en enkelt dosis gør det ikke noget. Du fortsætter blot som aftalt.
Hvor længe og hvor meget skal jeg tage?
- Klorzoxazon tages som regel dagligt, men kan anvendes som behovsmedicin.
- Der startes med 250 mg til natten og efter aftale (ofte efter nogle dage) øges til 250 mg x 3 dagligt.
- Spørg i Smerteklinikken, hvis du er i tvivl.