Du må ikke have haft betændelse i kroppen eller fået foretaget en tandoperation/rodbehandling 1 måned op til din operation.

Kontakt din læge i god tid, så du kan starte eventuel behandling, hvis du har forhøjet blodtryk, feber, diarré eller i øvrigt ikke føler dig rask.

Kontakt også forløbskoordinatoren, hvis du bliver syg indenfor den sidste måned eller pludselig bliver syg i dagene op til operationen.

Operationen kan blive udsat, hvis du:

• Bliver syg.
• Får feber.
• Bliver forkølet.
• Får udslæt, bumser, insektstik eller sår på huden i området, hvor du skal opereres.

Vaccinationer, fx mod influenza eller COVID-19, kan medføre let feber og andre symptomer i 1-2 døgn. Hvis du har disse symptomer den dag, du skal opereres, er der risiko for, at din operation bliver aflyst. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at du bliver vaccineret i ugen op til operationen.

Det er også uhensigtsmæssigt, at du bliver vaccineret i de første 14 dage efter din operation, da let feber eller andre symptomer kan mistolkes som tegn på betændelse.

Du skal kontakte forløbskoordinatoren, hvis du har været smittet med COVID-19 indenfor 6 uger før operationen, da det kan have betydning for din operation.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

Du må ikke tage medicin hjemmefra på operationsdagen – med mindre det er aftalt med personalet på hospitalet.

Du skal medbringe al din medicin i original emballage – ikke i doseringsæsker.

Kontakt os ved ændringer i din medicin

Kontakt forløbskoordinatoren, hvis der før din operation sker ændringer i din medicin eller helbredstilstand.

Er du i behandling med blodfortyndende medicin, skal du eventuelt holde pause flere dage før din operation.

Vi sender dig en vejledning via e-Boks eller med brev til din postkasse inden operationen. Du kan også blive kontaktet telefonisk.

Nogle naturlægemidler kan være blodfortyndende. Tager du blodfortyndende naturlægemidler eller kosttilskud, bør du holde pause i 14 dage inden din operation. Det kan for eksempel være baldrian, ephedra, fiskeolie, ginko, ginseng, hvidløgspulver og ingefær.

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte din forløbskoordinator.

Hvis du har tendens til forstoppelse, er det vigtigt, at du får det behandlet før operationen, så din mave er velfungerende, og det ikke bliver til et problem efter operationen.

Læs mere om forstoppelse, behandling og symptomer på www.cpk7.hemidt.dk.

Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektioner. Du skal vaske dig grundigt i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.

Før badet skal du rense dine negle omhyggeligt og fjerne neglelak. Vi anbefaler, at du ikke har kunstige negle eller lignende på. 

Lad være med at smøre dig ind i creme efter badet og tag ikke makeup på. Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. 

Vi fjerner hårvækst i det område, hvor du skal opereres, når du møder. Du må ikke selv fjerne hår hjemmefra på grund af risikoen for at lave sår.

Tag rent, varmt og behageligt tøj på.

Efter din operation får du brug for støtte og hjælp til for eksempel indkøb, madlavning og rengøring. Din støtteperson skal være en, du kender godt – en som har tid, fysisk og psykisk overskud og lyst til at hjælpe dig.

En støtteperson kan med fordel:

• Være deltagende ved udskrivelse og køre dig hjem.
• Hjælpe dig med praktiske ting, når du kommer hjem.
• Deltage ved efterfølgende aftaler på hospitalet.

Hvis du ikke har en person i dit netværk, der kan hjælpe, når du er kommet hjem, kan du sammen med personalet i klinikken eller sengeafsnittet tale om, hvordan du bedst klarer dig hjemme.

Du må gerne være passager i privat bil, men du må ikke selv køre. 

I indkaldelsesbrevet er der et link til hjemmesiden, hvor du kan læse om reglerne for kørsel med patientbefordring.

Din medicin i original emballage – ikke i doseringsæsker
 Mobiltelefon, computer eller tablet
 Læsestof
 Toiletsager
Fastsiddende sko med skridsikker sål
Behageligt og løst tøj til brug efter operationen
Eventuelle vanlige hjælpemidler

Efter operationen kan flere praktiske ting i hverdagen være udfordrende, men du kan forberede meget før operationen ved for eksempel at:

• Lave mad til fryseren.
• Gøre rent.
• Købe ind til de første dage.
• Indrette hjemmet, så du nemt kan komme rundt (flyt eksempelvis løse tæpper).
• Købe en doseringsæske til din medicin.
• Overveje, hvem der kan hjælpe dig efter operationen.
• Indret et sted, hvor du kan ligge med benet over hjertehøjde.

 Du kan også gøre andre ting, der kan gøre hverdagen nemmere for dig.

De fleste kan klare sig med 2 albuestokke efter operationen.

Du kan overveje, om der er andre hjælpemidler, du har brug for.

Har du for eksempel svært ved at rejse/sætte dig fra toilettet, kan du låne hjælpemidler, indtil du igen er selvhjulpen.

Kan du aflevere hjælpemidlerne på Regionshospitalet i Silkeborg, Skive eller Viborg, låner du stokke/hjælpemidler med hjem efter indlæggelsen.

Hvis du ikke kan aflevere stokke/hjælpemidler på Regionshospitalet i Silkeborg, Skive eller Viborg efter endt brug (2-3 måneder efter operationen), kan du kontakte Fysioterapien på Regionshospitalet i Silkeborg i god tid før din operation. Så hjælper vi med at bestille stokke/hjælpemidler på dit hjemsygehus, hvor du selv skal sørge for at få dem afhentet inden operationen.

Ring i god tid før din operation til Fysioterapien på telefonnummer: 78 41 76 38. Telefontid: mandag kl. 12.30 - 13.30 og torsdag kl. 8.15 - 9.15.

Det er en god ide, at have 2 isposer klar i fryseren til brug efter operationen. De kan bruges til at lindre ømhed og uro i knæet efter træning.

Du kan købe en ispose eller lave den selv. De kan købes i en sportsforretning eller hos Matas.

Du kan lave en ispose af en 2 liters frysepose med fast brun sæbe. Posen skal lukkes tæt, gerne i en ekstra pose, da sæben kan være lokalirriterende, hvis den kommer på huden. Du kan også bruge en pose frosne ærter.

Efter operationen gennemgår du øvelserne med en fysioterapeut.

Prøv gerne øvelserne af hjemme inden du møder til operation på hospitalet.

Du kan blive øm under træningen, men det skal gerne aftage efter cirka en halv time.

Kost
Det er vigtigt, at du spiser en sund, varieret og proteinrig kost før og efter operationen, så dit sår kan hele bedst.

Rygning
Rygning kan give komplikationer efter operationen, fx at såret heler dårligere, større risiko for betændelse eller hjerte- og lungeproblemer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke ryger 6 uger før og 4 uger efter operation. Hvis dette ikke er muligt, er enhver nedskæring i tobakken gavnlig for dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selv om du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol
Hvis dit alkoholforbrug er større end sundhedsstyrelsens anbefalinger, har du større risiko for komplikationer som for eksempel lungeproblemer, betændelse og dårlig sårheling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion
Dyrk motion eller bevæg dig i det omfang, du kan, fx gåture eller cykling.

Få hjælp af din egen læge eller et lokalt sundhedstilbud
Vi kan henvise dig til et sundhedstilbud i din kommune. Du kan også tale med din egen læge eller selv henvende dig i dit lokale sundhedshus.

Du kan læse mere om din kommunes sundhedstilbud på www.sundhed.dk under "Sundhedstilbud".

Når du møder, viser vi dig til rette i afdelingen. Vi oplyser dig om, hvornår du skal opereres og gør dig klar.

Den læge, der skal operere dig, kommer og taler med dig. Fortæl os, hvordan du har det, så vi bedst muligt kan hjælpe dig. Du kan eventuelt skrive spørgsmål ned hjemmefra.

Vær opmærksom på, at der kan være ventetid.

Du skal opereres i rygbedøvelse. Du er fuldstændig smertedækket fra navlen og ned i begge ben.

Når du ankommer til operationsgangen, modtages du af en sygeplejerske. Du får overvågning på, som måler blodtryk, puls og iltindhold i blodet under operationen, og du får anlagt et tyndt plastikrør på din håndryg til væske og eventuelt antibiotika.

Rygbedøvelsen anlægges i lænderegionen, mens du sidder på operationslejet.

Du bliver vasket af med iskoldt sprit. Du får lokalbedøvelse, der svier og spænder lidt, hvorefter medicinen gives med en tynd nål. Du vil kort efter mærke en varme i bagdelen og i benene, og de føles tunge.

Fra vi modtager dig, og til bedøvelsen er anlagt, går der cirka 10-30 minutter.

Du kan ikke se noget af operationen, men du kan høre lydene. Ønsker du ikke at høre noget, kan vi give dig musik i ørerne og sovemedicin, så du blunder under hele operationen.

Efter operationen køres du til opvågningsafsnittet. Her er der en opvågningssygeplejerske omkring dig hele tiden.

Du køres tilbage til afdelingen, når du kan begynde at bevæge dine fødder og ben igen.

Bivirkninger og gener ved rygbedøvelse:

• Efter anlæggelse af rygbedøvelsen, kan dit blodtryk falde. Det vil du opleve som ubehag og kvalme. Ubehaget fjernes let ved at du får medicin i droppet. Det får blodtrykket til at stige igen.
• Du kan opleve smerter der, hvor rygbedøvelsen er anlagt. Smerterne forsvinder igen efter få dage.
• Sjældent kan der forekomme hovedpine, der skyldes rygbedøvelsen. Hovedpinen mærkes mest, når du rejser dig op og kan være helt væk, når du ligger ned. Du vil mest mærke hovedpinen i nakke og baghoved. Oplever du hovedpine efter operationen, skal du sige det til sygeplejersken. Vi kan behandle hovedpinen med smertestillende medicin, sengeleje og rigeligt med væske.

I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen. 

Den bedøvende medicin sprøjtes ind i blodet via et tyndt plastikrør i håndryggen.

Du får overvågningsudstyr på, som måler blodtryk, puls og iltindhold i blodet under operationen.

Lige efter operationen kommer du på opvågningsafsnittet, hvor der er en person omkring dig hele tiden. Du kan føle dig døsig og omtumlet i timerne efter, at du er vågnet.

Nogle oplever kvalme og opkastning. Det kan vi ofte afhjælpe med medicin og akupunktur.

Du får et drop i håndryggen.

Hvis du ønsker det, kan du få lidt beroligende medicin, inden vi anlægger nerveblokaden.

Nerveblokaden anlægges før operationen, eller lige efter operationen er overstået. Den anlægges af bedøvelseslægen på opvågningsafsnittet.

Nerveblokaden lindrer de fleste smerter i dit knæ efter operationen, uden at bedøve musklerne i benet. Du har dermed mindre behov for stærk smertestillende medicin, fx morfin. 

Nerveblokaden anlægges ved hjælp af ultralyd. Den virker typisk i 24-36 timer, men kan vare helt op til 48 timer.

Enkelte patienter oplever en uventet lang virkning af nerveblokaden i form af nedsat følesans i blokadens forsyningsområde. Det forsvinder oftest igen indenfor 6 måneder.

Du skal være indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit til dagen efter operationen.

Du kommer op at gå omkring, så snart du kan. Det er rarest for dig, at have dit eget tøj på, så husk behageligt tøj, der er nemt at få af og på. Medbring toiletsager.

Den vigtigste grund til at indsætte et kunstigt knæ, er et ønske om at fjerne smerterne.

Man får normalt et kunstigt knæ, fordi brusken i leddet er helt eller delvist ødelagt (slidgigt/artrose). Knoglen kan også være ødelagt. Disse tilstand medfører smerter.

Operationen kan også være nødvendig som følge af skader i knæet, fejlstilling af knæet, løst knæ, dårlig bevægelse af leddet, leddegigt med videre.

For at blive opereret, er det sædvanligvis et krav, at du har smerter hele tiden og/eller at smerterne forhindrer dig i at gøre, det du gerne vil.

Vi anbefaler, at du afprøver om smertestillende håndkøbsmedicin kan lindre dine smerter.

Operationen foregår via et operationssår på forsiden af dit knæ. Operationen tager cirka en time.

Du vil få antibiotika i forbindelse med operationen for at forebygge betændelse.

En knæprotese består af 3-4 dele:

• Protesedelen i lårbenet
• Protesedelen i skinnebenet
• Plastikdelen mellem de to metaldele
• Eventuel knap bag på knæskallen

Efter 25 år er 80 procent af alle knæproteser fortsat velfungerende.

Du skal forvente at være sygemeldt i cirka 3 måneder.

Du kan med tiden føre en almindelig tilværelse med protesen. Slutresultatet vurderes først efter et år.

Du kan med tiden genoptage gymnastik, golf, yoga og anden sport på motionsplan.

Vi fraråder dog, at du løber, dyrker kontaktsport (håndbold, fodbold og lignende) samt ekstrem sport og kampsport på grund af slid på protesen. Ligeledes vil du slide protesen ekstra ved hop og tunge løft.

Der er risiko for komplikationer ved alle typer af operationer.

Den alvorligste komplikation er betændelse. Det er sjældent (0,2-0,4 procent). Symptomerne er rødme, hævelse, smerter og feber samt eventuelt sivning fra såret. Kontakt straks afdelingen ved mistanke om dette.

Blodprop i benet

Blodprop i benet kan forebygges ved at lave venepumpeøvelser – både når du ligger og sidder. Du får blodfortyndende medicin i forbindelse med operationen.

Symptomer på en blodprop i benet, er hævelse, rødme og ømhed/smerter i benet. Det kræver hurtig lægebehandling og behandles med blodfortyndende medicin.

Påvirkning af nerven i lægbenet (dropfod)

Dette ses sjældent. En eventuel påvirkning medfører forstyrrelser i følesansen på foden og manglende evne til at bevæge foden opad. Det påvirker også din gang. Det er en komplikation, som oftest svinder igen. 

Knæprotesen kan løsne sig

En knæprotese kan over år løsne sig eller blive slidt med tiden. Du vil mærke det ved flere smerter i knæet og en følelse af, at knæet er ustabilt, hvis det sker.

Der er sammenhæng mellem, hvor meget du belaster protesen (kropsvægt og aktiviteter), og risikoen for at den løsner sig.

Det er vigtigt at understrege, at i langt de fleste tilfælde, er knæprotesen velfungerende i over 15 år. 

Tidlige komplikationer

Ved enhver operation er der en vis risiko for komplikationer – også når der indsættes en knæprotese.

Vi skelner mellem to typer komplikationer – tidlige og sene. Den vigtigste tidlige komplikation, der kan opstå i forbindelse med operationen, er nedsat følesans på forsiden af knæet.

Der vil i den første tid næsten altid være nedsat følesans i et håndfladestort område på ydersiden af knæets forside.

For at undgå komplikationer forventer vi, at du kommer op at sidde, stå og gå samme dag, som du er opereret. De første gange du skal op, må du ikke gå alene, men skal følges af personale eller en pårørende. Du må støtte fuldt ud på det opererede knæ.

De første gange kommer du op at gå ved hjælp af et højt gangstativ.

Du får udleveret en lang kompressionsstrømpe, som du helst skal bruge i dagtiden de første 2 uger. Vi lærer dig at tage den på og af.

Dit opererede ben vil hæve efter operationen. Især når du går, står eller sidder vil der komme hævelse i benet.

Det er nødvendigt, at du holder mange pauser i løbet af dagen. Vi anbefaler, at du 3-4 gange i løbet af dagen lægger dig på ryggen med benene hævet over hjertehøjde, idet det vil begrænse hævelse og lindre smerter.

Hvis benet hæver meget, bør du hvile mere og lave færre aktiviteter.

Den smertestillende medicin er en hjælp til dig, så du kan holde til at træne og få sovet om natten.

Det er normalt at have smerter og muskelømhed efter en operation.
En god smertebehandling er en forudsætning for, at du hurtigt kan komme på benene efter operationen, og det har vist sig, at man kommer sig bedst og får det bedst mulige resultat på den måde.

Til at vurdere smerterne, benytter vi ovenstående smerteskala.

Du bliver bedt om at vurdere, hvor ondt du har på en skala fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er den værst tænkelige. Vi bruger dette til at vurdere effekten af din smertebehandling, for at kunne hjælpe dig bedst muligt.

Tallet bør maksimalt være 3 i hvile og maksimalt 5 i aktivitet. Hvis du har mere ondt, bør du tage mere smertestillende medicin.

Smerter er individuelle, derfor får du lagt en individuel smerteplan.

Du får recept på den medicin, du skal fortsætte med, når du kommer hjem. Det vil være 2-3 forskellige typer smertestillende medicin og medicin mod forstoppelse.

Du får recept med hjem til de første 2 uger, indtil du skal til opfølgende besøg hos os. 

Medbring medicinlisten til apoteket og bed apotekspersonalet gennemgå din medicin.

Du får flere forskellige slags medicin under indlæggelsen, som du måske skal fortsætte med, når du kommer hjem. Medicinen kan for eksempel være til at forebygge blodpropper, årebetændelse, betændelse i såret, forstoppelse og lindre smerte.

Du skal selv købe den medicin, du skal bruge, når du er hjemme.

På hospitalet skal du både øve dig i at kunne klare dig derhjemme og træne med øvelser.

En fysioterapeut vil instruere dig i at gå med stokke, gå på trapper, træne med øvelser og eventuelt brug af motionscykel. Sammen lægger I en plan for den videre træning.

Det er vigtigt, at du selv tager ansvar for at øve almindelige daglige aktiviteter som påklædning, at komme ud og ind af sengen, gå til og fra toiletbesøg.

Når vi planlægger, om du kan tage hjem, vurderer vi ud fra følgende:

• At du selv kan gå i bad og tage tøj på, eller kan få hjælp til det.
• At du oplever, at dine smerter er acceptable, med den smertebehandling du får.
• At det ikke siver mere end forventet fra dit operationssår.
• At du ved, hvordan du skal træne og kan udføre øvelserne i dit træningsprogram.

Tjeklisten herunder indeholder temaer, som du skal gennemgå sammen med personalet, så du er godt informeret, inden du skal hjem. Vær opmærksom på tjeklisten løbende, mens du er indlagt.

Har du fået tilstrækkelig information om følgende?

       Din operation

      Den medicin du skal tage:

       Medicinliste
       Smertebehandling
      Recepter
       Udtrapning af smertestillende medicin
       Virkning og bivirkning af medicin

      Operationssåret:

             Plaster
             Brug af kompressionsstrømpe
             Hævelse og misfarvning af det opererede ben
             Symptomer på betændelse, og hvordan du skal reagere

      Kost og søvn:

             Kostens betydning, forstoppelse, træthed og humørsvingninger

      Aktivitet og hvile:

             Træning / øvelser
             Dagsrytme - pauser i dagens løb
             Hvordan du kan klare dig derhjemme 
             Hvor du kan søge svar på spørgsmål vedrørende dit forløb

      Ambulant kontrol:

      Hvem du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til dit forløb.

Når du træner, bør dine smerter ikke komme over 5 på en smerteskala, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er de værst tænkelige smerter.

Du kan blive øm under træningen, men det skal gerne aftage efter cirka en halv time.

I hvile bør du generelt ikke have flere smerter end 2-3 på skalaen.

Du skal gå i gang med øvelserne i Øvelsesprogram 1 samme dag eller dagen efter operationen. En fysioterapeut vil instruere dig i øvelserne på hospitalet.

Ved behov, vil du få en henvisning til genoptræning i din hjemkommune (en genoptræningsplan).

Vi anbefaler, at du tager smertestillende medicin inden træningen.

Din egen indsats i genoptræningen er vigtig for det endelige resultat af din knæoperation.

Vi anbefaler, at du træner bevægeligheden 2 gange dagligt og begrænser gåture og andre aktiviteter, som kan give smerter og hævelse. Vi anbefaler, at du veksler mellem hvile, træning og anden aktivitet dagen igennem.

• Du kan eventuelt bruge en motionscykel, som opvarmning, inden du træner med øvelserne.
• Indstil cyklen med sadlen højt og uden belastning.
• Forvent ikke at kunne dreje helt rundt i starten. Start med roligt at pendulere frem og tilbage. Arbejd henimod at kunne træde hele vejen rundt.
• Start med at pendulere/cykle 5-10 minutter 1-2 gange dagligt.
• Hvis knæet hæver op efter træning på motionscykel, skal du cykle i kortere tid.

Se øvelsen på video - tryk på billedet:

Øvelsesprogram – Dit daglige træningsprogram

Lav øvelserne langsomt, så du har kontrol over bevægelserne.

Du skal bøje eller strække knæet helt, så du kan mærke, at det strammer i knæet, knæhasen og låret.

Du skal træne med øvelserne 2 gange om dagen.

Du må forvente at blive træt og lidt øm i musklerne efter træning.

For at begrænse hævelse i knæet, skal du hvile dig med benene over hjertehøjde en halv time, hver gang du har trænet.

Hvis du har en motionscykel, kan du med fordel bruge den til opvarmning. Se endvidere afsnittet for motionscykel.

1. Styrk lårets forside

• Pres låret ned i stolesædet og stræk knæet alt det, du kan.
• Hold knæet strakt i 3 sekunder.
• Sænk langsomt foden ned i igen.
• Gentag 10 gange.

---

2. Bøj knæet – Siddende

• Træk foden så langt ind under stolen som muligt.
• Hold stillingen i 3 sekunder.
• Prøv om du kan bøje lidt mere ved at presse med hænderne eller det andet ben.
• Hold stillingen i 30 sekunder.
• Forvent at det strammer i låret og knæet.
• Gentag 5 gange.

Se øvelsen på video – tryk på billedet:

---

3. Stræk knæet med hænderne

• Stræk det opererede knæ så meget som muligt.
• Slap af i foden.
• Pres med hænderne, så du mærker et tydeligt stræk i knæhasen.
• Hold strækket i 30 sekunder.
• Gentag 5 gange.

---

4. Stræk knæet med lårmusklerne

• Stræk knæene alt det, du kan.
• Hold strækket i 3 sekunder.
• Gentag 10 gange.

5. Stræk knæet med rulle

• Læg rullen så tæt på anklen som muligt.
• Lad benet slappe af og mærk strækket i knæhasen.
• Hold strækket i 30 sekunder.
• Gentag 5 gange.

Begræns hævelse i knæ og ben – lav venepumpeøvelser

• Aktivér musklerne i underbenet (venepumpen) ved at vippe fødderne op og ned mange gange efter hinanden.
• De første uger bør du ligge med benene over hjertehøjde ½ time, 4 gange dagligt, for at nedsætte hævelse.

 

 

Disse øvelser kan du eventuelt blive instrueret i ved 2 ugers-kontrollen. Fysioterapeuten fortæller dig hvilke øvelser, der er relevante for dig.

6a. Bøj knæet stående

• Sæt foden 1-2 trin op på en trappe eller op på en stol.
• Læn dig frem, og bøj knæet, så meget du kan.
• Hold bøjningen i 3 sekunder.
• Prøv om du kan bøje lidt mere.
• Hold bøjningen i 30 sekunder.
• Gentag 5 gange.

  

Se øvelsen på video – tryk på billedet:

---

6b. Bøj knæet siddende

• Sid på en stol.
• Placer hænderne på skinnebenet, og bøj med hjælp fra disse knæet så meget som muligt.
• Hold stillingen i 3 sekunder.
• Prøv om du kan bøje lidt mere ved at trække med hænderne.
• Hold stillingen i 30 sekunder.
• Gentag 5 gange.

---

7. Styrk lårets forside, med rulle

• Stå opad en væg med en blød bold eller et sammenrullet håndklæde i knæhasen.
• Spænd låret og pres knæet bagud mod rullen.
• Hold presset i 3 sekunder og slap langsomt af igen.
• Gentag 10 gange.

8. Styrk lårets forside med stående knæbøjning

• Stå med vægt på begge ben.
• Sæt enden bagud, som om du skal sætte dig ned på en stol.
• Ret helt op igen.
• Gentag 10 gange.

9. Styrk lårets forside på trin

• Gå langsomt op og ned ad en skammel eller et trappetrin.
• Skift ben.
• Gentag 10 gange.

Se øvelsen på video - klik på billedet:

• Under indlæggelsen vurderer fysioterapeuten, sammen med dig, hvilket ganghjælpemiddel du har brug for. De fleste klarer sig med 2 albuestokke.
• Gangtræningen handler om at gå jævnt uden at halte, og ikke om at gå langt. At gå giver ofte hævelse i knæet, som hæmmer bevægetræningen. Derfor anbefaler vi, at du begrænser gangdistancen.
• Start med kun at gå korte ture indendørs de første uger, og øg derefter gangdistancen gradvist. Hæver benet op eller får du smerter i knæet, har du sikkert gået for langt.
• Du må skifte fra 2 stokke til 1 stok, når du kan gå sikkert med 1 stok uden at halte og uden at få mere ondt. Stokken skal du bruge ved den ikke-opererede side.
• Du må gå uden stokke, hvis du kan gå sikkert uden at halte og uden at få mere ondt.

Har du for mange smerter til at gå almindeligt med 2 stokke, kan du bruge teknikken i filmen herunder.

• I starten skal du skåne det opererede ben ved trappegang. Ved gang opad trapper, skal du træde op med det ikke-opererede ben først. Derefter det opererede ben og til sidst stokken. Ved gang nedad, skal du sætte stokken og det opererede ben ned først. Dernæst det ikke-opererede ben.
• Du må gå på trapper med almindeligt benskifte, når det føles sikkert og ikke gør ondt.
• De fleste oplever, at de kan gå normalt opad trapper før de kan gå nedad.

For at begrænse hævelse i knæet, bør du hvile dig med benene over hjertehøjde 3-4 gange om dagen. Det er ikke højt nok at sidde med benene på en skammel.

Det er ikke nødvendigt at ligge med benene oppe om natten.
Om natten må du ligge, som du hviler bedst. Enten på ryggen eller på siden med en pude mellem knæ, underben og fødder.

Du skal tage den smertestillende medicin, som står på din medicinliste. Vi anbefaler, du tager den, indtil du kommer til opfølgende besøg efter 2 uger.

Smerter efter en operation opleves forskelligt, derfor får du en individuel tilpasset smertebehandling.

Fortsæt med at tage smertestillende medicin, så længe du har ondt. Det er vigtigt, at du både kan lave dine øvelser og finde hvile.

Du får recept på smertestillende medicin til de første 2 uger efter operationen. Derefter vejleder sygeplejersken dig i, hvor meget smertestillende medicin du skal fortsætte med, og hvordan du eventuelt udtrapper medicinen.

Kontakt afdelingen, hvis du får brug for mere smertestillende medicin, end du har fået med hjem.

Smertestillende medicin har den bivirkning, at maven kan stoppe. Derfor anbefaler vi, at du bruger afføringsregulerende medicin. Medicinmængden skal tilpasses efter, om din afføring er hård eller tynd.

Læs mere om forstoppelse, behandling og symptomer på www.cpk7.hemidt.dk.

Du kan også få vejledning på apoteket.

Husk at drikke rigeligt, spise fiberrigt og bevæge dig. Det hjælper også med til at holde gang i maven.

Når du trapper ned i smertestillende medicin, skal du være opmærksom på også at tage mindre medicin mod forstoppelse.

Det plaster, du har fået på, er vandskyende og elastisk. Det betyder, du kan gå i brusebad med det og træne med det uden at skulle passe ekstra på.

Du skal beholde dit plaster på i en uge. Jo færre gange du åbner ind til såret, jo mindre risiko for betændelse.

Du skal skifte dit plaster, hvis det er fyldt med blod eller ikke slutter tæt. Det er normalt, at der kan sive lidt klar væske fra såret i de første dage.

Når du har fjernet plastret efter en uge, kan du sætte Micropore (englehud) hen over operations såret for at beskytte arret og for at få et pænt ar. Du kan anvende micropore i 3 måneder. Micropore kan købes på apoteket.

Du må først tage karbad og gå i svømmehal, når såret er helet, det er tidligst efter en måned.

Generelt gælder det, at du først må køre bil, når du ikke længere tager stærk smertestillende medicin, og når det er forsvarligt i henhold til færdselsloven; det vil sige, at du skal have fuld kontrol over pedalskifte, gearskifte og kunne udføre en katastrofeopbremsning.

Lægemidler, som på længere sigt kan påvirke din evne til at køre, er mærket med en rød advarselstrekant.

Hvis du er i tvivl, så lad bilen stå.

Du må gerne være passager.

Du kan bruge to isposer til at lindre ømhed og uro i knæet.

• Læg et stykke stof mellem isposen og huden, så det ikke er for koldt.
• Brug isposerne i højst 20 minutter ad gangen og med mindst 2 timers mellemrum.

Se eventuelt under "Forbered dig til operationen", hvordan du selv kan lave en ispose.

• Hvis du kommer hjem samme dag eller dagen efter operationen bliver du ringet op af en sygeplejerske 2-4 dage efter. Du får tid i din e-Boks.
• Opfølgende besøg efter 2 uger, hvor du møder en sygeplejerske og en fysioterapeut. Du får lagt plan for smertebehandling og træning. Du får en tid i din e-Boks.
• Telefonkonsultation efter 3 måneder med en fysioterapeut. Du får en tid i din e-Boks.

Sygemeldingsperioden afhænger af, hvilken type arbejde du har, og hvordan du har det.

Vi anbefaler, at du starter gradvist op med at arbejde, efter du har været sygemeldt. Læg en plan sammen med din læge og din arbejdsplads om at starte langsomt op, så du ikke overbelaster knæet.

Du kan føre en almindelig tilværelse med protesen, men det tager fra nogle måneder op til 1 år.

Vi anbefaler, at du gradvist går i gang med hverdagsaktiviteter igen efter operationen. Prøv i små doser at vende tilbage til de aktiviteter, der er med til at give dig livskvalitet.

Det kan for eksempel være korte gåture, kondicykling og svømning. Såret skal dog være helet, før du går i svømmehal.

Det er individuelt, hvor langt du bør gå og hvor aktiv du kan være. Du skal respektere hævelse, smerter og træthed, og du skal kunne bøje og strække knæet, og kunne gå uden at halte.

Med tiden kan du prøve at gå i varieret terræn. Du kan med tiden også genoptage gymnastik, golf, yoga og anden sport på motionsplan.

Vi fraråder, at du løber, dyrker kontaktsport (håndbold, fodbold og lignende) samt ekstremsport og kampsport på grund af slid på protesen. Du slider også protesen ekstra ved hop og tunge løft.

Seksualliv

Du kan genoptage samliv, når du har lyst. Knæoperationen giver ikke begrænsninger.

Du kommer hurtigere til kræfter efter din operation, hvis du spiser godt og får masser af protein.

Du kan opleve at få nedsat appetit, kvalme og eventuelt opkast – oftest på grund af bedøvelsen eller den smertestillende medicin.

Får du kvalme, kan det afhjælpes med kvalmestillende medicin. Du skal forsøge at spise og drikke på trods af kvalmen.
Du kan også købe et armbånd mod kvalme på apoteket. Det hedder Sea Band.

Drik gerne 1,5-2 liter væske pr. døgn. Det er med til at give din krop de bedste muligheder for at komme sig efter operationen.

Hvis appetitten er lille, kan du med fordel:

• Spise 6-8 små måltider jævnt fordelt over dagen
• Erstatte et måltid med en energi- og proteindrik
• Vælge lyst brød frem for rugbrød, da det ikke mætter så meget
• Spare på frugt, da det mætter uden at give energi og proteiner
• Spise mere kød

De fleste kan gå til tandlæge, som vanligt efter knæoperationen. Hvis du har en lidelse eller får medicin, der svækker dit immunforsvar, kan din tandlæge give dig antibiotika ved større indgreb i mundhulen.

Hvis du har reumatoid arthritis (leddegigt), hæmofili (blødersygdom), eller er i behandling med immunsænkende medicin, anbefaler vi, at din tandlæge giver dig antibiotika forud for større indgreb i mundhulen.

Det kunstige knæ kan udløse metaldetektorer i lufthavne. Vi udsteder ikke certifikater på operationen. I stedet må du vise dit operationsar, og dit knæ vil blive skannet.

Tal med din læge og dit forsikringsselskab, hvis du skal på udlandsrejse under 2 måneder efter operationen.

Her er nævnt nogle gener, som ofte ses i perioden efter en knæoperation. Måske oplever du slet ingen gener – måske oplever du flere. Disse gener vil oftest være kortvarige eller svinde i løbet af de første 3-6 måneder.

HUSK: Slutresultatet efter operationen og genoptræningen ses først efter et år.

• Hævelse af det opererede ben, eventuelt begge ben. Læg dig på sengen eller sofaen med benet over hjertehøjde en halv time 3-4 gange i løbet af dagen. Hvis benet fortsat er hævet, skal du hvile mere med benene højt og gå eller sidde mindre.
• Sivning med klar væske fra såret. Skal ophøre i løbet af få dage efter at du er kommet hjem. Kan afhjælpes ved at ligge med benene over hjertehøjde. Hvis sivningen fortsætter, kontakt Ortopædkirurgisk Afsnit.
• Misfarvning af det opererede ben i form af blodudtrækninger. Det kan ofte ses hele vejen ned af benet og svinder af sig selv.
• Varmefornemmelse i området ved protesen.
• Kløe og prikken i og omkring såret. Det skyldes, at såret heler.
• Uro i det opererede ben, især om natten. Eventuel krampe i benet. Det kan hjælpe at lave venepumpeøvelser, stå op og gå lidt omkring, eller tage smertestillende medicin.
• Huden og vævet omkring arret kan være hårdt. Let massage med hånden og hudpleje med creme kan være med til at smidiggøre huden og vævet.
• Optræning af musklerne og den ændrede måde at gå på, kan give smerter fra muskler og sener i benet. Det kan i nogle tilfælde vare i flere måneder efter operationen. Du bør tage smertestillende, så længe du har brug for det.
• Træthed. Du anbefales at tage hvil i løbet af dagen og få ekstra proteiner gennem kosten, så længe du er træt. Du kan også indtage jerntilskud i form af jerntabletter, Kräuterblut og spise grønne grønsager.
• Nedsat appetit, træg mave eller forstoppelse. Du må forvente at have behov for afføringsmiddel, så længe du tager stærk smertestillende medicin. Hvis du ikke har haft afføring 2-3 dage efter du er kommet hjem, bør du søge hjælp hos egen læge.
• Hyppigere vandladning end sædvanlig, især om natten i de første uger. Det skyldes, at kroppens væskebalance justeres og eventuel ophobning af væske fra benet udskilles.
• ”Klik” lyde fra knæet. Det svinder efterhånden, som hævelsen i knæet svinder, og musklerne omkring leddet bliver stærkere, klikkene er ufarlige og har ikke betydning for funktionen af knæet.
• Humørsvingninger. Du kan opleve nogle dage, hvor du har svært ved at holde humøret oppe eller har let til tårer. Det er en naturlig reaktion på alt det, du har været igennem. Det er en fordel at have en person, der kan hjælpe med indkøb med videre.
• Beskyt arret mod solen med solcreme, tøj eller Micropore (Englehud) det første år.
• Ubehag ved at ligge på knæ. Du må gerne ligge på knæet, men mange oplever, at det er ubehageligt den første tid, benyt eventuelt knæpude.
• Du kan forvente ømhed i knæet de første måneder efter operationen.
• Du kan forvente, at knæet hæver, og du har smerter den første tid.
• Hvis du har bruskskade/slidgigt i dit knæ, kan du forvente at smerter, efterforløbet og optræningen kan være langvarig.
• Enkelte oplever en forværring af symptomerne.

I det første døgn efter operationen skal du ved akutte problemer kontakte det afsnit, hvor du har været indlagt.

Efter det første døgn

Efter det første døgn kan du ringe til forløbskoordinatoren, hvis det kan vente til forløbskoordinatorens træffetid. Telefonen viderestilles til Ortopædkirurgisk Afsnit udenfor træffetiden.

Spørgsmål til genoptræningen

Er du i tvivl om noget relateret til din genoptræning eller brug af det opererede knæ, kan du ringe til fysioterapien.

Der kan være ændringer i træffetiden i ferieperioder og ved helligdage.