Akutte smerter
Alle mennesker kender akutte smerter. Man vrider om på foden, og smerterne advarer om, at man skal skåne sin ankel. Efter nogen tid falder hævelsen, smerterne går væk og alt er som før.
Simple kroniske smerter
En del mennesker kender også til simple kroniske smerter, fx slidgigt. Lægen kan finde fysiske beviser på gigtsygdommen – leddene er hævede, og knoglen er måske skadet. Selv om simple kroniske smerter generer, fører de ikke en stribe fysiske, psykiske og sociale problemer med sig.
Komplekse kroniske smerter
Alle patienter i Smerteklinikken har diagnosen komplekse kroniske smerter. Denne form for smerter er ikke en akut smerte, der bare varer længe. Den er heller ikke som de simple kroniske smerter.
At smerter er komplekse betyder, at de har mange følgevirkninger. Måske kom smerterne oprindeligt efter en skade eller efter en operation, men skaden er for længst helet op. Måske har det ikke været muligt at finde en årsag.
Uanset hvad, og trods mange undersøgelser, kan lægerne ikke finde fysiske tegn på, at noget er galt. Derfor har omgivelserne – lige fra behandlere til familie og venner – kun patientens egen beskrivelse af smerterne at støtte sig til. Dette er kernen i mange problemer for smertepatienter.
Både du og dine omgivelserne forventer, at smerterne skal opføre sig, som om de var akutte eller simple kroniske smerter. Umiddelbart kan man tænke "Kan det virkelig passe, at det gør så ondt, når det ikke kan bevises?" og "Kan det virkelig passe, at smerterne ikke går over?".
Hvis du og dine omgivelser forstår, at komplekse kroniske smerter er en selvstændig sygdom, som ikke må forveksles med andre smerter, er vi allerede nået langt.
Komplekse kroniske smerter: En forstyrrelse i nervebanerne
Alle smerter skal forbi vores rygmarv, før vi kan mærke dem.
I rygmarven sidder et smerteledningssystem – nervebanerne – der sender smertesignaler fra kroppen og op til hjernen. Dette system virker ikke længere som det skal hos mennesker med komplekse kroniske smerter.
Hos dem har nervebanerne ændret sig, så de er blevet overfølsomme over for smerter. Derfor sender de alt for stærke smertesignaler til hjernen.
Den slags ændringer i smertesystemet er ikke noget, man selv kan styre. De opstår efter en periode med akutte smerter, der går over til at blive kroniske.
Ændringerne sker for nogle mennesker og ikke for andre. Der forskes meget i, hvorfor det sker, men vi ved endnu ikke nok om det.
Man kunne tro, at smertepatienter er nogle særligt sarte og skrøbelige mennesker. Det er forkert. Komplekse kroniske smerter kan ramme alle – også de mest stærke og robuste mennesker.
Ændringerne i smertesystemet kan ikke helbredes, men vi kan påvirke det, så smerterne opleves mildere.