Dupuytrens kontraktur er en kronisk bindevævssygdom, der kan medføre, at fingrene ikke kan rettes ud på grund af hårde strengdannelser i håndfladen og nogle gange ud på selve fingeren.
Sygdommen udvikler sig i langsomt over en længere periode. Ofte begynder det med mærkbare hårde strenge, der løber i fingrenes retning. Der kan ses og mærkes små knudedannelser sammen med strengene. I sygdommens tidlige stadie, er man ofte ikke generet i væsentlig grad, men efterhånden som fingeren ikke længere kan strækkes ud, kan det give praktiske gener i hverdagen. Sygdommen ligger i underhuden og ikke i senerne. Det er typisk lillefinger og ringfinger, der rammes først, men det kan ramme alle fingrene.
Dupuytren kontraktur er en arvelig medfødt lidelse, der oftest viser sig i 50-60 års alderen. Omkring hver femte mand i Skandinavien over 65 år rammes af Dupuytren kontraktur. Kvinder rammes i mindre grad.
Tilstanden er ofte smertefri, men man kan være generet af "stive" fingre, der hele tiden kommer i vejen. Eksempler på dette kan være daglige gøremål som: at tørre bordet med en klud, at vaske ansigtet uden at få fingeren i øjet eller næsen, eller arbejde med værktøj. Mange føler det er akavet, når de skal hilse på nogen eller give hånd. For nogen kan det også være svært at køre bil, ligesom det kan være svært at spille på instrumenter eller taste på et tastatur.
Tilstanden er opkaldt efter den franske kirurg Baron Dupuytren, der beskrev sygdommen i 1832. Kuskefingre er den danske betegnelse for Dupuytren kontraktur, men kaldes også i folkemunde "vikingesyge" fordi den er meget mere almindelig i Nordeuropa end i resten af verden.
Der findes ingen helbredende behandling for Dypuytren kontraktur, men man kan forsøge at holde tilstanden nede. Nålebehandling tilbydes, når der er en krumning af fingerleddene på 20 grader og derover i grundled og/eller mellemled, og patienten føler sig generet heraf.