Du må ikke have haft betændelse i kroppen eller fået foretaget en tandoperation/rodbehandling 1 måned op til din operation.

Kontakt din læge i god tid, så du kan starte eventuel behandling, hvis du har forhøjet blodtryk, feber, diarré eller i øvrigt ikke føler dig rask.

Kontakt også forløbskoordinatoren, hvis du bliver syg indenfor den sidste måned eller pludselig bliver syg i dagene op til operationen.

Operationen kan blive udsat, hvis du:

• Bliver syg.
• Får feber.
• Bliver forkølet.
• Får udslæt, bumser, insektstik eller sår på huden i området, hvor du skal opereres.

Vaccinationer, fx mod influenza eller COVID-19, kan medføre let feber og andre symptomer i 1-2 døgn. Hvis du har disse symptomer den dag, du skal opereres, er der risiko for, at din operation bliver aflyst. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at du bliver vaccineret i ugen op til operationen.

Det er også uhensigtsmæssigt, at du bliver vaccineret i de første 14 dage efter din operation, da let feber eller andre symptomer kan mistolkes som tegn på betændelse.

Du skal kontakte forløbskoordinatoren, hvis du har været smittet med COVID-19 indenfor 6 uger før operationen, da det kan have betydning for din operation.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

Du må ikke tage medicin hjemmefra på operationsdagen – med mindre det er aftalt med personalet på hospitalet.

Du skal medbringe al din medicin i original emballage – ikke i doseringsæsker.

Kontakt os ved ændringer i din medicin

Kontakt forløbskoordinatoren, hvis der før din operation sker ændringer i din medicin eller helbredstilstand.

Er du i behandling med blodfortyndende medicin, skal du eventuelt holde pause flere dage før din operation.

Vi sender dig en vejledning via e-Boks eller med brev til din postkasse inden operationen. Du kan også blive kontaktet telefonisk.

Nogle naturlægemidler kan være blodfortyndende. Tager du blodfortyndende naturlægemidler eller kosttilskud, bør du holde pause i 14 dage inden din operation. Det kan for eksempel være baldrian, ephedra, fiskeolie, ginko, ginseng, hvidløgspulver og ingefær.

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte din forløbskoordinator.

Hvis du har tendens til forstoppelse, er det vigtigt, at du får det behandlet før operationen, så din mave er velfungerende, og det ikke bliver til et problem efter operationen.

Læs mere om forstoppelse, behandling og symptomer på www.cpk7.hemidt.dk.

Du skal medbringe en urinprøve i det urinprøveglas, du har fået udleveret. Urinprøven skal være fra om morgenen på operationsdagen.

Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektioner. Du skal vaske dig grundigt i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.

Før badet skal du rense dine negle omhyggeligt og fjerne neglelak. Vi anbefaler, at du ikke har kunstige negle eller lignende på. 

Lad være med at smøre dig ind i creme efter badet og tag ikke makeup på. Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. 

Vi fjerner hårvækst i det område, hvor du skal opereres, når du møder. Du må ikke selv fjerne hår hjemmefra på grund af risikoen for at lave sår.

Tag rent, varmt og behageligt tøj på.

Efter din operation vil du vil få brug for støtte og hjælp til for eksempel indkøb, madlavning og rengøring. Derfor anbefaler vi, at du finder en støtteperson i dit netværk.

En støtteperson kan med fordel:

• være med ved samtaler under indlæggelsen.
• være deltagende ved udskrivelse.
• hjælpe dig med praktiske ting, når du kommer hjem.
• deltage ved efterfølgende aftaler på hospitalet.

Hvis du ikke har én, der kan hjælpe dig, når du er kommet hjem, kan du sammen med personalet tale om, hvordan du bedst klarer dig hjemme.

Lav en aftale med dine pårørende om, hvem der skal hente dig.

Du må gerne være passager i privat bil, men du må ikke selv køre.

Hvis du skal køre langt, er det en god idé at holde pauser undervejs, hvor du kommer ud og strækker benene.

Læs om reglerne for kørsel med patientbefordring på befordring.rm.dk.

Efter operationen kan flere praktiske ting i hverdagen være udfordrende, men du kan forberede meget før operationen ved for eksempel at:

• Lave mad til fryseren.
• Gøre rent.
• Købe ind til de første dage.
• Indrette hjemmet, så du nemt kan komme rundt (flyt eksempelvis løse tæpper).
• Købe en doseringsæske til din medicin.
• Overveje, hvem der kan hjælpe dig efter operationen.

 Du kan også gøre andre ting, der kan gøre hverdagen nemmere for dig.

En oversigt over din medicin
Din medicin i original emballage
Frisk urinprøve
Mobiltelefon, computer eller tablet
Læsestof
Toiletsager
Fastsiddende sko med skridsikker sål – gerne sandaler med velcro
Behageligt løst tøj der er nemt at få på efter operationen, fx en løs skjorte/bluse med knapper eller lynlås

Prøv øvelserne af hjemme inden du møder ind til operation. Du finder øvelserne under træningsafsnittet.

Det er vigtigt, at du er aktiv i tiden op til operation, og at du motionerer efter evne. Så opnår du hurtigere et højere aktivitetsniveau efter operationen.

Det er en god idé at have en ispose klar i fryseren til brug efter operationen.

Du kan købe en ispose eller lave den selv.

Du kan lave en ispose af en stor frysepose med fast brun sæbe. Posen skal lukkes tæt, gerne i en ekstra pose, da sæben kan være lokalirriterende, hvis den kommer på huden.

Du kan også bruge en pose frosne ærter.

Kost
Det er vigtigt, at du spiser en sund, varieret og proteinrig kost før og efter operationen, så dit sår kan hele bedst.

Rygning
Rygning kan give komplikationer efter operationen, fx at såret heler dårligere, større risiko for betændelse eller hjerte- og lungeproblemer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke ryger 6 uger før og 4 uger efter operation. Hvis dette ikke er muligt, er enhver nedskæring i tobakken gavnlig for dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selv om du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol
Hvis dit alkoholforbrug er større end sundhedsstyrelsens anbefalinger, har du større risiko for komplikationer som for eksempel lungeproblemer, betændelse og dårlig sårheling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion
Dyrk motion eller bevæg dig i det omfang, du kan, fx gåture eller cykling.

Få hjælp af din egen læge eller et lokalt sundhedstilbud
Vi kan henvise dig til et sundhedstilbud i din kommune. Du kan også tale med din egen læge eller selv henvende dig i dit lokale sundhedshus.

Du kan læse mere om din kommunes sundhedstilbud på www.sundhed.dk under "Sundhedstilbud".

Kontakt forløbskoordinatoren, hvis dine symptomer ændrer sig markant i tiden inden operationen, da ændring i symptomer kan have betydning for den planlagte operation.

For eksempel skal du kontakte forløbskoordinatoren, hvis du får det bedre eller bliver i tvivl, om du fortsat har brug for en operation.

Telefonnummeret og træffetider findes under ”Kontakt”.

Når du møder, viser vi dig til rette i afdelingen. Vi oplyser dig om, hvornår du skal opereres og gør dig klar.

Den læge, der skal operere dig, kommer og taler med dig. Fortæl os, hvordan du har det, så vi bedst muligt kan hjælpe dig. Du kan eventuelt skrive spørgsmål ned hjemmefra.

Vær opmærksom på, at der kan være ventetid.

Hvis du er mand og over 65 år, bliver din blære scannet for resturin i forbindelse med din indlæggelse. Resturin er urin, der er tilbage i blæren, efter du har ladt vandet.

Scanningen foregår det sted, du bliver indlagt og tager få minutter.

Det er vigtigt at vide, hvor meget resturin, der er i blæren for at kunne forebygge, at din blære bliver overfyldt i forbindelse med operationen.

Derudover kan du ved for stor mængde resturin på sigt få komplikationer fra blæren og påvirkning af din nyrefunktion.

I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen. 

Den bedøvende medicin sprøjtes ind i blodet via et tyndt plastikrør i håndryggen.

Du får overvågningsudstyr på, som måler blodtryk, puls og iltindhold i blodet under operationen.

Lige efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor der er en person omkring dig hele tiden. Du kan føle dig døsig og omtumlet i timerne efter, at du er vågnet.

Nogle oplever kvalme og opkastning. Det kan vi ofte afhjælpe med medicin og akupunktur.

Når du får en nerveblokade, er du smertedækket i det område, du skal opereres i.

Du får et drop på håndryggen. Du kan få beroligende medicin gennem droppet, hvis du ønsker det.

Nerveblokaden anlægges ved hjælp af ultralyd og varer typisk 12-24 timer. Udover smertelindring vil de muskler, som de bedøvede nerver forsyner, være helt eller delvist lammede i samme periode.

Enkelte patienter oplever en uventet lang virkning af nerveblokaden i form af nedsat følesans i blokadens forsyningsområde. Det forsvinder oftest igen indenfor 6 måneder.

Den mest almindelige årsag til at få en kunstig skulder er slidgigt, leddegigt eller brud på overarmsknoglen. De gener, du oplever, er typisk smerter, når du bruger armen. Du kan også have smerter i hvile. Ofte har du nedsat bevægelighed i skulderen.

Operationen foregår gennem et åbent snit på forsiden af skulderen. Lægen åbner ind til skulderleddet og fjerner det nedslidte ledhoved på overarmsknoglen. Herefter indsætter han et kunstigt ledhoved. Hvis ledskålen er slidt, indsættes også en kunstig ledskål.

Operationen varer cirka 1½ time og foregår i fuld bedøvelse. Du er indlagt på hospitalet til dagen efter operationen.

Billede af en skulder, hvor der er indsat en skulderprotese.

Resultatet af operationen vil afhænge af din skulders tilstand og muskulatur inden operationen. Formålet med operationen er, at lindre dine smerter. Vi tilstræber, at du genvinder bevægeligheden i dit skulderled, så den som minimum bliver lige så god som inden operationen.

De største fremskridt vil ske i løbet af de første måneder, men du kan forvente forbedringer i op til et år efter operationen.

Træn flittigt derhjemme med de anbefalede øvelser og forvent, at genoptræningen kan være langvarig. Du skal fortsætte med hjemmeøvelserne, når genoptræningen med fysioterapeuten er afsluttet.

Betændelse

Under 1% får betændelse i såret eller i skulderleddet efter at have fået indsat en kunstig skulder. Betændelse er den hyppigste komplikation.

Sene komplikationer

• Protesedelene kan slides eller gå løs med tiden. Det vil vise sig ved smerter.
• Der kan komme betændelse omkring protesen selv længe efter operationen. Det vil oftest skyldes bakterier, der bliver ført hen til protesen gennem blodet fra et andet sted i kroppen, hvor der er betændelse. Derfor skal du altid kontakte din læge for at komme i behandling med antibiotika, hvis du får en betændelsestilstand i kroppen (for eksempel halsbetændelse eller lungebetændelse).

Du kommer hurtigt ud af sengen for at undgå komplikationer. Vi forventer, at du kommer op at sidde, stå og gå samme dag, som du er opereret. De første gange du skal op, må du ikke gå alene, men skal følges af personale eller en pårørende.

Den smertestillende medicin er en hjælp til dig, så du kan holde til at træne og få sovet om natten. Det er normalt at have smerter og muskelømhed efter operationen. Selv med en god smertebehandling kan det ikke helt undgås.

Smerter er individuelle, og du vil få lagt en individuel smerteplan. Du skal tage smertestillende medicin på faste tidspunkter og efter behov. Det er vigtigt, at du selv beder om mere smertestillende medicin ved behov.

Du har fået lagt en nerveblokade ved operationen, der bedøver hele armen. For at undgå kraftige smerter når blokadens virkning ophører, skal du begynde med smertestillende medicin, mens blokaden stadig virker. Det er lettere at blive godt smertedækket, hvis smerterne ikke når at blive for kraftige.

Smerteskala

Vi beder dig om at vurdere, hvor ondt du har på en skala fra 0-10:  0 er ingen smerte, og 10 er den værst tænkelige. Vi bruger dette til at vurdere effekten af din smertebehandling for at kunne hjælpe dig bedst muligt. 

Tallet bør højst være 3 i hvile og højst 5 i aktivitet. Hvis du har mere ondt, bør du tage mere smertestillende medicin.

Du får flere forskellige slags medicin under indlæggelsen, som du måske skal fortsætte med, når du kommer hjem. Medicinen kan for eksempel være til at forebygge blodpropper, årebetændelse, betændelse i såret, forstoppelse og lindre smerte.

Du skal selv købe den medicin, du skal bruge, når du er hjemme.

Mens du er indlagt, træner du med fysioterapeuten dagligt.

Vi instruerer dig i, hvordan du tager armslyngen på, og hvordan du skal lave dine øvelser. Vi viser dig, hvordan du kan lejre armen bedst muligt.

Øvelserne finder du i træningsafsnittet.

Du skal være indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit til dagen efter operationen.

Du kommer op at gå omkring, så snart du kan. Det er rarest for dig, at have dit eget tøj på, så husk behageligt tøj, der er nemt at få af og på. Medbring toiletsager.

Vi planlægger sammen med dig, hvordan du skal klare dig, når du kommer hjem. Det er en god ide, hvis din støtteperson deltager ved planlægning af udskrivelsen, for bedre at kunne støtte dig derhjemme.

Når vi planlægger, om du kan tage hjem, vurderer vi ud fra følgende:

• At du selv kan gå i bad og tage tøj på, eller kan få hjælp til det.
• At du oplever, at dine smerter er acceptable.
• At det ikke siver mere end forventet fra dit operationssår.
• At du ved, hvordan du skal træne og kan udføre øvelserne i dit træningsprogram.

Tjeklisten herunder indeholder temaer, som du skal gennemgå sammen med personalet, så du er godt informeret, inden du skal hjem. Vær opmærksom på tjeklisten løbende, mens du er indlagt. 

Har du fået tilstrækkelig information om følgende:

 Din operation
 Navn på opererende læge
 Bevægerestriktioner
 Træningsprogram/øvelser
 Brug af armslynge
 Hvordan du skal klare dig derhjemme 

      Den medicin du skal tage
             Medicinliste
             Smertebehandling
             Recepter/fornyelse af recepter
             Udtrapning af smertestillende medicin
             Virkning og bivirkning af medicinen

      Operationssåret
             Plaster
             Hævelse og misfarvning af den opererede arm
             Fjernelse af sårklemmer
             Symptomer på betændelse, og hvordan du skal reagere
 Kostens betydning i forbindelse med din operation
 Forstoppelse
 Træthed og humørsvingninger
 Ambulant kontrol
 Hvem du skal kontakte, hvis du har spørgsmål vedrørende dit forløb.

Du skal gå i gang med øvelserne fra program 1 dagen efter operationen. Fysioterapeuten instruerer dig under indlæggelse, og du skal fortsætte med disse øvelser, når du er hjemme igen.

Du bliver henvist til genoptræning, som kan foregå på Regionshospitalet Silkeborg, dit hjemsygehus eller i din hjemkommune. I starten skal du til genoptræning 1-2 gange om ugen. Forløbet varer cirka 4-5 måneder, herefter skal du selv træne hjemme i op til et år efter operationen.

De første 8-12 uger må du forvente ømhed og smerter i skulderen, der gradvist aftager. Især efter træning kan der være uro og flere smerter. Det skal aftage i løbet af en halv times tid, ellers har du trænet for hårdt.

Du kan med fordel hvile dig liggende efter træning, og bruge ispakning på skulderen, hvis det er behageligt for dig.

Når du træner, bør dine smerter ikke komme over 5 på en smerteskala, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er de værst tænkelige smerter.

Du kan blive øm under træningen, men det skal gerne aftage efter cirka en halv time.

I hvile bør du generelt ikke have flere smerter end 2-3 på skalaen.

Holdningsøvelse

 

Stå op med armene hængende ned langs siden og fald let forover. Slap af i ryg- og skuldermuskulatur. Ret dig herefter op og skyd brystet frem samtidig med, at du fører skuldrene en anelse bagud.

Formålet med øvelsen er, at du bliver mere bevidst om din holdning. Du skal forsøge at rette dig op og holde denne stilling, når du sidder, går og står.

Øvelser der fremmer blodcirkulation og modvirker hævelse

Du skal mindst 4 gange dagligt tage armen ud af slyngen og gennemføre nedenstående øvelser.

Øvelse 1

Bøj og stræk fingrene helt. Klem evt. på en lille bold.

Gentag 25 gange.

Øvelse 2

Bøj albuen 90 grader. Vend håndfladen skiftevis op og ned.
Gentag 10-15 gange.

Øvelse 3

Liggende, siddende eller stående: Bøj og stræk albuen helt på den opererede arm. 
Gentag 10-15 gange.

Øvelse 4

Træk skuldrene op mod ørerne, hold spændingen et par sekunder, sænk dem helt og slap af.
Gentag 10 gange.

Øvelse 5

Bøj hovedet til siden, så øret føres ned mod skulderen. Mærk at musklerne strækkes på modsatte side. Hold stillingen et par sekunder og skift til modsatte side.
Gentag 10 gange.

Øvelse 6

Læg hænderne på lårene. Læn kroppen fremad, mens hænderne glider langs ydersiden af benene ned mod tæerne. 
Ret dig op, mens hænderne glider tilbage på lårene igen.

Du bliver instrueret i øvelsesprogram 2 af fysioterapeuten, når du kommer til træning indenfor cirka 1 uge.

Programmet skal laves 2 gange dagligt, 2 sæt med 10-15 gentagelser.

Øvelse 1

Læg hænderne på en klud, med træningshånden nederst.

Slap af i træningsarmen og bevæg i rolige bevægelser med modsatte arm frem/tilbage.

Øvelse 2

Fold hænderne og med strakte albuer føres armene op over hovedet til maximum lodret stilling og tilbage igen i et langsomt tempo. Slap af i træningsarmen og bevæg med modsatte arm.

Øvelse 3

Før armen ud til siden med en stok. Du må maksimalt føre armen op til vandret. Pas på ikke at løfte skulderen. Stå gerne ved et spejl. Tommelfingeren skal pege op.

Øvelse 4

Hold stokken med begge hænder bag på ryggen. Slap af i træningsarmen og før stokken bagud med modsatte arm.

Øvelse 5

Placér hænderne som på billedet med stokken. Slap af i træningsarmen (på billedet højre arm). Træk ved hjælp af modsatte arm mod venstre balle.

Når armen kan føres bag kroppen, kan du bruge modsatte hånd til at hjælpe hånden længere om på ryggen ved at trække i tommelfingeren.

Øvelse 6

Eventuelt udleveres en trisse. Fysioterapeuten vil instruere dig i, hvordan trissen skal bruges.

Stilling 1

Tag en fast pude eller en dyne. Læg den ind under armen, når du ligger på siden.

Stilling 2

Understøt armen med puder, når du ligger på ryggen.

Stilling 3

Du kan lægge en pude under underarmen, når du sidder, så armen er godt understøttet.

Du skal tage den smertestillende medicin, som står på din medicinliste. Smerter efter en operation opleves forskelligt. Derfor får du en individuel tilpasset smertebehandling.

Fortsæt med at tage smertestillende medicin, så længe du har ondt. Det er vigtigt, at du både kan lave dine øvelser og finde hvile.

Vi bestiller smertestillende medicin til dig ved udskrivelsen, som du kan hente på apoteket. Kontakt forløbskoordinatoren, hvis du får brug for mere smertestillende medicin, end vi har bestilt.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere din smertebehandling og nedtrapning, er du velkommen til at ringe til forløbskoordinatoren.

I nogle tilfælde anbefaler vi at holde pause med eventuel gigtmedicin (Ibuprofen-præparat) i 6 uger efter operationen, da det kan have betydning for ophelingen. Ibuprofen kan også hedde: Ibumetin, Brufen, Ipren, Ibumax, Burana.

Anvend derfor kun Ibuprofen-præparat indenfor de første 6 uger, hvis vi har ordineret det, og kun så længe, der er lavet recept til.

Smerter er individuelle. Det er derfor meget forskelligt, hvornår man føler sig klar til at nedtrappe smertebehandlingen.

Du kan starte nedtrapning, når du igennem en periode har oplevet, at dit behov for smertestillende er aftaget, og smerterne er så acceptable, at du kan hvile og træne.

Du skal følge den udleverede vejledning for nedtrapning af smertestillende medicin. Du skal vælge det starttidspunkt på døgnet, hvor du føler, du bedst kan undvære den smertestillende medicin.

Hvis du får flere forskellige slags smertestillende medicin, skal du kun nedtrappe 1 slags medicin ad gangen.

Når du nedtrapper din smertebehandling, kan du opleve, at dine smerter øges. Det er naturligt, men hvis du oplever, at øgningen i smerter er vedvarende, kan du følge nedenstående trin:

1. Hold pause med nedtrapning af medicin.
2. Anvend ekstra hurtigtvirkende smertestillende medicin.
3. Gå eventuelt lidt op i dosis igen og fortsæt den dosis, hvor du oplevede acceptable smerter (følg nedtrapningsskemaet).
4. Start ny nedtrapning, når der har været "ro" i dine smerter nogle dage.
5. Hvis ovenstående ikke hjælper dig, kan du ringe til forløbskoordinatoren for råd og vejledning.

Du kan også opleve kropsligt ubehag, fx rastløshed, indre uro, rysten, mavekramper, svedtendens, kuldefornemmelse, diarre, hudkløe, muskelspændinger, lægkramper, næse-tåreflod og alment ubehag. Symptomerne ved nedtrapning er ikke farlige og ofte forbigående.

Oplever du voldsomt ubehag, kan du eventuelt gå lidt op i dosis igen, og du kan vente med yderligere nedtrapning, indtil du har det bedre.

Smertestillende medicin har den bivirkning, at maven kan stoppe. Derfor anbefaler vi, at du bruger afføringsregulerende medicin. Medicinmængden skal tilpasses efter, om din afføring er hård eller tynd.

Læs mere om forstoppelse, behandling og symptomer på www.cpk7.hemidt.dk.

Du kan også få vejledning på apoteket.

Husk at drikke rigeligt, spise fiberrigt og bevæge dig. Det hjælper også med til at holde gang i maven.

Når du trapper ned i smertestillende medicin, skal du være opmærksom på også at tage mindre medicin mod forstoppelse.

Du kan bruge en ispose til at lindre ømhed og uro i det opererede område.

• Læg et stykke stof mellem isposen og huden.
• Brug isposen i højst 20 minutter af gangen og med mindst 2 timers mellemrum.

Se eventuelt under "Forbered dig til operationen", hvordan du selv kan lave en ispose.

De første 6 uger

I de første 6 uger efter operationen skal skulderen have fred og ro til at hele. Derfor må du ikke løfte din arm ved hjælp af armens egen kraft, og du skal bruge en armslynge.

Det betyder blandt andet:

• Du må ikke bruge armen til påklædning og hårvask.
• Du må ikke løfte eller bære noget.
• Du må ikke bruge armen til madlavning, rengøring eller tøjvask.
• Du må ikke løbe, cykle eller føre bil.

Efter de første 6 uger

Når der er gået 6 uger må du begynde at bruge armen aktivt i daglige aktiviteter. Det vil sige, at du må løfte armen ved hjælp af armens egen kraft. Du må tidligst begynde at belaste armen efter 10-12 uger.

Du skal bruge en fikseret armslynge i det første døgn. Herefter bruger du en fikseret armslynge om natten og en løs armslynge om dagen i 6 uger.

Det er vigtigt, at armen hviler i slyngen, så du undgår muskelspændinger i nakke og skulder.

Armslyngen må tages af, når du laver øvelser, går i bad eller skifter tøj. Sørg for at du ikke selv løfter armen.

Fikseret armslynge (bruges det første døgn og om natten): 

Hvis din fikserede armslynge har en aftagelig tommelstrop, fikseres den på armposen med velcrolukningen som vist. Herefter lukkes armposen om armen.

Tommelstroppen kan justeres, så den passer bedst muligt til tommelfingeren.

Vær opmærksom på, at hele velcrostykket på slyngen skal være dækket af velcro fra tommelstroppen, så den fæstner optimalt.

Se hvordan du sætter en fikseret armslynge på. Tryk på filmen herunder.

Løs armslynge (bruges om dagen efter det første døgn):

Se hvordan du sætter en løs armslynge på. Tryk på filmen herunder.

Du skal have plaster på, indtil såret er helt tørt. Lad plastret sidde urørt i mindst 2 døgn. Skift kun plastret før, hvis det er fyldt med blod, eller hvis det ikke slutter tæt. Jo færre gange der åbnes ind til såret, jo mindre er risikoen for infektion.

Rens ikke såret, hvis du får brug for at skifte plasteret. Hvis huden er fugtig, kan du vaske og tørre huden rundt om såret, inden du sætter et nyt plaster på.

Det er normalt, at der siver lidt klar væske fra såret i de første dage, og der må gerne være en blodig plet på plasteret.

Plastrene, du har fået på hospitalet, er vandafvisende. Du må gå i brusebad med plastrene, hvis de slutter tæt. Når der ikke har været sivning fra såret i 24 timer, kan du tage plastret af og tage brusebad uden plaster.

Du må ikke tage karbad, før trådene/sårklemmerne er fjernet.

Tag slyngen af, når du går i bad, og lad armen hænge ned langs siden af kroppen. Når armen er afslappet, og du læner dig forover eller til siden, kan du komme til at vaske dig under armen eller tage tøj på.

Det er lettest at tage ærmet først på og sidst af den opererede arm.

Du skal kontakte os, hvis:

• Skulderen bliver rød, varm og øm.
• Området omkring skulderen bliver hævet, spændt og med dunkende smerter.
• Det siver med gul væske fra såret.
• Du får feber.

Telefonnummer og træffetider findes under "Kontakt".

Du må ikke køre bil, så længe du bruger slynge eller bandage. Først når din arms funktion er ved at være helt normal, og du kan gøre det på forsvarlig vis, må du begynde at køre bil igen. 

Du må også først køre bil, når du ikke længere tager stærk smertestillende medicin, og når det er forsvarligt i henhold til færdselsloven. Det vil sige, at du skal have fuld kontrol over gearskifte og kunne udføre en katastrofeopbremsning.

Lægemidler, som på længere sigt kan påvirke din evne til at køre, er mærket med en rød advarselstrekant.

Hvis du er i tvivl, så lad bilen stå.

Du må gerne være passager.

Du skal have fjernet tråde eller sårklemmer hos din egen læge 12-14 dage efter operationen. Husk at bestille en tid.

For at få så pæne ar som muligt, kan du sætte et stykke Micropore (englehud) på sårene, efter at tråde/sårklemmer er fjernet. Skift dem én gang om ugen og brug det i 3 måneder. Micropore kan købes på apoteket.

Undgå sol på arrene det første år. Dæk arrene til eller brug høj solfaktor.

3 måneder efter din operation bliver du indkaldt via e-Boks/brev til kontrol i Skulderklinikken ved den læge, der har opereret dig. Vi booker også en tid til en røntgenundersøgelse af din skulder.

Du må forvente at være sygemeldt i cirka 12 uger efter operationen. Sygemeldingsperioden afhænger af din arbejdsfunktion. Det er lægen, der har opereret dig, som sammen med dig aftaler, hvor længe du skal være sygemeldt.

Det er individuelt. hvornår du er klar til at genoptage dine normale aktiviteter. Vi anbefaler, at du lader din fysioterapeut rådgive dig, når du skal i gang igen efter operationen.

Du må dog tidligst opstarte:

• løb, cykling, svømning: efter 3 måneder
• træning i motionscenter, golf: efter 6 måneder

Du kommer hurtigere til kræfter efter din operation, hvis du spiser godt og får masser af protein.

Du kan opleve at få nedsat appetit, kvalme og eventuelt opkast – oftest på grund af bedøvelsen eller den smertestillende medicin.

Får du kvalme, kan det afhjælpes med kvalmestillende medicin. Du skal forsøge at spise og drikke på trods af kvalmen.
Du kan også købe et armbånd mod kvalme på apoteket. Det hedder Sea Band.

Drik gerne 1,5-2 liter væske pr. døgn. Det er med til at give din krop de bedste muligheder for at komme sig efter operationen.

Hvis appetitten er lille, kan du med fordel:

• Spise 6-8 små måltider jævnt fordelt over dagen
• Erstatte et måltid med en energi- og proteindrik
• Vælge lyst brød frem for rugbrød, da det ikke mætter så meget
• Spare på frugt, da det mætter uden at give energi og proteiner
• Spise mere kød

Vi anbefaler, at du får penicillin, hvis du skal have foretaget indgreb ved tandlægen og samtidig har infektion i mundhulen.

Hvis du har leddegigt (reumatoid artritis), blødersygdom (hæmofili) eller er i behandling med immunsænkende medicin, anbefaler vi, at du får penicillin forud for større indgreb ved tandlægen.

Din kunstige skulder kan udløse metaldetektorer i lufthavne. Vi udsteder ikke certifikater på operationen. I stedet må du vise dit operationsar, og din skulder vil blive skannet.

Tal med din læge og dit forsikringsselskab, hvis du skal på udlandsrejse mindre end 2 måneder efter operationen.