Det er meget forskelligt, hvordan folk reagerer på langtidssmerter.

Patienterne i Smerteklinikken har det til fælles, at de lider under forskellige følgevirkninger af smerterne. Det forsøger vi at ændre på sammen med dig. Målet er, at smerterne får en anden og meget mindre plads i dit liv.

Vi ved af erfaring, at der kan være flere ting at tage fat på. Kroniske smerter får tit følgeskab af:

• Fysiske problemer, fx dårlig søvn og muskelspændinger.

• Psykiske problemer, fx angst, dårlig hukommelse og depression.

• Sociale og familiære problemer.

Som tiden går, ligger de fysiske, psykiske og sociale problemer sig omkring den oprindelige kerne som lag omkring et løg. Vi ved, at jo flere lag, der ligger omkring smerteløget, des stærkere oplever du smerterne.

Derfor gør vi en fælles indsats for at skrælle så mange lag af dit smerteløg, som vi overhovedet kan. Det er derfor, at du ikke blot kommer til at tale med læger og sygeplejersker, men også en socialrådgiver, psykolog og fysioterapeut. Alle arbejder sammen om at hjælpe dig.

Medicin alene kan ikke altid hjælpe tilstrækkeligt. Hos os er god smertebehandling langt mere end medicin.

I Smerteklinikken er vi specialister i at finde frem til den behandling, der passer præcist til dig. Vi kan dog ikke love eller udføre mirakler.

Ved kroniske smerter er det ikke kun medicin, der kan dæmpe smerterne. Kroniske smerter kan variere i takt med, hvordan du har det. Du kan dæmpe dine smerter ved at lære en måde, hvorpå du tackler livet med smerter. Dette kan også få den betydning, at medicinen virker bedre end tidligere.

Det er meget forskelligt, hvordan kroniske smerter griber ind i et menneskes dagligdag, handlinger og tanker. Derfor lægger vi altid en personlig behandlingsplan for hver enkelt patient. Din behandlingsplan tager udgangspunkt i din situation og dine ønsker, og sammen sætter vi mål for din behandling.

"Hvad er det egentlig, du fejler?". Det spørgsmål har du sikkert forsøgt at svare på igen og igen. Du møder mange misforståelser og uvidenhed omkring din sygdom, og du oplever, at du sjældent kan svare helt ordentligt.

Der er ikke noget enkelt svar at give, men i Smerteklinikken kan du få viden om og redskaber til at sætte ord på, og fortælle lige netop din historie.

Akutte smerter

Alle mennesker kender akutte smerter. Man vrider om på foden, og smerterne advarer om, at man skal skåne sin ankel. Efter nogen tid falder hævelsen, smerterne går væk og alt er som før.

Simple kroniske smerter

En del mennesker kender også til simple kroniske smerter, fx slidgigt. Lægen kan finde fysiske beviser på gigtsygdommen – leddene er hævede, og knoglen er måske skadet. Selv om simple kroniske smerter generer, fører de ikke en stribe fysiske, psykiske og sociale problemer med sig.

Komplekse kroniske smerter

Alle patienter i Smerteklinikken har diagnosen komplekse kroniske smerter. Denne form for smerter er ikke en akut smerte, der bare varer længe. Den er heller ikke som de simple kroniske smerter.

At smerter er komplekse betyder, at de har mange følgevirkninger. Måske kom smerterne oprindeligt efter en skade eller efter en operation, men skaden er for længst helet op. Måske har det ikke været muligt at finde en årsag.

Uanset hvad, og trods mange undersøgelser, kan lægerne ikke finde fysiske tegn på, at noget er galt. Derfor har omgivelserne – lige fra behandlere til familie og venner – kun patientens egen beskrivelse af smerterne at støtte sig til. Dette er kernen i mange problemer for smertepatienter.

Både du og dine omgivelserne forventer, at smerterne skal opføre sig, som om de var akutte eller simple kroniske smerter. Umiddelbart kan man tænke "Kan det virkelig passe, at det gør så ondt, når det ikke kan bevises?" og "Kan det virkelig passe, at smerterne ikke går over?".

Hvis du og dine omgivelser forstår, at komplekse kroniske smerter er en selvstændig sygdom, som ikke må forveksles med andre smerter, er vi allerede nået langt.

Komplekse kroniske smerter: En forstyrrelse i nervebanerne

Alle smerter skal forbi vores rygmarv, før vi kan mærke dem.

I rygmarven sidder et smerteledningssystem – nervebanerne – der sender smertesignaler fra kroppen og op til hjernen. Dette system virker ikke længere som det skal hos mennesker med komplekse kroniske smerter.

Hos dem har nervebanerne ændret sig, så de er blevet overfølsomme over for smerter. Derfor sender de alt for stærke smertesignaler til hjernen.

Den slags ændringer i smertesystemet er ikke noget, man selv kan styre. De opstår efter en periode med akutte smerter, der går over til at blive kroniske.

Ændringerne sker for nogle mennesker og ikke for andre. Der forskes meget i, hvorfor det sker, men vi ved endnu ikke nok om det.

Man kunne tro, at smertepatienter er nogle særligt sarte og skrøbelige mennesker. Det er forkert. Komplekse kroniske smerter kan ramme alle – også de mest stærke og robuste mennesker.

Ændringerne i smertesystemet kan ikke helbredes, men vi kan påvirke det, så smerterne opleves mildere.

”Jeg har ikke hørt nogen bruge udtrykket komplekse kroniske smerter før, selv om jeg har haft smerter i mange år. Hvordan kan det være?”

• Sundhedspersonale savner ofte viden om denne form for smerter. Smertespecialister verden over arbejder for at forbedre den situation.

”Er det farligt for mig at have kroniske smerter?”

• Det ligger meget dybt i os, at smerter advarer om en eller anden form for fare. Sådan er det ikke med komplekse kroniske smerter. Smertesignalerne er falsk alarm, og din krop er ikke i fare.

”Kan komplekse kroniske smerter gå over af sig selv?”

• Det er meget usandsynligt, når smerterne har varet længe, måske i årevis. Så er det mest realistisk at indrette sig på, at de varer længe fremover.

”Kan komplekse kroniske smerter pludselig blive meget værre af sig selv?”

• Smerterne lever deres eget liv. Der er gode perioder, og der er dårlige perioder, men de går ikke pludselig amok.

”Har jeg gjort noget forkert, siden lige præcis jeg fik komplekse kroniske smerter?”

• Nej, det har du ikke. Vi fødes med forskellig smertefølsomhed og anlæg for at udvikle komplekse kroniske smerter.

”Er det muligt at få komplekse kroniske smerter til at gå væk ved at bide tænderne sammen?”

• Nej, faktisk kan det være lige modsat. En indædt kamp mod smerterne kan gøre dem værre. Hvis du tør slippe modstanden, kan det lindre.

”Hver gang mine smerter bliver værre, tænker jeg, at jeg har gjort noget galt. Det gør mig nervøs for at foretage mig noget som helst. Hvad skal jeg gøre?”

• Dette emne – hvordan du tackler dine smerter uden selvbebrejdelser og angst – er en meget vigtig del af vores arbejde. Hvis du en dag har flere smerter, behøver det slet ikke at betyde, at du har gjort noget galt. Komplekse kroniske smerter kan svinge helt spontant.

Det særlige ved komplekse kroniske smerter er, at de ikke reagerer godt nok på kun en slags behandling.

Mange patienter forsøger sig med mere medicin, flere operationer, blokader, fysioterapi, psykologhjælp og alternativ behandling. Det virker dog ikke nok – måske slet ikke. Dette er kernen i mange smertepatienters erfaringer og skuffelser.

Smerteforskningen viser, at en behandling, der på en og samme gang sætter ind både fysisk, psykisk og socialt, kan hjælpe. Det er denne model, vi arbejder efter i Smerteklinikken.

I afsnittet ”Smerteløget” kan du læse mere om, hvorfor medicin alene ikke hjælper nok mod komplekse kroniske smerter.

Der er stor forskel på, hvad medicin kan gøre for smertepatienter.

Mennesker med akutte smerter kan opnå fuldstændig smertelindring med korttidsvirkende smertemedicin. Der vil ganske vist være bivirkninger ved så stærk smertedækning, men bivirkningerne er til at holde ud, fordi der kun er brug for medicinen i en periode.

Mennesker med komplekse kroniske smerter opnår ikke samme gode lindring. Jo længere tid de tager korttidsvirkende smertemedicin, jo svagere bliver medicinen, og jo stærkere bliver bivirkningerne. Samtidig varierer virkningen, så der kommer gennembrudssmerter.

Efterhånden kan lindringen ikke opveje bivirkningerne og det går den gale vej. Alligevel er det svært, at se en anden vej end at fortsætte. Denne situation befinder mange smertepatienter sig i, når de ankommer til Smerteklinikken. Det skal vi rette op på.

Komplekse kroniske smerter begynder ofte som akutte smerter, og overgangen fra den ene til den anden form for smerter er glidende. Det er grunden til, at patienter med komplekse kroniske smerter nogle gange får korttidsvirkende smertemedicin, selv om den ikke længere egner sig til dem.

Vi sørger for, at du får den medicin, der passer bedst til dig og din form for smerter. Selv om medicin til komplekse kroniske smerter ikke kan give fuld smertedækning, kan der være en god gevinst at hente i forhold til før.

Målet er:

• At lindre dine smerter bedre med færre bivirkninger.
• At beskytte dig mod gennembrudssmerter.
• At befri dig for virkningsløs medicin og unødvendige bivirkninger.

Du skal huske, at medicin ikke er eneste mulighed for mennesker med komplekse kroniske smerter. Der findes flere måder at dæmpe smerterne på. Vi gør en indsats for, at du opdager det i løbet af din tid hos os.

Medicinforbrug kan være svært at tale om for smertepatienter.

På den ene side oplever du måske, at omverdenen ser skævt til dit behov for medicin. På den anden side kredser tankerne måske for meget om medicinen. Det kan være, at du tager mere end aftalt, eller forsøger at skaffe dig medicin uden om lægen.

Som smertepatient vil du meget nødig beskyldes for at være medicinmisbruger eller risikere at miste din medicin. Det kan derfor føles bedst at holde sine tanker og oplevelser omkring det for sig selv.

Vil du vise os tillid, hvis du er i den situation? Hvis du eller dine nærmeste har et svært forhold til din medicin, så kom til os. Vi hjælper dig.

Har du et ønske om at forsøge nedtrapning af den smertestillende medicin, vil vi gerne planlægge et forløb sammen med dig.

I afsnittet ”Hvad fejler du egentlig?” kan du læse om forskellene på akutte smerter, simple kroniske smerter og komplekse kroniske smerter. For mange smertepatienter kommer det som en stor lettelse, at der er forskel.

I afsnittet ”Hos lægen og sygeplejersken” kan du læse om, hvordan vi arbejder sammen om din medicinske behandling i Smerteklinikken.

I afsnittene ”Hos psykologen”, ”Hos fysioterapeuten” og ”Hos socialrådgiveren” kan du læse om hjælp til at leve med smerterne.

”Findes der virkelig ingen medicin, der kan fjerne mine smerter helt?”

• Nej, men der forskes verden over, og vi holder os opdaterede med de nyeste muligheder.

”Jeg tager smertestillende håndkøbsmedicin sammen med min receptpligtige medicin. Er det ok?”

• Mange patienter med komplekse kroniske smerter gør som dig, men håndkøbsmedicinen virker ikke på din slags smerter. Er du bange for, at smerterne bliver værre, hvis du ikke tager medicinen? Lad os tale om, hvordan vi finder en bedre løsning til dig.

”En bekendt har tilbudt mig lidt af sin medicin, som skulle være rigtig god. Jeg er fristet. Kan det skade at prøve en enkelt gang?”

• Ja, hold dig fra medicin, du ikke får af en læge, men tag gerne navnet på medicinen med til os. Så ser vi, om det er noget for dig.

”Jeg har lyst til at eksperimentere lidt med min medicin på egen hånd. Kan det skade, hvis jeg er forsigtigt?”

• Ja, det er noget skidt. Så aner vi ikke, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

”Det kan ske, at jeg ringer til vagtlægen og beder om en morfinsprøjte, så jeg kan få lidt søvn. Er det ok?”

• Du har ikke godt af hurtigtvirkende morfin. Meget snart skal der mere til for at få den samme virkning, og så er du dårligere smertedækket, end da du begyndte. Lad os tale om, hvordan vi finder en bedre løsning til dig.

”Ser I helst, at jeg skal holde ud med meget lidt medicin?”

• Slet ikke. Det er vigtigt, at du får den medicin, der hjælper dig til at fungere i hverdagen.

”Jeg kunne godt tænke mig at se, om jeg kan klare mig uden smertemedicin. Er det realistisk?”

• Ja, det kan godt være realistisk. Nogle patienter har kunnet vælge smertemedicinen fra efter et forløb i Smerteklinikken. Lad os tale om det.

”Er det muligt at leve en god hverdag uden daglig medicin?”

• Ja, det er muligt, men ikke for alle. Om du kan det, afhænger af din individuelle situation.

Hvis du har problemer med din nattesøvn, kan du finde hjælp her – Gode råd til bedre nattesøvn.

Smertestillende medicin har den bivirkning, at maven kan stoppe. Derfor anbefaler vi, at du bruger afføringsregulerende medicin. Medicinmængden skal tilpasses efter, om din afføring er hård eller tynd.

Læs mere om forstoppelse, behandling og symptomer på www.cpk7.hemidt.dk.

Du kan også få vejledning på apoteket.

Husk at drikke rigeligt, spise fiberrigt og bevæge dig. Det hjælper også med til at holde gang i maven.

Når du trapper ned i smertestillende medicin, skal du være opmærksom på også at tage mindre medicin mod forstoppelse.

Smerteklinikken har et tilbud om et 9 ugers smertetacklingshold.

Disse hold oprettes løbende og foregår enten formiddag eller eftermiddag med en varighed af 2,5 time. Der er indlagt flere pauser undervejs og mulighed for liggende hvil.

Der er cirka 10 deltagere og 2 undervisere.

Vi tager følgende emner op:

• Smertelære og følgevirkninger

• Kognitiv tilgang og tankernes betydning

• Aktivitetsregulering, bevægelse og afspænding

• Når forsørgelsen er usikker – regler og muligheder i lovgivningen

• Psykologiske reaktioner og værdiernes betydning

• Mødet med andre – pårørendedag (ikke for børn under 16 år)

• Når smerterne er værst (nødplan): Hvordan tackler du øgede smerter i forskellige situationer?

3 måneder efter holdafslutning får du tilbud om at deltage i et møde, hvor vi genopfrisker emnerne.

I samarbejde med dig, din kontaktlæge og din sygeplejerske finder vi ud af, om denne holdundervisning er egnet for dig.

”Hvor lang tid varer undervisningen?”

• Cirka 2,5 time med pauser. Undervisningen kan ligge både formiddag og eftermiddag.

”Hvor ofte mødes vi?”

• Vi mødes 9 gange.

”Hvem underviser os?”

• To behandlere fra Smerteklinikken underviser sammen.

”Hvor mange mennesker er der på et hold?”

• Der er cirka 10 personer.

”Jeg har i lang tid holdt mig for mig selv og kan ikke overskue at møde så mange fremmede mennesker. Hvad synes I, jeg skal gøre?”

• Behandlerne støtter jer alle, så I føler jer trygge. Vær ikke nervøs for at blive presset til at tale om ting, du ikke har lyst til. Du er velkommen til bare at sidde stille og lytte.

”Jeg har ikke lyst til at møde andre smertepatienter. Kommer jeg ikke bare til at føle mig mere syg?”

• Vi har erfaring med, at smertepatienter har glæde af at møde ligesindede. Mange åbner sig her for første gang i lang tid.

”Hvad hvis jeg kommer til at græde eller får lyst til at gå midt i undervisningen?”

• At blive ked af det, er en del af det at komme videre. Vi har tid og plads til, at du er, som du er.

”Jeg prøver at lukke af for min krop, så godt jeg kan. Jeg tror ikke, at afspænding vil være særlig rart for mig?”

• Du har mulighed for at blive bedre venner med din krop. Afspænding er en metode, der kan give din krop velvære og hvile. Vi går stille og roligt frem.

”Smerterne er hårde ved mig og også ved min familie. Kan I hjælpe dem?”

• Et forløb i Smerteklinikken er rettet mod patienter. Vi er dog meget opmærksomme på, at de pårørende har deres at slås med. På alle hold er der en fast undervisningsgang, hvor pårørende også deltager. Det får du mere at vide om.

Du bliver, som din første kontakt med Smerteklinikken, inviteret til et informationsmøde sammen med andre kommende patienter. Her inviteres du til at tage en pårørende med.

Mødet er vigtigt, da du og din pårørende får viden om, hvordan vi arbejder med smerteproblematikken, og I bliver introduceret til en ofte ny forståelse af, hvad det vil sige at have kroniske smerter.

Mødet varer 2 timer med pauser. Har du brug for at hvile liggende undervejs, så kontakt gerne Smerteklinikken forud for mødet.

Informationsmødet danner et godt grundlag for dit første individuelle møde med behandlerne i Smerteklinikken.

Efter mødet inviterer vi dig til en uddybende samtale med en læge og en sygeplejerske. Dette møde varer også cirka 2 timer.

Din faste kontaktsygeplejerske og lægen tager imod dig. Lægen undersøger dig. Vi taler sammen om din situation, dine ønsker og dine forventninger til behandlingsforløbet.

Vi anbefaler, at du tager en pårørende med, da det kan være godt at have en at tale med om de mange informationer, når besøget er forbi.

Hvis du får medicin, så husk at tage din medicinliste med.

Du, din kontaktsygeplejerske og lægen skal sammen finde frem til den medicinske behandling, som du får mest muligt ud af.

Der findes flere forskellige medicinske muligheder, og det kræver tålmodighed at udforske dem, for vi kan ikke regne med at nå det bedste resultat med det samme.

Ikke to patienter er ens. Vægt, alder, helbred spiller alt sammen en rolle for, hvordan du reagerer på medicinen.

Tanken om at slippe sin velkendte medicin, for at udforske nye muligheder, kan virke overvældende. Vi går stille og roligt vejen sammen med dig. Der kan være en god gevinst at hente.

Du behøver ikke bruge energi på at overbevise os om, at du har ondt. Vi er ikke i tvivl om, at du har det præcis, som du siger.

Du kan være tryg ved os undervejs:

• Vi lytter til dig. Du er ikke besværlig, når du fortæller, hvordan medicinen virker eller ikke virker.

• Vi respekterer dig. Du får ikke trukket noget ned over hovedet.

• Vi tror på dig. Du er eksperten på din egen krop.

Når du er i forløb, laver din kontaktsygeplejerske aftaler med dig vedrørende opfølgende kontrol. Disse kontroller foregår oftest ved, at kontaktsygeplejersken ringer dig op.

I afsnittet ”Smerteløget” kan du læse om, hvilken rolle medicinen spiller i din samlede behandlingsplan.

”Kan jeg tage en pårørende eller en ven med?”

• Ja, hvis du har mulighed for det, kan det være en god idé. Det kan være en stor hjælp, at I er to om at lytte og fortælle, særligt ved første besøg.

”Hvor tit skal vi ses i løbet af min tid på Smerteklinikken?”

• Det er forskelligt. Nogle gange ses vi en gang om ugen, andre gange med 2-3 ugers mellemrum, så medicinen kan få tid til at virke.

”Hvor lang tid varer en konsultation hos jer?”

• Det første besøg varer cirka 2 timer. Konsultationer herefter varer fra en halv til en hel time.

”Har vi tid til, at jeg fortæller om de tanker, jeg gør mig om mit helbred og medicinen?”

• Helt sikkert. Det er en meget vigtig del af vores samarbejde.

”Hvorfor skal vi ikke lede efter grunden til mine smerter?”

• Din form for smerter kan ikke helbredes. Selv om vi fandt den oprindelig grund, ville vi ikke kunne bruge den viden til at hjælpe dig. Derfor skal vi ikke lede efter grunden. Du har måske allerede været gennem mange anstrengende undersøgelser. Flere vil ikke gøre dig godt.

”Hvis jeg kommer i tvivl om noget, inden vi ses igen, hvad gør jeg så?”

• Mens du er tilknyttet Smerteklinikken, ringer din kontaktsygeplejerske til dig efter aftale for at høre, hvordan det går. Du må også gerne selv ringe. Læg en besked, hvis hun ikke er der.

”Hvis I ændrer min medicin, og jeg pludselig får det meget værre, hvad skal jeg så gøre?”

• Du skal ikke stå alene efter en omlægning af din medicin. Vi har det princip, at vi kun lægger om i hverdage – aldrig op til en weekend. Hvis smerterne skulle blusse op, kan du derfor altid tage kontakt til os.

”Er der noget, jeg skal huske at tage med til en konsultation hos jer?”

• Skriv dine spørgsmål ned, så vi husker at tale om dem alle.

OBS! Ikke alle patienter har behov for en psykolog. Derfor vil psykologsamtaler måske ikke være en del af dit forløb.

Patienter med komplekse kroniske smerter fortæller ofte, at de bor i en form for ingenmandsland. De kan ikke komme tilbage til deres gamle liv, men udsigten til en fremtid med smerter skræmmer dem. De føler, at deres livserfaring og evne til at rejse sig – alt det, der før i tiden hjalp dem gennem svære tider – ikke slår til længere.

Når du har samtaler med psykologen, er der ingen fast plan for, hvad du kommer til at arbejde med. Følgevirkningerne af kroniske smerter er typisk stress, angst, depression, lavt selvværd og isolationsfølelse.

Under ét kan vi kalde følgevirkningerne for "lidelse". Sammen arbejder vi på, at du kommer til at lide mindre, genfinder din handlekraft og får troen på, at du kan få et godt liv med smerter.

Vores erfaring er, at mindre lidelse kan give færre smerter. En dårlig smertedag eller en ubehagelig oplevelse bliver alt for hård, hvis kræfterne går med lige akkurat at holde sammen på sig selv.

Smerter belaster også hjernens evne til at huske og koncentrere sig. Nøjagtig det samme gør stress, spekulationer og følelser. Derfor er mange smertepatienter dobbelt ramt af besvær med at huske, overskue opgaver og løse problemer.

Mindre lidelse giver fred i hovedet til at fungere bedre. Mindre lidelse giver større mod på livet. Hvis du hele tiden er i alarmberedskab, forvrænger det dit verdensbillede til det værre. Du er for udkørt til at se klart.

Mindre lidelse kan ændre din opfattelse af dig selv og dine fremtidsudsigter. Den ændring kan give dig bedre mulighed til for eksempel at:

• Mærke lykkelige øjeblikke, selvom der er smerter.
• Få overskud til at være sammen med andre.
• Finde en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.
• Få øje på, hvilke værdier der skal være vigtige for dig fremover.
• Finde en vej, du kan få mod på at gå fremover.

I afsnittet ”Smerteløget” kan du læse mere om de psykiske følgevirkninger af smerter, og om hvorfor hjælp fra psykologen kan lindre fysiske smerter.

I afsnittet ”Holdundervisning” kan du læse mere om, hvordan du kan få et pusterum, selvom du ikke har styr på din situation.

”Kan jeg tage en pårørende eller ven med?”

• Som udgangspunkt nej, men selvfølgelig kan der være situationer, hvor det er en god idé. Så aftaler vi det på forhånd.

”Hvor tit skal vi ses i løbet af min tid i Smerteklinikken?”

• Det er individuelt og afhænger af, hvad du har brug for.

”Hvor lang tid varer en konsultation hos psykologen?”

• Den varer cirka en time.

”Hvis jeg bliver meget ked af det, mens vi er sammen, hvad gør du så?”

• At blive ked af det, er en del af det at komme videre. Jeg er hos dig imens.

OBS! Ikke alle patienter har brug for en fysioterapeut. Derfor vil fysioterapeuten måske ikke være en del af dit forløb.

Hvis du har behov for et forløb hos fysioterapeuten, er der ingen fast plan for, hvad vi kommer til at arbejde med. Det afhænger helt af din nuværende situation og de ændringer, du gerne vil opnå.

Patienter med komplekse kroniske smerter fortæller ofte, at de oplever det, som om deres krop er ældre og mere træt, end den egentlig burde være. De fortæller også, at det er svært ikke længere at kunne stole på sin krop og på sine kræfter som førhen. Og så fortæller de, at de kan være trætte af og irriterede på deres krop.

Når du har et forløb med fysioterapeuten, bliver du som udgangspunkt ikke tilbudt fysioterapeutisk behandling eller opfordret til at lave øvelser, som du måske kender det fra tidligere.

Fysioterapeuten på Smerteklinikken vil i stedet møde dig og lytte til dig i forhold til dine fysiske vanskeligheder og erfaringer med følgerne af smerterne.

Med udgangspunkt i dine erfaringer med at bruge kroppen og bevæge dig, hjælper fysioterapeuten dig til at få justeret og tilpasset en hensigtsmæssig rytme og struktur i det daglige med fokus på hvil og pauser. Du kan også blive præsenteret for nye idéer til, hvordan du kan bruge dig selv.

Dit åndedræt og din vejrtrækning er en vigtig indgang til, hvordan kroppen har det generelt. Vejrtrækningen bliver påvirket af både fysiske og psykiske faktorer.

Når du har haft smerter i lang tid, kender du til, at det kan påvirke din vejrtrækning, og det kan nogle gange føles sværere at trække vejret end tidligere.

Du kender også til, at smerterne et eller flere steder i kroppen, kan medføre, at du kan blive anspændt i muskulatur og opleve uro i kroppen. Derfor kan åndedrætsøvelser og afspænding indgå som en del af det forløb, du bliver tilbudt hos fysioterapeuten.

”Kan jeg tage en pårørende med?”

• Som udgangspunkt nej. Der kan være situationer, hvor det er en god idé, og så aftaler vi det på forhånd.

”Hvor tit skal vi ses?”

• Det er individuelt og afhænger af, hvad vi sammen finder ud af.

”Hvor lang tid varer en konsultation hos fysioterapeuten?”

• Den varer cirka en time.

”Jeg kan ikke træne, fordi det gør alt for ondt. Giver det så mening at komme ind til fysioterapeuten?”

• Ja, det gør det i særdeleshed. Vi ved godt, at træning og traditionel fysioterapeutisk behandling ikke kan fjerne dine smerter, men du har sikkert fortsat behov, for at kunne holde dig aktiv og bruge din krop. Det hjælper vi dig med. Du får desuden råd og vejledning til, hvordan du fremover mere hensigtsmæssigt kan leve dit liv trods smerter.

OBS! Ikke alle patienter har brug for en socialrådgiver. Derfor vil samtaler med socialrådgiveren måske ikke være en del af dit forløb.

Hvis du har behov for samtaler med en socialrådgiver, er der ingen fast plan for, hvad vi kommer til at arbejde med. Det afhænger helt af din nuværende situation og de ændringer, du gerne vil opnå.

Nogle af vores patienter er i arbejde, og for dem kan der ligge en stor udfordring i at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Hvis det gælder for dig, kan vi for eksempel arbejde med, hvordan du prioriterer dine kræfter bedst.

Nogle af vores patienter er usikre på, hvordan de kan forsørge sig selv fremover, og er i dialog med kommunen om for eksempel sygedagpenge og arbejdsprøvninger.

Arbejdsmarkeds- og sociallovgivningen fletter sig ind i hinanden og ændrer sig tit. Derfor kan man nemt miste sit overblik undervejs. Socialrådgiveren hjælper dig med at overskue og forstå de regler, der gælder for dig. Sammen arbejder vi på, at du bedre kan se dine muligheder og handle på dem.

I afsnittet ”Smerteløget” kan du læse mere om, hvorfor hjælp fra socialrådgiveren kan lindre fysiske smerter.

I afsnittet ”Holdundervisning” kan du læse mere om at skaffe sig et pusterum, selvom du ikke har overblik over din situation.

”Kan jeg tage en pårørende med”

• Ja, det er du velkommen til.

”Hvor tit skal vi ses i løbet af min tid på Smerteklinikken?”

• Det er individuelt og afhænger af, hvad du har brug for.

”Hvor lang tid varer en konsultation hos socialrådgiveren?”

• Den varer cirka en time.

”Jeg er ved at løbe helt sur i det. Kan du tale med kommunen for mig?”

• Som hovedregel nej. Vi har ikke mulighed for at være din advokat i forhold til kommunen. Lad os finde ud af, hvor du står, og hvad dit næste skridt kan være.

”Jeg gruer meget for fremtiden. Hvad sker der, hvis jeg bare giver op?”

• Lad os finde ud af, om du kan påvirke din situation til bedre. Det er ofte muligt.

Komplekse kroniske smerter kan ikke måles og vejes. De kan ikke ses, og svinger op og ned uden, at det er til at sige hvorfor. Ofte er din familie et stort spørgsmålstegn.

Derfor inviterer vi dig og en pårørende til et informationsmøde, hvor I kan få svar på spørgsmål som:

• Passer det virkelig, at det gør så ondt?

• Bliver mit familiemedlem rask igen?

• Mit familiemedlem er blevet en helt anden: Stresset, humørsyg og glemsom. Skal det være sådan altid? Hvad kan jeg gøre?

Vi forklarer, hvordan vi arbejder i Smerteklinikken, og hvordan du og dine pårørende bedst muligt kan drage nytte af vores tilbud.

Dine pårørende er meget vigtige personer. Deres støtte kan gøre en stor forskel for, hvor godt et samarbejde vi får, og hvor stort et fremskridt vi kan opnå.

De patienter, der deltager på vores smertetacklingshold, har desuden én gang, hvor pårørende også inviteres med. Her er der afsat tid til at snakke om det svære, der sker, "når smerten flytter ind" i en familie.

Ofte er det små ting, der kan gøre en stor forskel for, at I får det bedre derhjemme. Det skal vi tale om.

”Hvor lang tid varer arrangementet?”

• Det varer 2,5 time – enten formiddag eller eftermiddag.

”Får jeg en invitation fra jer?”

• Dit familiemedlem har fået en indkaldelse med en møderække fra os. I indkaldelsen finder I datoen på pårørendearrangementet. Du ringer til sekretæren og melder dig til.

”Det slider på vores forhold, at min partner har ondt hele tiden. Er der flere skilsmisser blandt smertepatienter end resten af befolkningen?”

• Nej, men mange parforhold er hårdt spændt for.

”Min smerteramte partner taler af og til om at gøre en ende på det hele. Det gør mig meget urolig. Er det normalt?”

• Nogle smertepatienter bliver deprimerede og det er oftest en forbigående tanke. Selvmordstanker er et emne, vi tager op efter behov. Hvis dit familiemedlem lægger konkrete planer om selvmord, skal I henvende jer på Psykiatrisk Skadestue.

”Jeg er efterhånden blevet sygehjælperen i vores forhold. Det gør mig ked af det, men jeg synes ikke, jeg kan være andet bekendt.”

• Prøv om du kan slippe tøjlerne lidt, mens din pårørende deltager i et forløb i Smerteklinikken. Måske viser det sig, at han/hun kan mere end du tror?

”Hvis jeg bliver meget urolig for min smerteramte pårørende, må jeg så ringe til Smerteklinikken?”

• Ja, hvis I har aftalt, at det er ok, og hvis din pårørende er i et forløb hos os.

”Jeg har mange spørgsmål, som jeg ikke ved, hvor jeg skal gå hen med. Hvad kan jeg gøre?”

• I denne vejledning kan du læse om de smerter, din pårørende har. Selv om vi hele vejen igennem taler til din pårørende, så håber vi, at vejledningen også taler til dig. Vi håber, det kan give dig en håndsrækning i en tid, der kræver meget af dig.

Det er vigtigt at skabe et forløb uden afbrydelser, så du får et optimalt udbytte af din behandling. Deltager du på et hold, er det derfor vigtigt, at du følger holdet hele vejen igennem.

Hvis du er forhindret i at komme til en aftalt tid, skal du melde afbud så hurtigt som muligt på telefon. Så har vi mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.

Kontakt os på tlf. 7841 6280 alle hverdage fra kl. 09.00-13.00.

Hvis du er nødt til at melde afbud en dag, spørger sekretæren dig, om du vil ringes op af din kontaktsygeplejerske. Dette er en service, da vi ønsker at fastholde dig i behandlingen.

Melder du afbud mere end to gange til samme behandler, vurderer behandleren, om forløbet skal fortsætte.

Udebliver du uden at melde afbud, betragter vi det, som om du ikke ønsker behandling. Vi afslutter dig, og sender dine papirer tilbage til din egen læge.

Som forberedelse til samtalen med lægen og sygeplejersken skal du udfylde spørgeskemaet på www.smerteskema.dk.

Det er vigtigt, at dette udfyldes inden lægesamtalen, da vi bruger dine svar i forbindelse med samtalen. For yderligere information henvises til dit indkaldelsesbrev.

Vi har også et spørgeskema, der skal udfyldes ved afslutning af dit behandlingsforløb i Smerteklinikken.

Smertestillende medicin skal bestilles hos lægesekretærerne på tlf. 7841 6280 fra mandag til torsdag mellem kl. 9.00-13.00.

Du skal huske at bestille, når du er ved at løbe tør for medicin – altså 4-5 dage før du ikke har mere. Vær opmærksom på weekender, ferier og helligdage.

Anden medicin, herunder sovepiller og beroligende medicin, skal bestilles via din egen læge.

Når du dit behandlingsforløb hos Smerteklinikken afsluttes, skal du igen bestille al medicin hos din egen læge.

Hvis den henvisende læge har noteret, at der er brug for tolkebistand, sørger lægesekretærerne i Smerteklinikken for det. Vi benytter det tolkebureau, der har aftale med Region Midtjylland.

Tolkning foregår via teletolkning.

Hvis du har brug for tolkning på en særlig dialekt, er det vigtigt, at du fortæller os det i god tid inden dit besøg.

Reglerne for kørsel er fastsat i sundhedsloven. I loven står der, at du selv skal sørge for kørsel til og fra behandlingen på hospitalet, hvis dit helbred tillader, at du tager toget eller bussen.

Det lyder simpelt, men der er mange regler i forbindelse med kørsel, og de er indviklede. Du kan eksempelvis få tilskud til kørsel eller blive kørt, hvis du opfylder bestemte krav.

Hvis du har spørgsmål i forhold til kørselstilskud, opfordrer vi dig til at ringe til Region Midtjyllands kørselskontor på tlf. 7023 6248 fra mandag til fredag mellem kl. 8.00-14.00. Du kan også finde svar på mange spørgsmål på www.befordring.rm.dk

Får du medicin, som påvirker din evne til at føre bil eller andet køretøj, så læs i vores information, Trafiksikkerhed og medicin.

Et forløb i Smerteklinikken varer som regel mellem 3 og 9 måneder.

Når forløbet i Smerteklinikken afsluttes tager din praktiserende læge over. Vi informerer din egen læge om dit forløb hos os, og om hvilken medicin du får nu.

Alle patienter der afsluttes tilbydes 3 måneders åbent forløb, hvor der er mulighed for kontakt med afklarende spørgsmål.

Din praktiserende læge kan kontakte Smerteklinikken med spørgsmål til ændring af medicin også efter de 3 måneder.

Opstår der igen behov for kontakt til Smerteklinikken, har din praktiserende læge mulighed for at henvise dig igen.

Links

• Foreningen af Kroniske Smertepatienter (FAKS) – www.faks.dk
• Smertelinjen – www.smertelinjen.dk

Litteraturforslag

• Søren Frølich. Kroniske smerter – Kan man leve med det. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2011.
• Mette Holst. Svig og Smerte – Et liv med kroniske smerter. Dafolo Forlag, 2000.
• Dennis C. Turk & Frits Winther. Smertehåndtering. Dansk Psykologisk Forlag, 2008.
• Troels Staehelin Jensen, Jørgen B. Dahl & Lars Arendt-Nielsen (red.). Smerter – Baggrund, evidens og behandling. FADL's forlag, 2009 (2. udgave.
• Poul Jennum et al. Søvn og Sundhed, Vidensråd for Forebyggelse, 2015.

Liste med afspændingsnumre

Eksempler på musikafspændingsnumre, som inspiration til fremtidig brug ved afspænding.