Du skal tage udstyret ovn på en tætsiddende T-shirt.
- Sæt apparatet fast i en T-shirt på brystkassen ved hjælp af de 2 klemmer.

- Anbring brystbæltet. Dette skal placeres under armhulerne og sidde stramt nok til ikke at kunne glide ned. Klips bæltet på de yderste knapper bag på apparatet.
Spænd det andet bælte om maven ved navlen. Klips bæltet fast på den løsthængende sorte plade fra apparatet. Bælterne registrerer dine vejrtrækninger.

- Sæt pulsmåleren på håndleddet og anbring klemmen omkring fingeren med ledningen opad. Sæt ledningen fra måleren fast under velcrobåndet eller engangsarmbåndet. Klemmen måler din puls og iltindholdet i blodet.

- Sæt næsekateteret i næsen, om bag begge ører og stram til under hagen, så det sidder fast. Næsekateteret registrerer dine vejtrækninger gennem næsen.

- Næsekateret skal være forbundet til indgangen på apparatet ved metalringen ud for "PRES".

- Apparatet er som udgangspunkt indstillet til selv at starte kl.22 og slukke igen efter 8-10 timer. Hvis det derimod er aftalt, at du selv skal tænde apparatet, gøres dette ved at trykke én gang på knappen med firkanten. Når displayet lyser op, holdes samme knap som før inde, indtil ”bjælken” er fyldt ud og optagelsen starter. Displayet vil gå ud efter kort tid, men apparatet fortsætter optagelsen.

Når du står op om morgenen, slukker apparatet selv, medmindre det er aftalt, at du selv skal slukke det. i så fald gøres dette på samme måde, som du tændte det.
Næsekateteret, de to elastikbælter smides ud og engangsarmbånd kasseres.
De øvrige dele lægges tilbage i posen og medbringes.
Søvnmonitoreringsudstyret afleveres på Silkeborg Søvnklinik efter aftale.