Du må ikke have haft betændelse i kroppen eller fået foretaget en tandoperation/rodbehandling 1 måned op til din operation.

Kontakt din læge i god tid, så du kan starte eventuel behandling, hvis du har forhøjet blodtryk, feber, diarré eller i øvrigt ikke føler dig rask.

Kontakt også forløbskoordinatoren, hvis du bliver syg indenfor den sidste måned eller pludselig bliver syg i dagene op til operationen.

Operationen kan blive udsat, hvis du:

• bliver syg.
• får feber.
• bliver forkølet.
• får udslæt, bumser, insektstik eller sår på huden i området, hvor du skal opereres.

Vaccinationer, fx mod influenza eller COVID-19, kan medføre let feber og andre symptomer i 1-2 døgn. Hvis du har disse symptomer den dag, du skal opereres, er der risiko for, at din operation bliver aflyst. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at du bliver vaccineret i ugen op til operationen.

Det er også uhensigtsmæssigt, at du bliver vaccineret i de første 14 dage efter din operation, da let feber eller andre symptomer kan mistolkes som tegn på betændelse.

Du skal kontakte forløbskoordinatoren, hvis du har været smittet med COVID-19 indenfor 7 uger før operationen, da det kan have betydning for din operation.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du drikke vand i stedet for sød saftevand.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Vi anbefaler, at du heller ikke ryger, bruger e-cigaretter, skrå eller snus eller tygger tyggegummi.

Du må ikke tage medicin hjemmefra på operationsdagen med mindre, det er aftalt med personalet på hospitalet.

Du skal medbringe al din medicin i original emballage – ikke i doseringsæsker.

Kontakt os ved ændringer

Kontakt din forløbskoordinator, hvis der før din operation sker ændringer i din medicin eller helbredstilstand.

Telefonnummeret finder du under afsnittet "Kontakt".

Er du i behandling med blodfortyndende medicin, skal du eventuelt holde pause flere dage før din operation.

Vi sender dig en vejledning via e-Boks eller med brev til din postkasse inden operationen. Du kan også blive kontaktet telefonisk.

Nogle naturlægemidler kan være blodfortyndende. Tager du blodfortyndende naturlægemidler eller kosttilskud, bør du holde pause i 14 dage inden din operation. Det kan for eksempel være baldrian, ephedra, fiskeolie, ginko, ginseng, hvidløgspulver og ingefær.

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte din forløbskoordinator.

Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektioner. Du skal vaske dig grundigt i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.

Før badet skal du rense dine negle omhyggeligt og fjerne neglelak. Vi anbefaler, at du ikke har kunstige negle eller lignende på. 

Lad være med at smøre dig ind i creme efter badet og tag ikke makeup på. Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme. 

Vi fjerner hårvækst i det område, hvor du skal opereres, når du møder. Du må ikke selv fjerne hår hjemmefra på grund af risikoen for at lave sår.

Tag rent, varmt og behageligt tøj på.

Som minimum skal du bruge to krykker efter din operation.

Du bør overveje hvilke hjælpemidler, du ellers kan få brug for.

Har du for eksempel svært ved:

• At nå ned og tage strømper og bukser på.

• At sætte/rejse dig fra WC'et eller sengen.

Til dette kan du låne hjælpemidler, indtil du igen er selvhjulpen.

Ring i god tid før din operation til Ergoterapien på telefonnummer: 
78 41 76 04, mandag - onsdag samt fredag kl. 12.45 - 13.45.

Når dit behov for hjælpemidler er afklaret, bestiller vi de relevante hjælpemidler for dig på dit hjemsygehus, hvor du selv skal sørge for at få dem afhentet.

Orienter dig gerne i nedenstående videoer, så du ved hvordan hjælpemidlerne til påklædning anvendes.

Herunder finder du 3 korte videoer, der viser, hvordan du gør brug af forskellige hjælpemidler efter din hofteoperation.

Tørre ben og fødder

Tage strømper på

Tage bukser på

Tage sko på

De første 6 uger efter din operation, skal du overholde nedenstående bevægeregler:

Du må ikke dreje knæ eller fod indad.

Du må ikke krydse benet over kroppens midtlinje.

Når du ligger på siden, skal du have en pude mellem dine knæ.

En livslang anbefaling er at anvende "frøstilling", når du bøjer dig forover

Du skal benytte "frøstilling", når du bøjer dig forover. Det vil sige,  at du skal dreje knæ og fødder ud til siden og altid arbejde på indersiden af benene, når du bukker dig ned. For eksempel når du skal samle noget op fra gulvet.

Ovenfor ses et eksempel på "frøstilling".

Se film om bevægerestriktioner efter hofteoperation

Din støtteperson er vigtig.

For at kunne gennemføre et hofteforløb, hvor du kommer hjem igen på operationsdagen, skal du have en støtteperson hos dig, som møder ind kl. 15.30 på Ortopædkirurgisk Afsnit.

Vi anbefaler, at du har en støtteperson hos dig dagen efter din operation.

Det er vigtig, at det er en person, du kender godt, og som har tid og overskud til at støtte op om dig under hele dit hofteforløb. Hvis du ikke har mulighed for at have en støtteperson hos dig, kan du desværre ikke komme hjem samme dag, som du får isat en kunstig hofte. Tal gerne med os, hvis du er i tvivl eller har spørgsmål om dette.

Vi opfordrer dig og din støtteperson til at læse patientvejledningen om kunstig hofte grundigt igennem.

Hvis du er med som støtteperson til en pårørende, som skal hofteopereres, forventer vi:

• At du møder ind kl. 15.30 på Ortopædkirurgisk Afsnit.

• At du deltager ved aktiviteter, samtaler med sundhedspersonale og eventuelt træningsseancer under indlæggelsen.

• At du hjælper med praktiske opgaver såsom at hente mad og drikkevarer i restauranten.

• At du undervises i skift af plaster under indlæggelsen, og dagene efter operationen kan skifte plaster på din pårørende.

• At du deltager ved samtaler om udskrivelsen og gennemgang af tjeklisten.

• At du kan hente receptpligtig medicin - eventuelt inden udskrivelsen.

• At du kan være psykisk støtte for din pårørende i det omfang, han eller hun har behov for det.

Som støtteperson kan du ikke overnatte, hvis din pårørende ikke er klar til at komme hjem samme dag.

Du må gerne være passager i privat bil, men du må ikke selv køre. 

I indkaldelsesbrevet er der et link til hjemmesiden, hvor du kan læse om reglerne for kørsel med patientbefordring.

Efter operationen kan flere praktiske ting i hverdagen være udfordrende, men du kan forberede meget før operationen ved for eksempel at:

• Lave mad til fryseren.
• Gøre rent.
• Købe ind til de første dage.
• Indrette hjemmet, så du nemt kan komme rundt (flyt eksempelvis løse tæpper).
• Købe en doseringsæske til din medicin.
• Overveje, hvem der kan hjælpe dig efter operationen.

 Du kan også gøre andre ting, der kan gøre hverdagen nemmere for dig.

 En oversigt over din medicin
 Din medicin i original emballage
 Toiletsager
 Behageligt løst tøj til brug efter operationen
 Fastsiddende sko med skridsikker sål
Gangredskaber og eventuelle andre små hjælpemidler (gribetang, langt skohorn og strømpepåtager)
Eventuel knogle donationserklæring
 Navn/adresse på apotek og håndkøbsudsalg, hvis du ønsker medicinen bragt ud

 Mobiltelefon, computer eller tablet
 Læsestof
 Eventuel telefonnummer på hjemmeplejen eller visitator i din hjemkommune

Begynd at træne dagligt med øvelserne allerede inden din operation. Jo bedre din fysiske tilstand er, og jo bedre kendskab du har til øvelserne, des nemmere vil du komme i gang igen efter din operation.

Efter operationen anbefaler vi dig, at du dagligt kommer ud at gå en tur. Start gerne op med dette i det omfang, det er muligt allerede inden din operation.

Cykling på kondicykel er et rigtig godt supplement til din daglige træning. Vi anbefaler derfor, at du anskaffer dig en kondicykel, hvis det er muligt.

Det er en god idé at have en ispose klar i fryseren til brug efter operationen.

Du kan købe en ispose eller lave den selv.

Du kan lave en ispose af en stor frysepose med fast brun sæbe. Posen skal lukkes tæt, gerne i en ekstra pose, da sæben kan være lokalirriterende, hvis den kommer på huden.

Du kan også bruge en pose frosne ærter.

Kost, rygning, alkohol og motion har alle betydning for et godt resultat af en operation, og din egen indsats er vigtig for det endelige resultat af din operation.

Kost

Spis sundt og varieret kost før og efter operationen for at dit sår kan hele bedst.

Protein er kroppens byggesten. De bruges til at hele såret, holde musklerne i gang og styrke dit immunsystem.

Har du nedsat appetit eller har en kronisk sygdom, skal du være ekstra opmærksom på at få ekstra proteiner.

Protein findes i: 

• Fisk, kød og æg
• Bønner og linser
• Mælkeprodukter
• Solsikkekerner, peanuts, pistacienødder, mandler og nødder
• Broccoli, rosenkål og grønkål

Rygning

Rygning kan give komplikationer efter operationen, fx at såret heler dårligere, større risiko for betændelse eller hjerte- og lungeproblemer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke ryger 6 uger før din operation og 4 uger efter.

Hvis du ønsker at holde op med at ryge, er der dobbelt chance for succes, hvis du får hjælp af professionelle. Det kan du få hos din læge eller i sundhedshuse i din kommune.

Regionshospitalet Silkeborg er røgfrit.

Alkohol

Hvis dit alkoholforbrug er større end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, har du større risiko for komplikationer som for eksempel lungeproblemer, betændelse og dårlig sårheling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder højst drikker 7 genstande om ugen og mænd højst drikker 14 genstande om ugen.

Alkohol kan forstærke virkningen af smertestillende medicin. Vær åben omkring dit eventuelle forbrug, så kan vi bedst hjælpe dig.

Motion

Dyrk motion eller bevæg dig i det omfang, du kan, fx gåture, svømning eller cykling.

Vi kan henvise dig til et sundhedstilbud, hvis du har behov for ændring af din livsstil.

Aktiviteter

Du må genoptage daglige gøremål, når du kan udføre disse, uden at få vedvarende smerter efterfølgende.

Det er vigtigt, at du veksler mellem forskellige former for aktiviteter og hvile.

Du og din støtteperson ankommer til indlæggelse på Ortopædkirurgisk Korttidsafsnit om morgenen den dag, hvor du skal opereres. Det tager 30-40 minutter at gøre dig klar, inden du skal over på operationsgangen.

Fortæl os, hvordan du har det, så vi bedst muligt kan hjælpe dig.

Den læge, som skal operere dig, kommer og taler med dig. Du kan eventuelt skrive spørgsmål ned hjemmefra.

Du skal opereres i rygbedøvelse. Du er fuldstændig smertedækket fra navlen og ned i begge ben.

Når du ankommer til operationsgangen, modtages du af en sygeplejerske. Du får overvågning på, som måler blodtryk, puls og iltindhold i blodet under operationen, og du får anlagt et tyndt plastikrør på din håndryg til væske og eventuelt antibiotika.

Rygbedøvelsen anlægges i lænderegionen, mens du sidder på operationslejet.

Du bliver vasket af med iskoldt sprit. Du får lokalbedøvelse, der svier og spænder lidt, hvorefter medicinen gives med en tynd nål. Du vil kort efter mærke en varme i bagdelen og i benene, og de føles tunge.

Fra vi modtager dig, og til bedøvelsen er anlagt, går der cirka 10-30 minutter.

Du kan ikke se noget af operationen, men du kan høre lydene. Ønsker du ikke at høre noget, kan vi give dig musik i ørerne og sovemedicin, så du blunder under hele operationen.

Skønnes din operation at vare mere end 2 timer, får du lagt et blærekateter, efter du er blevet bedøvet.

Efter operationen køres du til opvågningsafsnittet. Her er der en opvågningssygeplejerske omkring dig hele tiden.

Du køres tilbage til afdelingen, når du kan begynde at bevæge dine fødder og ben igen.

Bivirkninger og gener ved rygbedøvelse:

• Efter anlæggelse af rygbedøvelsen, kan dit blodtryk falde. Det vil du opleve som ubehag og kvalme. Ubehaget fjernes let ved at du får medicin i droppet. Det får blodtrykket til at stige igen.
• Du kan opleve smerter der, hvor rygbedøvelsen er anlagt. Smerterne forsvinder igen efter få dage.
• Sjældent kan der forekomme hovedpine, der skyldes rygbedøvelsen. Hovedpinen mærkes mest, når du rejser dig op og kan være helt væk, når du ligger ned. Du vil mest mærke hovedpinen i nakke og baghoved. Oplever du hovedpine efter operationen, skal du sige det til sygeplejersken. Vi kan behandle hovedpinen med smertestillende medicin, sengeleje og rigeligt med væske.

I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen. 

Den bedøvende medicin sprøjtes ind i blodet via et tyndt plastikrør i håndryggen.

Du får overvågningsudstyr på, som måler blodtryk, puls og iltindhold i blodet under operationen.

Lige efter operationen er du på opvågningsafsnittet, hvor der er en person omkring dig hele tiden. Du kan føle dig døsig og omtumlet i timerne efter, at du er vågnet.

Nogle oplever kvalme og opkastning. Det kan vi ofte afhjælpe med medicin og akupunktur.

Du kan tidligst blive udskrevet kl. 20.00 på operationsdagen.

Vi planlægger udskrivelsen sammen med dig og din støtteperson. Skriv eventuelle spørgsmål ned, så du kan få dem afklaret, inden du skal hjem.

Når vi vurderer, om du er klar til at komme hjem, ser vi blandt andet på:

• At du oplever at dine smerter er acceptable.

• At det ikke siver mere end forventet fra dit operationssår.

• At du ved, hvordan du skal træne og kan udføre øvelserne i dit træningsprogram.

Er du ikke klar til at tage hjem, skal du og din støtteperson blive og være indlagt til næste dag.

Hofteproteser indsættes for at fjerne eller mindske smerter i hoften.

Smerterne kan typisk skyldes, at brusken i dit hofteled er slidt ned, at der er slid på knoglen, eller at du har følger efter lidelser i hoften som barn. Smerterne kan være til stede både i hvile, og når du bevæger dig.

Selve operationen tager cirka 45 minutter.

En hofteprotese består af to dele:

1. Protese-delen i hofteskålen.

2. Protese-delen bestående af lårbenshalsen med ledhoved, som fæstnes i lårbenet.

Chancen for et godt resultat bliver meget bedre, hvis du tager hensyn til din hofte, overholder bevægerestriktionerne de første 6 uger og ”frøstilling”, når du bøjer dig forover, resten af livet.

De største fremskridt sker i løbet af de første 3-4 måneder, men du kan opleve forbedringer i helt op til et år efter operationen.

Ved alle operationer er der risiko for komplikationer:

• Den alvorligste komplikation er infektion. Det ses ved under 1 % af operationerne. Symptomerne vil være rødme, hævelse, varme, smerter og feber. Kontakt forløbskoordinatoren, hvis du får disse symptomer og ikke din egen læge.
  
  
• Årebetændelse skyldes, at der er blodprop i de dybe vener i benet. Symptomer er hævelse, rødme og ømhed/smerter i benet. Det kræver hurtig læge behandling og behandles med blodfortyndende medicin.
  
  
• Hoften kan gå af led den første tid efter operationen, da muskler og ledkapsel vil være svagere end vanligt. Går hoften af led skal du ringe 112, for at blive kørt på hospitalet.
  
  
• Påvirkning af nerven i lægbenet (dropfod) vil medføre forstyrrelser i følesansen på foden og manglende evne til at bevæge foden opad. Det vil påvirke ens gang. Det er en sjælden komplikation, som oftest forsvinder igen.
  
  
• Får du en betændelsestilstand i kroppen såsom halsbetændelse, lungebetændelse eller anden bakteriel tilstand, bør du altid kontakte din praktiserende læge med henblik på behandling med penicillin. Der kan opstå betændelse omkring protesen lang tid efter operationen, hvis man går med en ubehandlet betændelsestilstand. Det skyldes som oftest, at bakterier bliver ført hen til hofteprotesen gennem blodet fra et sted i kroppen, hvor der er betændelse.
  
  
• Nogle patienter har før operationen forskel i benlængde, på grund af nedslidning af brusken i hofteleddet. Ved operationen tilstræbes der, at benene bliver lige lange. Det er dog vigtigere, at hofteleddet er stabilt og i enkelte tilfælde kan der opstå benlængdeforskel, også efter operationen. Det vil sjældent være forbundet med ubehag, og der kan kompenseres med indlæg i skoene eller sålforhøjer. Hvor stor forskellen er, kan oftest først vurderes efter 3 måneder, når der er kommet mere bevægelighed i hoften.

Hofteprotesen kan løsne sig eller blive slidt med tiden. Det kan vise sig ved smerter i eller omkring hoften.

Det kan påvises ved røntgenundersøgelser, men kræver en henvisning fra egen læge. I langt de fleste tilfælde vil en hofteprotese være velfungerende i 15-20 år.

Du kommer hurtigt ud af sengen for at undgå komplikationer. Vi forventer, at du kommer op at sidde, stå og gå samme dag, som du er opereret.

De første gange du skal op, må du ikke gå alene, men skal følges af en fra personalet.

Du må støtte fuldt på det opererede ben, så snart du har følelse i benene.

For at mindske hævelse omkring såret, er det godt at ligge på den opererede side – også selvom det kun er kort tid af gangen.

Dit ben vil hæve op efter operationen. Du skal derfor hvile i 30 minutter 3-4 gange dagligt, hvor du ligger på ryggen med benene over hjertehøjde. Det modvirker hævelse og vil virke smertelindrende.

Hvis benet hæver meget, bør du hvile mere og lave færre aktiviteter.

Lav gerne venepumpeøvelser, mens du ligger med benene højt, da det øger blodcirkulationen i benene og kan afhjælpe hævelse.

Tryk på billedet for video.

Vip med fødderne op og ned i mindst 1 minut. Gør det mange gange om dagen.

Tryk på billedet for video.

Spænd ballerne og pres knæene ned i madrassen. Hold spændingen i 5 sekunder og slip igen.

Det er vigtigt, at du tilrettelægger din dag, så du veksler mellem aktivitet og hvile for at begrænse hævelse i dit ben og mindske smerter.

Vi anbefaler, at du 3-4 gange dagligt lægger dig på ryggen med benene hævet over hjertehøjde i 30 minutter. Hvis benet hæver meget, bør du hvile mere og lave færre aktiviteter.

Den smertestillende behandling er en hjælp til dig, så du kan holde til at træne og få sovet om natten. Det er normalt at have smerter og muskelømhed efter en operation.

Smerter er individuelle. Derfor vil du få lagt en individuel smerteplan.

Til at vurdere smerterne, benytter vi en smerteskala fra 0–10. Her skal du vurdere, hvor ondt du har. 0 er ingen smerte, mens 10 er den værst tænkelige.

Vi bruger det til at vurdere effekten af din smertebehandling, og dermed at kunne hjælpe dig bedst muligt.

Tallet bør maks. være 3 i hvile og maks. 5 i aktivitet. Hvis du har mere ondt, bør du tage mere smertestillende medicin.

Du får flere forskellige slags medicin under indlæggelsen, som du måske skal fortsætte med, når du kommer hjem. Medicinen kan for eksempel være til at forebygge blodpropper, årebetændelse, betændelse i såret, forstoppelse og lindre smerte.

Du skal selv købe den medicin, du skal bruge, når du er hjemme.

Tjeklisten herunder indeholder temaer, du skal gennemgå sammen med personalet, så du er godt informeret, inden du skal hjem. 

Har du fået tilstrækkelig information om følgende:

 Din operation
 Navn på opererende læge
 Bevægerestriktioner
 Hvordan du skal klare dig derhjemme
 Træningsprogram/øvelser

Den medicin du skal tage:

 Medicinliste
 Smertebehandling
 Recepter/fornyelse af recepter
 Udtrapning af smertestillende medicin
 Virkning og bivirkning af medicin

Operationssåret:

 Plaster
 Hævelse og misfarvning af det opererede ben
Fjernelse af tråde
 Symptomer på betændelse, og hvordan du skal reagere

Kost og søvn:

 Kostens betydning, forstoppelse, træthed og humørsvingninger

Ambulant kontrol:

 Hvem du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til dit forløb

Når du træner, bør dine smerter ikke komme over 5 på en smerteskala, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er de værst tænkelige smerter.

Du kan blive øm under træningen, men det skal gerne aftage efter cirka en halv time.

I hvile bør du generelt ikke have flere smerter end 2-3 på skalaen.

Under din indlæggelse vil du møde en fysioterapeut, der instruerer dig i det træningsprogram, som du efterfølgende skal træne med derhjemme. Fysioterapeuten vil desuden lære dig at gå med stokke, så du kan aflaste din nyopererede hoften i den første tid.

Derudover bliver du instrueret i trappegang samt cykling på kondicykel, hvis du har adgang til dette derhjemme.

Se mere under fanen ”Genoptræning”.

Du skal gå i gang med dit øvelsesprogram den samme dag, som du er opereret, når bedøvelsen er aftagende, og du har det godt.

Efter 3-4 uger skal du til kontrol ved en fysioterapeut på hospitalet. Her vil vi høre, hvordan du har haft det, se hvordan du går og instruere dig i nye øvelser (træningsprogram efter 3-4 uger), som du efterfølgende skal lave hjemme.

Disse øvelser skal du træne de første 3-4 uger. Du bliver instrueret i øvelserne, mens du er indlagt.

• Du skal træne 2 gange dagligt.
• Du skal lave øvelserne langsomt.
• Du skal tage 10 gentagelser med hvert ben.
• Du må gerne kunne mærke en vis træthed og ømhed i musklerne, men du må ikke få ondt.

Udstrækning

Tryk på billedet for video.

Lig på maven i 5-10 minutter for at strække ud over hoften. Du kan øge strækket ved at skubbe dig op på albuerne.

Hvis du ikke kan ligge på maven, kan du lave udstrækningen stående:

Tryk på billedet for video.

  
Sæt det opererede ben bagud med tæerne i gulvet, men med hælen løftet. Du skal have lige meget vægt på benene. Ret dig godt op i overkroppen og skub hoften frem. Mærk stramningen på forsiden af hoften. Hold gerne strækket i 30 sekunder.

Bevæg benet ud til siden

Tryk på billedet for video.

Bevæg det opererede ben længst muligt ud til siden. Foden skal pege lige frem og ikke røre gulvet.

Hold overkroppen i ro. Gentag 10 gange. Lav herefter øvelsen med det raske ben.

Løft benet op foran dig

Tryk på billedet for video.

Løft det opererede ben længst muligt op foran dig med knæet bøjet. Hold overkroppen i ro og gentag 10 gange.

Lav herefter øvelsen med det raske ben.

Bevæg benet bagud

Tryk på billedet for video.

Bevæg det opererede ben længst muligt bagud. Foden skal pege ligefrem og må ikke røre gulvet. Hold overkroppen i ro og gentag 10 gange.

Lav herefter øvelsen med det raske ben.

Gang med stokke

• Under indlæggelsen vurderer fysioterapeuten sammen med dig, hvilket ganghjælpemiddel du har brug for. De fleste klarer sig med 2 stokke.
• Efter operationen anbefaler vi dig, at du dagligt kommer ud at gå en tur. Start gerne op med dette, i det omfang det er muligt allerede inden din operation.
• Du må skifte fra 2 stokke til 1 stok, når du kan gå med 1 stok, uden at halte og uden at få mere ondt. Stokken skal du bruge ved den ikke-opererede side.
• Du må gå helt uden stok, når du kan dét, uden at halte og uden at få mere ondt.
• Der er ingen begrænsning på, hvor langt du må gå. Dog skal du tage hensyn til smerter og hævelse. Øg distancen stille og roligt. 

Tryk på billedet for video.

Har du for mange smerter til at gå almindeligt med 2 stokke, kan du bruge teknikken i filmen herunder.

Du skal huske at hvile dig liggende med benene hævet over hjertehøjde, når du kommer hjem fra din gåtur.

Gang på trapper

• I starten skal du skåne det opererede ben ved trappegang.
• Generelt gælder det, at det raske ben skal op først og det opererede ben ned først. Du skal have begge ben på samme trin, før du går videre til næste trin.

• Du må gå på trapper på almindelig vis, når du kan og det ikke gør ondt i hoften.

Tryk på billedet for video.

Motionscykel

• Du skal i starten cykle med lav modstand med henblik på at træne bevægelighed og øge cirkulationen i hofteleddet. Øg modstanden løbende, når du kan.
• Start med at cykle 5-10 minutter 1-2 gange dagligt, hvorefter tiden langsomt kan øges.
• Vær opmærksom på, at cyklen er indstillet, så den passer til dig.

Tryk på billedet for video.

Disse øvelser bliver du instrueret i til kontrollen 3-4 uger efter din operation.

Balance

Tryk på billedet for video.

Stå på det opererede ben med let bøjet knæ. Sørg for at bækkenet holdes lige. Øv dig i at holde balancen gerne op til 1 minut.

Øvelsen gøres sværere ved eksempelvis:

• At lave en lille knæbøjning.

• At bevæge modsatte ben frem og tilbage.

• At svaje frem og tilbage i kroppen.

Udstrækning

Tryk på billedet for video.

Lig på maven i 5-10 minutter for at strække ud over hoften. Du kan øge strækket ved at skubbe dig op på albuerne.

Hvis du ikke kan ligge på maven, kan du lave udstrækningen i stående:

Tryk på billedet for video.

Sæt det opererede ben bagud med tæerne i gulvet, men med hælen løftet. Du skal have lige meget vægt på benene. Ret dig godt op i overkroppen og skub hoften frem. Mærk stramningen på forsiden af hoften.
Hold strækket i 30 sekunder. Gentag øvelsen efter en lille pause.

Styrketræning

For at øge din muskelstyrke, skal du træne med modstand, hvorfor du skal have en elastik omkring anklerne. Elastikken får du udleveret til din kontrol hos fysioterapeuten.

• Du skal lave styrketræning hver anden dag.

• Du skal tage så mange gentagelser af hver øvelse, som du kan.

• Udfør øvelserne langsomt, så hver øvelse varer 5 sekunder.

• Når du kan tage 20 gentagelser af mindst 2 af øvelserne med det opererede ben, skal du skifte til en stærkere elastik.

• De første 1-2 uger skal du kun tage øvelserne igennem én gang.

• Efter 1-2 uger skal du alle øvelserne igennem to gange pr. træning (det vil sige, at når du har været alle øvelserne igennem én gang, så holder du et par minutters pause og tager dem alle igen).

Træn hoftens yderside

Tryk på billedet for video.

Bevæg det opererede ben længst muligt ud til siden. Foden skal pege lige frem og ikke røre gulvet. Hold overkroppen i ro. Tag så mange gentagelser du kan.

Lav herefter øvelsen med det raske ben.

Træn hoftens forside

Tryk på billedet for video.

Stå på elastikken på det raske ben. Løft med bøjet knæ det opererede ben så højt op du kan. Hold overkroppen i ro og gentag så mange gange, du kan.

Lav herefter øvelsen med det raske ben.

Træn ballemusklen

Tryk på billedet for video.

Bevæg det opererede ben så langt bagud, du kan. Foden skal pege lige frem og ikke røre gulvet. Hold overkroppen i ro og gentag så mange gange, du kan.

Lav herefter øvelsen med det raske ben.

Træn ballemuskler og lårets forside

Tryk på billedet for video.

Anvend en stol, der ikke er er for lav de første 6 uger. Alternativ kan du lægge en tyk hynde eller pude på stolen.

Stå med let afstand mellem fødderne. Læg armene over kors. Sæt dig langsomt ned, så du akkurat rører stolen, og rejs dig op igen.

Tag så mange gentagelser du kan.

Vende sig i sengen

Samle op fra gulvet

Rejse og sætte sig

Op og ned fra gulvet

Hvis du har behov for at komme ned at ligge på gulvet, er her en video af, hvordan du gør dette på en hensigtsmæssig måde. Vi anbefaler dog, at du venter til efter 3 ugers kontrollen, med at afprøve dette.

Det første døgn efter din operation, kan du blive utilpas og svimmel, hvilket blandt andet kan skyldes bedøvelsen. For at undgå dette, skal du tage nogle dybe vejrtrækninger og sidde lidt på sengekanten, inden du rejser dig fra liggende stilling. Hvis du føler dig svimmel og utilpas, skal du ligge dig ned.

De første 6 uger efter din operation, skal du overholde nedenstående bevægeregler:

Du må ikke dreje knæ eller fod indad.

Du må ikke krydse benet over kroppens midtlinje.

Når du ligger på siden, skal du have en pude mellem dine knæ.

En livslang anbefaling er at anvende "frøstilling", når du bøjer dig forover

Du skal benytte "frøstilling", når du bøjer dig forover. Det vil sige,  at du skal dreje knæ og fødder ud til siden og altid arbejde på indersiden af benene, når du bukker dig ned. For eksempel når du skal samle noget op fra gulvet.

Ovenfor ses et eksempel på "frøstilling".

Se film om bevægerestriktioner efter hofteoperation

Herunder finder du 3 korte videoer, der viser, hvordan du gør brug af forskellige hjælpemidler efter din hofteoperation.

Tørre ben og fødder

Tage strømper på

Tage bukser på

Tage sko på

Du skal tage den smertestillende medicin, som står på din medicinliste.

Smerter efter en operation opleves forskelligt.Derfor får du en individuel tilpasset smertebehandling.

Fortsæt med at tage smertestillende medicin, så længe du har ondt. Det er vigtigt, at du både kan lave dine øvelser og finde hvile.

Du kan opleve smerter fra muskler og ledbånd, når du begynder at optræne dine muskler og gå anderledes. I nogle tilfælde kan det vare i flere måneder.

Kontakt din egen læge, hvis du får brug for mere smertestillende medicin end det, du har fået ordineret på recepten.

Smertestillende medicin har den bivirkning, at maven kan stoppe. Derfor anbefaler vi, at du bruger afføringsregulerende medicin. Medicinmængden skal tilpasses efter, om din afføring er hård eller tynd. Du kan få vejledning på apoteket.

Husk at drikke rigeligt, spise fiberrigt og bevæge dig. Det hjælper også med til at holde gang i maven.

Når du trapper ned i smertestillende medicin, skal du være opmærksom på også at tage mindre medicin mod forstoppelse.

Det er forventeligt, at det kan væske fra operationssåret, efter du er blevet udskrevet.

Du skal beholde dit plaster på i en uge. Jo færre gange du åbner ind til såret, jo mindre risiko er der for infektion.

Du skal kun skifte dit plaster, hvis plastret er mere end 2/3 fyldt ud eller det ikke slutter tæt. Der må gerne være en plet på det.

Du må gerne gå i brusebad med plastret på.

I forbindelse med udskrivelse udleveres 1 plaster. Ved behov for flere plastre, kan de købes på apoteket.

Tegn på betændelse kan være pludselige smerter, feber, rødme og hævelse. Hvis du oplever dette, skal du kontakte forløbskoordinatoren eller sengeafdelingen.

Begynder det pludseligt at sive fra din hofte, efter såret har været helt tørt, skal du kontakte forløbskoordinatoren eller sengeafdelingen.

Vi anbefaler, at du altid kontakter os på hospitalet – ikke din egen læge.

Symptomguide for kunstig hofte:

Du må tidligst selv køre bil 2 uger efter operationen.

Generelt gælder det, at du først må køre bil, når du ikke længere tager stærk smertestillende medicin, og når det er forsvarligt i henhold til færdselsloven. Det vil sige, at du skal have fuld kontrol over pedalskifte og kunne udføre en katastrofeopbremsning.

Du må gerne være passager.

Kontakt gerne dit forsikringsselskab, hvordan du er stillet, inden du kører bil første gang efter din operation.

Du kan bruge en ispose til at lindre ømhed og uro i det opererede område.

• Læg et stykke stof mellem isposen og huden.
• Brug isposen i højst 20 minutter af gangen og med mindst 2 timers mellemrum.

Se eventuelt under "Forbered dig til operationen", hvordan du selv kan lave en ispose.

Tryk på billedet for video.

Trådene i såret skal fjernes hos din egen læge 14 dage efter operationen.

Undgå sol på arret det første år - dæk arret til eller brug høj solfaktor.

• Hvis du er kommet hjem samme dag, kontaktes du telefonisk af en sygeplejerske dagen efter.

• 6-8 dage efter din operation bliver du kontaktet telefonisk af en sygeplejerske.

• 14 dage efter operationen skal du have fjernet trådene i dit sår ved egen læge.

• 3-4 uger efter din operation indkaldes du til hoftekontrol hos en fysioterapeut. Med mindre andet aftales, er det den afsluttende kontrol.

Sygemeldingsperioden afhænger af, hvilken type arbejde du har, og hvordan du har det.

Vi tilråder, at du starter gradvist op med at arbejde, efter du har været sygemeldt.

Du skal forvente at være sygemeldt de første 6-8 uger efter operationen, med mindre andet er aftalt med kirurgen.

Du kan leve en almindelig tilværelse efter operationen, og vi anbefaler, at du er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, så snart du kan og at du gradvist øger, hvor meget du træner. Du skal lytte til din krop og respektere smerter og træthed.

Din egen indsats i genoptræningen er vigtig for det endelige resultat af din hofteoperation.

Udover dit genoptræningsprogram bør fysisk aktivitet indgå som en naturlig del af tilværelsen. Det kan for eksempel være:

• Gåture / cykelture

• Rengøring / have-arbejde

• Bevægelse på arbejdspladsen

• Leg med børn og børnebørn

• Gymnastik

• Svømning (når såret er lægt)

• Styrketræning i motionscenter

• Golf

• Dans

Det er vigtigt, at du efter operationen vender tilbage til de aktiviteter, der er med til at give dig livskvalitet. Du må tidligst påbegynde almindelig løb efter 6 uger.

Du må tidligst stå på ski 6 måneder efter din operation.

Seksualliv

Hofteoperationen er ingen hindring for et aktivt seksualliv, når du blot overholder bevægerestriktionerne i de første 6 uger. Du kan genoptage seksualliv, når du har lyst og kan gennemføre det, uden at smerterne forværres. Det er muligt, at din lyst til seksuelt samvær kan blive påvirket den første tid efter operationen.

Der dukker måske nogle spørgsmål op, som er svære at snakke om. Du er altid velkommen til at henvende dig til personalet i afsnittet, hvis du har spørgsmål.

Du kommer hurtigere til kræfter efter din operation, hvis du spiser godt og får masser af protein.

Du kan opleve at få nedsat appetit, kvalme og eventuelt opkast – oftest på grund af bedøvelsen eller den smertestillende medicin.

Får du kvalme, kan det afhjælpes med kvalmestillende medicin. Du skal forsøge at spise og drikke på trods af kvalmen.
Du kan også købe et armbånd mod kvalme på apoteket. Det hedder Sea Band.

Drik gerne 1,5-2 liter væske pr. døgn. Det er med til at give din krop de bedste muligheder for at komme sig efter operationen.

Hvis appetitten er lille, kan du med fordel:

• Spise 6-8 små måltider jævnt fordelt over dagen
• Erstatte et måltid med en energi- og proteindrik
• Vælge lyst brød frem for rugbrød, da det ikke mætter så meget
• Spare på frugt, da det mætter uden at give energi og proteiner
• Spise mere kød

Hvis du har leddegigt (reumatoid arthritis), blødersygdom (hæmofili) eller er i behandling med immunsænkende medicin, anbefaler vi, at du får penicillin forud for større indgreb ved tandlægen.

Den kunstige hofte kan udløse metaldetektorer i lufthavne. Vi udsteder ikke certifikater på operationen.

Du fortæller blot sikkerhedspersonalet, at du er opereret i hoften. Derefter scanner de hoften. Nogle gange er det dog nødvendigt, at du viser dit operationsår.

• Hævelse af det opererede ben. Op til et år efter operationen kan der i perioder være lidt væske i benet. Generne kan mindskes ved at fortsætte med venepumpeøvelser og ligge med benet over hjertehøjde i cirka 30 minutter 3 gange dagligt.

• Uro i det opererede ben eller eventuelle kramper i benet – især om natten. Generne kan mindskes ved at lave venepumpeøvelser, gå lidt omkring og/eller tage ekstra smertestillende. Hvis det ikke er nok, skal du tale med din egen læge om eventuelt at få muskelafslappende medicin.

• Misfarvningen kan ofte ses omkring operationsområdet og nogle gange helt ned i foden. Blodudtrækningerne skyldes blodansamling, hvilket er helt normalt, og det vil aftage i løbet af nogle uger.

• Efter operationen kan foden have en tendens til at dreje lidt indad, hvilket skyldes, at musklerne på indersiden af benet er strammet op. Det vil normalt rette sig i løbet af et par måneder.

• Huden og vævet omkring arret kan være hårdt. Let massage med hånden og hudpleje med creme kan være med til at smidiggøre huden og vævet. Start først, når såret er helt lukket efter cirka 3 uger.

• Kliklyde fra hoften. De bliver efterhånden mindre, som musklerne omkring leddet bliver stærkere, og de har ingen betydning.

• Hyppigere vandladning end sædvanlig, især om natten i de første uger. Det skyldes, at kroppens væskebalance justeres og eventuel ophobning af væske fra benet udskilles.

• Humørsvingninger. Du kan opleve nogle dage, hvor du har svært ved at holde humøret oppe eller har let til tårer. Det er en naturlig reaktion på alt det, du har været igennem.

• Træthed. Du anbefales at tage hvil i løbet af dagen samt at få ekstra proteiner gennem kosten, så længe du er træt. Du kan også indtage jerntilskud i form af jerntabletter, Kräuterblut eller spise grønne grøntsager.

• Kløe og prikken i og omkring såret. Dette skyldes, at såret heler.

• Varmefornemmelse i området ved hofteprotesen.

Husk! Slutresultatet efter operationen og genoptræningen ses først efter et år

Skulle du have spørgsmål i forhold til eventuelle gener efter din hofteoperation, er du altid velkommen til at kontakte forløbskoordinatoren.